SEO: DEN ULTIMATIVE GUIDE [2024]

SEO

Alt du bør vide om Søgemaskineoptimering

Du er meget vel endt på denne side, fordi du ønsker at vide mere om SEO og så er du havnet det helt rigtige sted!

I artiklen finder du nemlig al den viden om SEO, du har brug for, og hvilke SEO værktøjer (gratis og betalte), som du kan få stor gavn og glæde af at dykke ned i.

Vi har i artiklen beskrevet de mange fagbegreber inden for SEO, og vi viser, hvordan du udfører SEO i praksis. Derudover giver vi dig løbende tips og tricks samt anbefalinger til, hvilke værktøjer du kan bruge til de forskellige opgaver.

– Men lad os først starte med begrebet.

Morten Prangsgaard Andersen - Head of SEO i ASENTO

indholdsfortegnelse

Hvad er SEO?

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization, også kaldet Søgemaskineoptimering. SEO handler om at optimere sin hjemmeside, så den rangerer bedre i søgemaskiner som Google, Bing, Yahoo osv. Når man arbejder med SEO, så gør man det ved at optimere sin hjemmeside ud fra nogle forudbestemte retningslinjer, som er bestemt af søgemaskinerne.

Kort fortalt, så handler SEO arbejdet om at skabe det rigtige indhold til de rigtige mennesker og gøre siden så relevant som muligt.

Søgninger + synlighed = Trafik

Undersøgelsen er lavet af Brian Dean fra Backlinko

Hvorfor arbejde med SEO?

Du bør i stedet spørge: “Hvorfor ikke arbejde med SEO?”

Når du arbejder med SEO, så følger der mange positive site effects med. Du kan opnå bedre placeringer i Google søgeresultat som skaber trafik til din hjemmeside og i sidste ende kan skabe konverteringer i form af et køb, en henvendelse eller en booking. Derudover er SEO et solidt fundament for dine andre online marketingaktiviteter.

Derfor er SEO en stærk kanal

  • Oftest den billigste og mest effektive marketing kanal i det lange løb
  • Gratis trafik, henvendelser og omsætning
  • Bedre resultater via andre marketingkanaler
  • Ingen grænser for hvor meget trafik du kan hente

For 10 år siden handlede SEO primært om at gøre noget godt for søgemaskinerne, men i dag handler SEO meget mere om at skabe det rette indhold for brugerne og fange deres fulde interesse med en præsentabel side. Brugernes adfærd på hjemmesider er efterhånden 50% af signalerne, som Google rangerer hjemmesider ud fra. Tro det eller ej, men de største SEO faktorer i dag, er de adfærdsmæssige signaler! – Vi kommer nærmere ind på hvilke.

Når du arbejder med søgemaskineoptimering i dag, så forbedrer du automatisk din hjemmeside overfor Brugerne. Dette er bl.a. med til at skabe bedre klikpriser i Google Ads. Det kan skabe bedre resultater i form af salg, henvendelser eller bookinger. Kort sagt, hvis du øger den organiske trafik, skaber du en bredere målgruppe, som du kan rette henvendelser mod på anden vis.

Hvorfor arbejde med SEO?

SEO skaber gratis trafik til din hjemmeside

SEO tager tid, og det handler om at have is i maven. Gør du det rigtigt, så vil dit arbejde bære frugt og vise et større afkast, end hvad du investerede. Herfra er resten fortjeneste af det hårde arbejde.

Googles Søgeresultat

Billedet nedenfor viser et eksempel på en normal Google søgning. De øverste resultater er ikke organiske (SEO), derimod er de Google Ads, som er betalt annoncering. Den første “SEO placering” er egentlig sport24.dk, som vises under de betalte Google Ads annoncer.

Googles søgeresultat

Google har som søgemaskine det formål om at vise Brugeren det mest relevante indhold ud fra brugerens søgeterm. Derfor er det vigtigt, at man konstant er opdateret omkring Googles algoritme og sørger for, at dit indhold på siden er tilpasset Googles retningslinjer så vidt muligt, for at få de bedste placeringer.

SEO skal ikke forstås, som en software, modul eller plugin du installerer på din hjemmeside, men det skal forstås som kontinuerligt arbejde, hvori du løbende optimerer og forbedrer indholdet på din hjemmeside efter Googles retningslinjer.

Trafik potentialet fordelt på top 10 placeringerne

CTR = klik / eksponeringer * 100. → CTR står for den andel trafik, du vil få, ift. hvor mange der ser dit resultat ude i Google.

Forståelse for strategien og SEO arbejdet

SEO handler om at opbygge autoritet og relevans overfor Google. Du skal opbygge et brand, der udstråler troværdighed. Troværdighed er ikke noget, man opbygger natten over, derfor er SEO langsigtet og kræver kontinuerligt arbejde, hvis du ønsker at blive en fast del af top placeringerne hos Google.

Googles algoritme indeholder over 200 faktorer, der med korrekt optimering og udførelse vil resultere i høje placeringer. Størstedelen af disse faktorer har Google informeret om (gennem deres retningslinjer), mens nogen holdes skjulte. På denne side bryder vi SEO op i bidder og kommer nærmere ind på, hvilke elementer du bør arbejde med for at kunne opbygge dit brand overfor Google og dine besøgende. Vi starter med onpage SEO.

Derfor skal du arbejde kontinuerligt:

1. Google arbejder konstant på at forbedre deres algoritme

2. Søgetermerne udvikler sig konstant

3. Brugeradfærden ændrer sig

4. Konkurrenterne sidder ikke stille

Med andre ord er en god indsats over en kort periode, der måske har givet dig den vigtigste 1. plads for din forretning, ikke en garanti for, at du bibeholder din topplacering. Dine konkurrenter, Google, brugerne og teknologien generelt, vil som udgangspunkt konstant holde dig til ilden.

Nu hvor vi har berørt det kontinuerlige onpage arbejde, og hvorfor det ikke bør ses som en engangsopgave, vil vi nu gå i dybden med alle de elementer, som onpage SEO indebærer.

SEO tip!

Vi anbefaler at du bruger Chrome Browseren og installerer “SEO Meta in 1 Click”. Vi benytter flere eksempler her og vi guider dig igennem funktionerne så du selv kan bruge det i din SEO Strategi.“SEO Meta in 1 click”

Inden vi går videre: Bliver din side indekseret?

Inden vi gennemgår onpage og offpage optimering, så skal vi først sikre, at din side er indekserbar. Google indekserer formentlig allerede din side, men vi ser tilfælde, hvor siden er sat til noindex, som betyder, at Google ikke må vise din side i søgeresultatet.

Google skal have adgang til din side for at kunne vurdere indholdet og rangere dig i søgeresultaterne, så derfor skal du sikre, at siden ikke står til Noindex. Den sikre metode du kan bruge for at tjekke, om din side bliver indekseret, er en site analyse. Vi uddyber, hvad du ellers kan bruge en site analyse til i afsnittet om offpage SEO, så kort fortalt, så giver nedenstående søgeformular dig kun resultater for din hjemmeside i Google. Og hvis din side IKKE bliver vist, så er der et problem. Kan du se resultater for din side og mener, at alle sider bliver fundet, så er alt godt. Søgeformularen ser således ud:

site:dinvirksomhed.dk

Det kan være en god idé, at dobbelttjekke om ovenstående analyse også har givet dig det helt præcise svar. Det kan du gøre med “SEO Meta in one click”. Hvis der ses noget omkring Noindex, så er din side ikke indekserbar. Står der Index eller ingenting, så betyder det, at din side er indekserbar.

Siden kan indekseres af Google:

Siden kan indekseres af Google

Siden kan ikke indekseres af Google:

Siden kan ikke indekseres af Google

Du har nu sikret dig, at din side indekseres af Google, og du er klar til at gå videre med selve optimeringsarbejdet.

Onpage SEO

Onpage SEO er søgemaskineoptimering, der sker på din hjemmeside, og det er en meget fundamental del af søgemaskineoptimering. Onpage SEO består af en lang række tekniske faktorer, som alle har det formål at få Google til at indeksere og rangere dit site. Onpage SEO indeholder mange faktorer, som tilsammen skal give dig en bedre placering i Googles søgeresultater.

Vi har tidligere uddelt tips og tricks til udførelse af en søgeordsanalyse, og den er fundamentet for dit onpage arbejde. Du skal gerne have fundet frem til alle de søgeord, som er relevante for din hjemmeside og have gjort dig tanker om, hvilke søgeord du ønsker skal rangere i toppen af Googles søgeresultat.

Onpage seo

Vi har i dette afsnit udvalgt de tekniske elementer, der som minimum skal optimeres og som beviseligt har en positiv effekt på dine rankings i søgemaskinerne.

Alt efter hvilket cms system din side er bygget op i, så er disse elementer forholdsvis simple at optimere. I langt størstedelen af tilfældene slipper du for at skulle rode med sidens kode, hvilket klart er at foretrække, hvis ikke man selv står for webudviklingen på hjemmesiden. Teknisk kunnen inden for webudvikling er dog en fordel.

Onpage SEO handler om at implementere de mest relevante søgeord på de landingssider, der henvender sig dertil. Når du har listen med søgeord klar og har et overblik over, hvilke landingssider de skal føre til, så bør du arbejde på at optimere følgende ift. dine søgeord:

  • URL struktur – Simpel
  • Title tags og meta descriptions – Tiltrækkende
  • Titel struktur – Strategisk udvalg af H-tags
  • Mapping af søgeord – Intern linkbuilding
  • Optimering af billeder – Komprimering og alt tags
  • Relaterede søgeord – Søgeord som passer til hovedsøgeordet

Listen herover er et udpluk af de elementer, som vi ved, at Google kigger på, når de skal rangere en hjemmeside. Det er derfor ikke en facitliste, men nærmere forslag til hvad man som minimum bør optimere på. Hvordan du udfører onpage SEO på en udvalgt landingsside med ovenstående elementer, kommer vi ind på nu.

Lad os tage ASENTOs egen linkbuilding landingsside som eksempel. Vi ønsker at søgeordet: linkbuilding, rangerer som nr. 1.

URL

Sidens URL er blandt de første ting, som Google kigger på. Først og fremmest så handler det om at holde sine URL’er så simple og så “clean” som muligt. Nogle cms tillægger URL’en ekstra tegn og forskrifter, og dette bør man undgå så vidt muligt. Man skal nemlig gennem URL’en vise Google, hvilket emne skal vurderes og rangeres på hjemmesiden.

I vores eksempel vil vi gerne vise vores indhold omhandlende linkbuilding og intet andet, derfor er URL’en helt simpelt: https://asento.dk/linkbuilding

Dermed ikke sagt at en længere URL, som for eksempel: https://asento.dk/produkt-kategori/seo/linkbuilding, aldrig vil rangere højt. Du har nemlig stadig søgeordet implementeret, men jo kortere og mere specifik din URL er, jo nemmere og hurtigere kan Google gennemskue denne sides emne.

DONT’S ved URL’er

SEO URL struktur

Title tags & meta descriptions

Title tags og meta descriptions eller meta informationer er noget af det vigtigste at optimere på, hvis man ønsker at rangere højt i Google. Desværre er det et element, som rigtig mange hjemmesideejere nedprioriterer. En undersøgelse fra Backlinko har fundet frem til, at én stigning op i placeringerne genererer over 30% i antal kliks.

Title tags

Title tags er det første brugerne vil se, når de udfører en søgning i Google, det vil sige, det er her, du rent faktisk henter kliks, hvis du formår at gøre det så fængende som muligt. Title tags giver dig samtidigt muligheden for at vise Google, hvilket søgeord matcher din sides indhold. Title tagget hjælper altså søgemaskiner med at forstå din sides indhold, og dette er alfa og omega, når det kommer til rankings.

Sådan kan du optimere title tagget

  1. Del title tagget op 3 dele
  2. Indsæt søgeordet i først del
  3. Indsæt USP i anden delIndsæt Brand navn til sidst
  4. Brug power ord og CTA ord
  5. Husk symboler som kan skabe blikfang

Herunder ses et eksempel på, hvordan det kan se ud:

Title tag
August 2021:
Ny Google opdatering!

Google er begyndt at erstatte Title tags med andet indhold fra din hjemmeside. 

Det som vi oftest ser lige nu er, at Google tager H1 titlen fra hjemmesiderne og erstatter det som stod i Title tagget før. Dette begyndte først gang d. 16 august i USA, men allerede nu, ses denne ændring i Google’s algoritme i Danmark.

Tjek om din side er ramt

Vil du tjekke om du er blevet ramt, så kan du gøre det ved at finde din hjemmeside i Google søgeresultat på et af de søgeord, hvor du ved du ligger på side 1. Tjek herefter om Title tagget har ændret sig fra det der før var indtastet.

Meta descriptions

Meta descriptions derimod har ingen direkte effekt på dine rankings i Google, det er altså ikke en ranking factor. Men den har stor indflydelse på din CTR, hvilket har en effekt på rankings. Ved at udfylde en så informativ og iøjnefaldende meta description som muligt, får du altså mulighed for at hente flere kliks end dine konkurrenter i søgeresultaterne.

Ligesom med title tagget så sørg også for at inkludere søgeordet i din meta description, denne gang for at vise brugeren, at de finder det, de leder efter ved at klikke på din side. I tilføjelse til dette vil Google også fremhæve søgeordet i din meta description.

Sådan kan du optimere Meta informationen

  1. Inkluder søgeord og så vidt muligt LSI søgeord
  2. Vær klar og præcis i din beskrivelse
  3. Brug USP’er
  4. Hold dig inden for Googles retningslinjer for pixels

Tager vi førnævnte eksempel med Lokal SEO, så ser meta informationerne således ud:

Meta description


Læs mere om Metainformationer.

Titel struktur

Når vi snakker titel struktur, så bør man igen følge Googles retningslinjer. Her drejer det sig om at have den rette mængde af hver H-titel. Den optimale opsætning er som følgende:

Titel struktur
  • En H1 titel
  • To H2 titler pr. 500 ord
  • H3, H4, H5 efter behov

Det vigtigste er, at hver landingsside kun har én H1 titel. Ud af alle titler har H1’eren den største værdi. Det er nemlig H1’eren, som viser Google, hvad indholdet på den pågældende side handler om.

Nedenfor ses titelstrukturen på vores blogindlæg om Google Tag Manager:

SEO Titelstruktur

Intern linkbuilding

Når vi snakker om intern linkbuilding, kan det sommetider forveksles med andre sider, der peger ind til din egen side. Andre sider der peger ind til din egen side, kaldes for Ekstern linkbuilding, hvor intern linkbuilding er sider, der peger ind til hinanden via et link, internt.

Intern linkbuilding

Med intern linkbuilding fortæller man Google mere specifikt, hvad den pågældende landingsside handler om, forstået på den måde, at hvis man har en landingsside omkring babytøj, så ville man linke ind til babytøj med ankertekst (link i teksten) fra en relateret side. Du kan måske godt have den tanke om, at du bare skal give den gas omkring intern linkbuilding på din hjemmeside. Tværtimod gælder det om at finde en god balance mellem for mange og for få interne links.

Intern linkbuilding fungerer også som en slags guide på din hjemmeside. For mange interne links kan give brugeren for mange muligheder og forskellige veje at tage på din hjemmeside, men for lidt ville gøre det modsatte. Brugerne ville have for lidt vejledning og bruge mere tid på at se din side overfladisk igennem, og derfor hoppe væk fra siden. Det er derfor vigtigt at finde den rette balance.

Er links i menuen nok?

Nej, det er de ikke. Med en god intern linkstruktur kan man nå rigtig langt med rangeringen på Google. Det gælder om at vise Google, hvilke landingssider du har på din hjemmeside – der er altafgørende (eksempelvis dine produktkategorier).

SEO tip!

Et godt tip, som rigtig mange desværre glemmer, er at lave intern linkbuilding fra produktet til produktkategorien. Størstedelen af alle webshops har en struktur der minder om et vandfald, hvor enden er selve produktet. Det er derfor vigtigt at bryde dette “vandfald” ved hjælp af intern linkbuilding fra produktet, hvor du eksempelvis henviser til udvalget du har i produktkategorien eller et andet lignende udvalg.

Vidste du, at jo tættere din landingsside er på roden af dit domæne, desto vigtigere anser Google den pågældende landingsside?

Er dine produktkategorier eksempelvis 4-5 kliks fra forsiden, ser Google det mindre vigtigt, end hvis de var 2-3 kliks fra forsiden. Med intern linkbuilding kan man fra forsiden sørge for, at der kun er 1 klik og på den måde fortælle Google, at dine produktkategorier er vigtige.

Optimering af billeder

Du har måske undret dig over, hvordan Googles billedsøgning fungerer. Googles robotter kan ikke se, hvad der er på et billede, men læser det igennem som en tekst, der er angivet på billedets såkaldte ALT-tekst, altså Alternativ tekst. Har du et billede af en bil, kan man gå ind og beskrive billedet i en kort sætning, eksempelvis med bilens modelnummer, årgang og motor. Det gør det lettere for Google at forstå indholdet af dine billeder og kan på den måde føre til trafik igennem søgeord, du måske ikke ligger så godt på i forvejen.

Søgeord i ALT-tags

For at få mest muligt ud af dine ALT-tekster er det en god idé at få relevante søgeord ind i ALT-tekst. Hvis du eksempelvis sælger et par sko fra et bestemt mærke, så kan du implementere både mærket af skoene og hvilken type sko det er i ALT-teksten. Du kan også nævne, hvilken farve skoene er i, og hvilket materiale det er lavet af. Det går i bund og grund ud på at få så mange relevante søgeord til hvert billede ind i ALT-teksten for ikke at kunne risikere at miste besøgende igennem Googles billedsøgning.

Relaterede søgeord

Når vi snakker om relaterede søgeord, siger det lidt sig selv. Det er søgeord, som er relateret til det søgeord, du har fokus på, på en given landingsside. Har du en produktkategori, hvor fokus søgeordet eksempelvis er sportssko, så kunne de relaterede søgeord være:

  • Billige sportssko
  • Hvide sportssko
  • Sportssko til mænd

Dette er blot et meget lille uddrag af hvilke relaterede søgeord, der kunne være tilknyttet sportssko. Det er en god idé at få det implementeret i teksten, i meta informationer og i en titel for at ramme søgeordene.

Offpage SEO

Offpage SEO er en lige så vigtig del som onpage SEO. Begrebet betyder søgemaskineoptimering, der sker uden for siden, og heri ligger den største alenestående SEO faktor, nemlig Linkbuilding. Men der er rigtig mange andre informationer at hente offpage, som du med stor fordel kan bruge i din onpage SEO. Heriblandt konkurrentanalyse, site analyse og teknisk analyse ift. backlinks og indekseringsstatus på Google. Vi gennemgår alle vigtige faktorer og viser, hvordan du strategisk kan bruge det i din egen off- og onpage SEO.

Off page seo

Linkbuilding

Links til dit website

Links skaber autoritet overfor Google og fungerer lidt på samme måde som eksempelvis kundeanmeldelser på Trustpilot. Det skaber en indikator for, om en webshop er troværdig at handle hos. På samme måde er links, Googles indikator for, om din side har noget relevant at byde på, ift. det indhold du har på hjemmesiden. På samme måde som en dårlig kunde anmeldelse har den omvendte effekt, så gælder de samme regler for dårlige links.

Ekstern linkbuilding

Lær at skelne mellem gode og dårlige links

Der findes 4 vigtige parametre, som du skal kende, når der skal genereres links til en hjemmeside.

  • Ahrefs Rank: Rangering ift. autoritet baseret på alle domæner i hele verden
  • Domain Rating(UR/DA): Autoritet for hele domænet
  • URL rating(UR/PA): Autoritet for den enkelte landingsside
  • Trust Flow(TF): Domænets relevans og troværdighed

Disse parametre bliver målt på et score interval, der går fra 0 til 100.

Domain Rating

Domain Rating, også kaldet Domain Authority, er definitionen på hele domænets autoritet målt på, hvilke links der peger ind mod hjemmesiden. Jo flere stærke links en side får, jo højere vil Domain Rating blive.

URL Rating

URL Rating også kaldet Page Authority, er præcis samme definition som Domain Rating, blot for hver enkelte landingsside. Det betyder med andre ord, at hvis konkurrentens hjemmesides Domain Rating er højere end din hjemmesides, skal du fokusere på den enkelte landingsside, som du skal overhale og se på, hvordan URL Rating er i stedet. Den vil uden tvivl være lavere, og det er altså URL Rating, du skal slå for den pågældende landingsside. URL rating stiger ved at bygge links ind til den pågældende landingsside.

Trust Flow

Trust Flow er definitionen på, hvad hjemmesiden handler om, ud fra de links siden får trafik fra. Eksempelvis hvis du får et link ind fra en webshop, der sælger hundemad, fra en hjemmeside der sælger IT udstyr og har et Trust Flow, der omhandler IT. Hvis der så kommer trafik ind til din webshop via dette link, så vil dit Trust Flow begynde at stige, dog med et Trust Flow omhandlende IT. Dette er en faktor, som Google ser på for at sikre de hjemmesider, som har skabt en naturlig linkprofil med det rette Trust Flow. Google “belønner” disse hjemmesider ved at rangere dem bedre i søgeresultatet.

Alle hjemmesider vil have flere Trust Flow kategorier, som nogenlunde skal passe med branchen.

Autoritært domæne med høj relevans indenfor Digital Marketing

Et eksempel på et stærkt domæne er Ahrefs.com, som er et SEO værktøj for Backlinks, og det vi bruger til at måle DR og UR.

Her ses det tydeligt, at Ahrefs.com har gjort et godt stykke arbejde for at få autoritære sider til at linke til deres hjemmeside. I alt har de 4,66 millioner backlinks, som kommer fra 31,1 tusinde domæner. De har også eksisteret i mange år og er et af de største SEO værktøjer på markedet.

Ahrefs SEO tool

Kilde: Ahrefs SEO tool

Ahrefs.com er et SEO- og PPC Advertising Tool, og det ses også tydeligt på de Trust Flow kategorier, som Majestic viser nedenfor:

Majestic SEO tool

Kilde: Majestic SEO tool

Hvordan tjekker jeg min autoritet og relevans?

Der findes rigtig mange muligheder, både betalte og gratis. Hvis du ønsker at gå meget i dybden med SEO, og du vil sikre 100% dækkende overblik og kontrol over dine links, så vil vi anbefale, at du invisterer i et SEO tool som Ahrefs.com og Majestic.com. Prisen for disse tools er rigtig godt givet ud. Er man en nyopstartet virksomhed, hvor økonomien er bedre givet ud et andet sted, så findes der nogle gratis SEO tools, hvor du kan få oplyst din Autoritet ift. linkprofil. Hvis du blot ønsker at få overblikket over dine links, så tilbydes dette i Googles eget SEO tool, Google Search Console.

Google Search Console

Efter de opdaterede GSC i slutningen af 2018, så har det fået lidt flere funktioner og er mere brugervenligt, end det har været tidligere. Du skal oprette en konto og verificere, at de må trække data fra din hjemmeside, hvis ikke du allerede har gjort dette. Herefter vil du kunne gå ind under “links” og se, de domæner der linker til din hjemmeside.

Selve autoriteten kan du ikke se, så der vil vi anbefale at bruge www.bulkdachecker.com, som er et gratis tool, der trækker data fra Moz.com og ligger i toppen af SEO tools sammen med Ahrefs.com.

1. Great and unique content get links

Gode artikler om ny viden, som ingen andre har skrevet om endnu, er en rigtig god link generator. Disse links opstår naturligt gennem tiden. Det skal siges, at det kræver mange timer at skrive indhold og især indhold, som er bedre end konkurrenternes. Er du ikke selv super skarp på at skrive i fronten, så kan du betale dig fra det. Der er dog ingen garanti for, at du får links, men det er meget sandsynligt, hvis du skaber noget, som folk søger efter, og hvis du er den eneste, der har skrevet om emnet.

2. Links from relations

Som selvstændig er der tit flere samarbejdspartnere, leverandører eller en anden form for relation med andre virksomheder. Lav en liste over de virksomheder, som du arbejder sammen med. Kontakt dem og hør dem ad, om I skal lave en aftale om at linke til hinanden. Dette kommer også ind under det, der hedder Outreach, hvor du rækker ud til nogle, som du mener kunne finde det relevant at linke ud til din hjemmeside.

3. Advertorials

Advertorials er den sikre metode, men også den mest omkostningsfulde metode. Advertorials er betalte artikler med et link. Flere og flere blogs og nyhedssider tilbyder at skrive en artikel, hvor de linker til din side og skaber rigtig god værdi. Du kan selv udvælge dem, som passer ind i din branche. Sørg altid for at udvælge blogs og nyhedssider, som er autoritære.

4. Inbound links

Du har også mulighed for selv at skabe links fra andre hjemmesider. Dette er en gratis metode, men man skal kende til de sider, hvor det kan lade sig gøre. Disse sider kan du bl.a. få link fra:

  • Medium.com
  • Livejournal.com
  • Bloglovin.com

Alle tre sider har til formål at skabe et content univers blandt bloggere. Du kan oprette en bruger helt gratis. Herefter kan du skrive artikler om emner inden for din niche og linke til din egen side.

En teknisk analyse af backlinks udgør 8 parametre, som skaber overblik over dine links. Derudover viser analysen, hvor du skal optimere.

New links

Nye backlinks siger lidt sig selv. Det er links, som man for nyligt har fået. Det er her vigtigt, at du går ind og tjekker, om linket er relevant. Du skal også være opmærksom på, at linket ikke skader din linkprofil.

Lost links

Lost links (mistede links) er de links, som man tidligere har fået, men som er blevet fjernet på hjemmesiden.

Hvad kan man gøre ved det?

Det er sværere at redde et lost link, hvis det er blevet fjernet af hjemmesiden, som tidligere har linket ind til en. Man kan prøve at skrive til hjemmesideejerne og høre, om de har lyst til at linke, nu hvor de allerede nævner dig eller dit produkt på deres hjemmeside.

Broken links

Broken links er links fra en ekstern side, som linker ind til en bestemt landingsside på din hjemmeside. Grunden til at den er broken, er at siden som hjemmeside, linker til noget, som måske ikke længere findes og derfor føre til en 404 side, hvilket gør at den ikke længere giver nogen værdi til din linkprofil.

Hvad kan man gøre ved dette problem?

Man kan tage disse broken backlinks og redirecte dem til en lignende landingsside for at videregive værdien. På denne måde går værdien af disse links ikke tabt.

Spam links

Selvom man skulle tro at små virksomheder eller nystartede virksomheder kunne komme udenom spam links, så er det desværre ikke tilfældet. Der er efterhånden så mange spam links derude, at alle har stor risiko for, at de peger ind til hvilken som helst hjemmeside. Spam links er links, som kan skade dit website. Hvis du får rigtig mange spam links, så kan det ødelægge dit websites autoritet og dermed skade dine placeringer på Google.

5 parametre for et spam link:

  1. DR, UR og TF er lig med nul
  2. Indholdet har ingen relevans til dit website
  3. Domæner som ender på eksempelvis “.pw” “.me” osv.
  4. Domæner fra lande, hvor du ikke burde få links fra
  5. Sider som linker, men siden eksisterer ikke
SEO tip!

Vi giver dig her en liste over de spam links vi ofte ser:

domain:rdqd.me
domain:pypq.me
domain:goqx.me
domain:bkmb.me
domain:jzmw.me
domain:isfb.me
domain:deepika.pw
domain:madhuri.pw
domain:bhhakti.pw
domain:vijaya.pw
domain:dipti.pw
domain:sujata.pw
domain:ankita.pw
domain:urlz.pw

For hvert domæne du ønsker at blokere, skal der stå “domain:” foran hjemmesidens navn. Med det fortæller du Google, at de skal blokere alt linkværdi, som domænet giver til din hjemmeside, også selvom de fortsat linker.

Efter du har skrevet de domæner ned, som defineres som spam links, så eksporterer du filen som en .txt fil (ren tekst) og uploader den til Googles disavow tool, som du kan tilgå her:
https://www.google.com/webmasters/tools/disavow-links-main

Efterfølgende er det en god idé at gemme dokumentet til senere brug, hvis der skulle opstå andre domæner, som du definerer som spam links, for at du ikke skal starte forfra, men blot kan fortsætte fra sidst og uploade et nyt.

Low value links

Links med lav værdi kan defineres som links, hvor indholdet er relevant ift. det din side omhandler. Links med lav værdi er ikke spam links, men blot links der ikke giver linkværdi eller bedre placeringer. Disse links skal ikke blokeres, da de ikke har en negativ effekt. De kan senere hen give dig en god linkprofil, hvis de pågældende hjemmesider arbejder på at forbedre deres egne linkprofiler.

Site analyse

En site analyse går ud på at finde ud af, hvilke sider der bliver indekseret af Google.

Det er et af de mest undervurderede metoder inden for SEO. Med en site analyse kan du nemt foretage dig en analyse af alle dine indekserede sider på Google, helt gratis og uden brug af værktøjer.

For at foretage en site analyse skal du foretage en “site søgning”:

  1. Gå ind på Google.dk
  2. Skriv “site:dinhjemmeside.dk”
  3. Klik søg

Herefter kan du påbegynde din site analyse. Billedet viser et eksempel på en site søgning på asento.dk.

Site SEO analyse

Kigger vi på det, kan vi se, at vi får 90 resultater ud fra analysen (Google indekserer 90 landingssider). En site analyse kan være tidskrævende alt efter, hvor stor din hjemmeside er. Man skal nemlig gennemgå hver side og se, om noget er irrelevant. Derudover skal man se, om der er sider, der ikke bør indekseres, som eksempelvis kunne være arkivsider, sider med tyndt indhold eller sider fra et bookingsystem. Hvis ikke du har arbejdet med indeksering før, så kan du blive overrasket over, hvad der kan være indekseret.

Man kan bruge site analysen til 3 vigtige ting:

  • Identificering af sider der ikke bør indekseres
  • Identificering af sider der bør være indekseret
  • Identificering af fejl i Metainformationer og URL’er

Du har også mulighed for at tjekke én enkelt side ad gangen, hvis du evt. har lavet ændringer i URL eller i Metainformationen, som du gerne vil tjekke, om Google har indekseret rettelserne. Det gøres med samme søgefunktion:

site:dinhjemmeside.dk/den-paagaeldende-url

Se eksemplet nedenfor:

Site SEO analyse enkelt URL

Konkurrent analyse

Som nævnt før, har du mulighed for at trække meget information offpage, som du kan bruge til at forbedre din side onpage eller finde frem til, hvad du skal gøre for at vinde placeringer i Google. En rigtig god metode til at skabe overblik over din nuværende SEO situation i forhold til konkurrenter, er en konkurrent analyse. En konkurrent analyse vil ud fra et SEO perspektiv fortælle dig om:

  1. placering af dine valgte søgeord
  2. top tre placeringer på Google ift. dine valgte søgeord

Disse top 3 placeringer er dine største konkurrenter på netop det søgeord, du har valgt, og du vil kunne få meget information ud af at lave en analyse af disse sider. Hvordan har de gjort brug af title tags og meta descriptions? Hvor meget content har de på siden, dvs. hvor meget tekst har de skrevet? Har de gjort brug af videoer, billeder og/eller infographics, samt andre elementer der kunne give dem en fordel? Har de fulgt reglerne inden for titel struktur?

Med denne analyse vil du få et klart billede af, hvor din hjemmeside står ift. konkurrenterne, og hvor du skal gå i gang med at optimere din hjemmeside. Du vil kunne bruge analysen til at få mere indblik i, hvordan SEO har virket for netop disse konkurrenter og finde frem til deres styrker og svagheder. Alt dette skal du bruge til lave onpage og offpage SEO, der er bedre og mere relevant, end det dine konkurrenter har gjort og på den måde få overtaget top placeringen i Google.

The skyscraper technique

Brian Dean fra Backlinko omtaler the skyscraper technique, hvor han i Step 2, kaldet “Make something even better”, kommer ind på flere punkter, der er utrolig relevante for at slå dine konkurrenters onpage SEO. Han omtaler punkterne i sammenhæng med links og linkbuilding, men de kan sagtens bruges til at forbedre din side onpage i forhold til konkurrenterne.

De tre vigtige elementer du skal analysere

#1 “Make it longer”

Det er her, at du kan tage udgangspunkt i dine konkurrenters skrevne tekst og simpelthen skrive mere, end de har gjort omkring det emne, dit søgeord omtaler. Hvis vi bruger emnet Nike sko, så kan det være at dine konkurrenter, har skrevet en tekst, der blot fortæller, at det er en hvid Nike sko og modeltype, men ikke hvad skoen nødvendigvis kan bruges til.

Lad os sige, at det er et par løbesko. Så vil du kunne forfatte en tekst, der ikke kun skriver Nike løbesko, men i stedet kommer ind på brugen af dem. Hvordan føles skoene at løbe i? Hvordan kan man rengøre dem? Hvilke influencers eller kendte personer er brugere af netop denne løbesko? På den måde vil du kunne få mere tekst, som samtidigt også er relevant for den bruger, der læser teksten.

#2 “More up-to-date”

Der er ingen, som er interesseret i at læse omkring et emne, der er outdated eller irrelevant grundet ny information, men folk er til gengæld meget interesseret i at lære om ny relevant information. Her kan du komme på forkant af dine konkurrenter ved at have information, der er mere relevant, end den de giver. Hvis vi igen bruger emnet Nike sko og stadigvæk siger, at det er en løbesko, så kan det være, at der har været en undersøgelse på netop denne sko, der omtaler, hvor god den er for dine fødder at løbe i.

Løsningen for dig kunne være så simpel som en kort tekst, der beskriver undersøgelsen og resultatet, samtidigt med at du linker til selve undersøgelsen. På den måde har du givet brugeren relevant og aktuel information, som de ville være interesseret i, samtidig med at du har lavet et outgoing link og givet brugeren information, som din konkurrent ikke har gjort. Det er vigtigt, at du opdaterer dine sider med den nyeste information, da det vil give dine brugere det bedst mulige content. Udover det ovenstående kan Google også godt lide opdateret sider, da Google finder dem mere relevante.

#3 “Better design”

Hvis man tilfredsstiller brugeren visuelt, er der større sandsynlighed for, at de bliver på din side og køber dit produkt eller service. Igen kan du tage udgangspunkt i dine konkurrenter. Hvad har de gjort brug af designmæssigt? Bruger de billeder? Infographics? Har de generelt en rigtig flot opsat hjemmeside?

Så skal du matche dem på det! Ligesom at det er vigtigt, at dit content er up-to-date, så skal din hjemmeside også være det. Dine billeder er også en del af dit content, så sørg for at have relevante og flotte billeder, så brugeren kan se, hvad det er for et produkt, de kigger på. Hvis du sælger en service, så kan en infographic eller andet grafisk materiale hjælpe dine potentielle kunder med at tage det rigtige valg. En flot designet hjemmeside er ligesom dit visitkort.

En rodet hjemmeside kan få dig til at fremstå rodet, men en flot struktureret hjemmeside afspejler, at du har styr på dit fag og det du laver.

SEO FAQ

Hvad er SEO?

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization, også kaldet Søgemaskineoptimering. SEO handler om at optimere sin hjemmeside, så den rangerer bedre i søgemaskiner som Google, Bing, Yahoo osv. Når man arbejder med SEO, så gør man det ved at optimere sin hjemmeside ud fra nogle forudbestemte retningslinjer, som er bestemt af søgemaskinerne.

Søgninger + synlighed(din virksomhed) = Trafik

Hvorfor arbejde med SEO?

Ved at arbejde med SEO kan du opnå bedre placeringer i Google søgeresultat som skaber trafik til din hjemmeside og i sidste ende kan skabe konverteringer i form af et køb, en henvendelse eller en booking. Derudover er SEO et solidt fundament for dine andre online marketingaktiviteter.

Derfor er SEO en stærk kanal

  • Oftest den billigste og mest effektive marketing kanal i det lange løb
  • Gratis trafik, henvendelser og omsætning
  • Bedre resultater via andre marketingkanaler
  • Ingen grænser for hvor meget trafik du kan hente

Benjamin Speedtsberg

Head of Search & Partner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

NYHEDSBREV

FÅ HANDS-ON TIPS I DIN INDBAKKE

KONTAKT OS

SKAL VI TAGE DIN DIGITALE STRATEGI TIL DET NÆSTE NIVEAU?

Hos ASENTO brænder vi for at skabe resultater for vores kunder. Er du klar til at tage din digitale marketing til det næste niveau? Så er vi klar til at gå det ekstra skridt for at få det til at lykkes.

Cookie-indstillinger