Publiceret d. 05 jan 2022 Læsetid: 20 minutter
#Tracking

Google Tag Manager guide

Mål effekten af din digitale marketing ved hjælp af Google Tag Manager. I dette indlæg får du en grundforståelse for, hvad Google Tag Manager er, og hvordan du aktivt kan bruge det til at måle din online performance.

Når du har læst indlægget, vil du være i stand til, at:

  1. Oprette din egen Google Tag Manager
  2. Opsætte tags og triggers og oprette målene i Google Analytics
Indholdsfortegnelse

Hvad er Google Tag Manager?

Google Tag Manager (GTM) er et værktøj, der fungerer som et bindeled mellem din hjemmeside og dine analyseværktøjer og annonceplatforme som bl.a. Google Analytics og Google Ads.

Med Google Tag manager kan du bl.a. måle antal besøgende på dit website, henvendelser via kontaktformularer, tilmeldinger til nyhedsbrev, opkald og Ecommerce i form af transaktioner og omsætning på din webshop.

Alt den data som samles op af Google Tag Manager, kan herefter sendes videre til Google Analytics, Facebook Ads, Pinterest Ads og mange andre programmer.

Hvad er Google Tag Manager?

Hvorfor skal du bruge Google Tag Manager?

Du skal bruge Google Tag Manager til at få et fuldt overblik over dine konverterings mål, og hvis du samtidig ønsker at samle det hele ét sted. Google Tag Manager gør det nemlig muligt at samle alle dine opsætninger af mål i ét og samme system. Herefter sendes oplysningerne videre til Google Analytics, Facebook Ads, Google Ads osv. Når først du har defineret dine mål i Tag Manager, kan du bruge dem i sammenhæng med de marketing kanaler, som du arbejder med

Hvordan kommer du i gang med Google Tag Manager?

Gennem 4 steps har du oprettet Google Tag Manager, opsat dine første tag og triggers samt overført det til mål i Google Analytics

Step 1: Opret en Google Tag Manager konto

Step 2: Opsæt tracking af trafik på dit website via Analytics

Step 4: Opret mål i Google Analytics

– Læs mere for at få uddybet ovenstående steps

Google Tag Manager – Opbygning

Google Tag Manager er bygget op på den måde, at man har Tags, Triggers og Variabler. Alle tre funktioner spiller en rigtig vigtig rolle ift. at kunne spore præcis på din hjemmeside.

google tag manager opbygning

Tags – Hvad er tags?

Tags er selve bindeledet mellem din hjemmeside og dine analyseværktøjer/annonceplatforme.

Google Tag Manager har gjort forarbejdet og udviklet Tags til en stor del af de forskellige annonceplatforme og analyseværktøjer, som bliver brugt i dag.

Tags skal konfigureres, så de sender de rigtige data videre. Selve konfigurationen af Tagget bestemmer altså, om det er sidevisninger, henvendelser eller Ecommerce som spores, og hvor den data skal sendes hen.

Triggers – Hvad er triggers?

Triggers er dem, som gør det muligt at sende et signal om, at der eksempelvis er kommet en besøgende ind på din hjemmeside, eller at du har fået et opkald via din hjemmeside. Igen har Google Tag Manager gjort forarbejdet og udviklet forskellige Triggertyper, som frit kan bruges.

Variabler – Hvad er variabler?

Variabler er funktioner, som henter dynamiske data ind fra din hjemmeside. Variabler bruges i flere henseender. Primært bliver de brugt til at konfigurere Triggers. Uden variabler vil en trigger ikke fungere. Derudover kan de bruges til automatisere et større manuelt stykke arbejde i Google Tag Manager.

Eksempelvis kan variabler bruges til at oprette Google Analytics’ UA kode, så du ikke skal indtaste koden manuelt hver gang.

Sådan opsætter du Google Tag Manager

7 simple steps til opsætning af Google Tag Manager konto

  1. Følg linket: tagmanager.google.com
  2. Klik på “Opret konto”
  3. Udfyld “Kontonavn” og vælg det land, din virksomhed befinder sig i.
  4. Indtast domænenavnet i “Containernavn” og vælg “Web”
  5. Klik herefter på “Opret”
  6. Når dette er gjort, får du vist to scripts, som skal implementeres i henholdsvis starttag ogtag.

tag:
Opsætning af Google tag Manager

tag:
Opsætning af Google tag Manager
7. Klik herefter “Indsend”, “Offentliggør” og “Fortsæt”.

Nu er du klar til at sætte sporing af trafik op samt mål for konverteringer!

Tag og trigger opsætning + Mål opsætning

3 steps – Opsæt sporing af trafik og sporing af henvendelser på e-mail via Google Tag Manager og Google Analytics

VIGTIG TIP!

Tilføj Googles Tag Assistant til Chrome, og tjek om sporingsopsætningen for Google Analytics, Google ads etc. virker, som den skal.

Step 1: Opsæt tracking af trafik på dit website via Google Analytics

Vi skal oprette et tag og en trigger for at tracke trafik via Google Tag Manager

Opret et tag
Vi starter med at oprette tracking af sidevisninger via Google Tag Manager:

  1. Klik på “Tags”
  2. Opret nyt tag
  3. Klik på “Tag Konfiguration” og vælg Google Analytics
  4. Klik på “Vælg variabler for indstillinger” og opret en ny variabel
  5. Indsæt din UA-kode fra din Google Analytics konto under “Sporings id” og navngiv variablen “UA-kode”
  6. Klik på “Gem”

Nu er tagget oprettet, og vi er klar til at oprette triggeren!

Opret en trigger
Vi ønsker at tracke trafik på hele domænet

  1. Klik på “Triggers”
  2. Vælg “All pages”
  3. Navngiv hele tagget
  4. Klik “Gem”
  5. Klik herefter “Indsend”, “Offentliggør” og “Fortsæt”.

Færdige opsætning

google tag manager opsætning trafik

Step 2: Opsæt tracking af henvendelser via e-mail link på website

Før vi kan oprette tagget, skal vi tilføje flere variabler.

Tilføj Variabler

  1. Klik på “Variabler”
  2. Klik på “Konfigurer”
  3. Sæt flueben ved “Click URL”

Nu har du tilføjet variablen, som vi skal bruge senere.

Opret tag for hændelser

  1. Vi opretter et nyt tag og vælger igen Analytics.
  2. Klik på sidevisninger og vælg i stedet “Hændelse”
  3. Skriv “E-mail” i følgende “Hændelsessporingsparametre: “Kategori” og “Handling”
  4. Vælg “UA-kode” som variabel

Opret ny trigger

  1. Klik på “Triggers”
  2. Klik på “+” i højre hjørne for at oprette en ny trigger
  3. Klik på “Triggerkonfiguration”
  4. Vælg “Kun links”
  5. Vælg “Nogle linkklik”

Nu skal du vælge de parametre, som passer på din konvertering.

  1. Vælg “Click URL”, som er den variabel, vi lige har oprettet
  2. Vælg “Er lig med”
  3. Kopier linket ind, som vi ønsker at tracke, i dette tilfælde “E-mail”.
    • Eksempel: mailto:tagmanager@asento.dk
  4. Navngiv denne og klik “Gem”
  5. Navngiv herefter tagget som ønsket og klik “Gem”

OBS: Husk at offentliggøre dine nye tags, så de er aktive.

Færdige opsætning

google tag manager opsætning konverteringer

Nu har vi oprettet tagget, men vi er ikke helt færdige endnu..

Step 3: Opret mål i Google Analytics

For at data kan aflæses og anvendes i Google Analytics, skal vi oprette et nyt mål i Google Analytics.

  1. Klik ind på din Google Analytics Konto
  2. Klik på “Administrator” nederst i venstre hjørne
  3. Klik på “Mål” under “Visning” til højre
  4. Klik på “+ Nyt mål”

Nu får du vist 3 opsætningsparametre, vi skal igennem.

  1. Vælg “Tilpasset” under “Målopsætning”
  2. Klik “Fortsæt”
  3. Navngiv dit mål og vælg “Hændelse”
  4. Indtast de SAMME Hændelsesparametre, som du skrev ind i Google Tag Manager
  5. Klik “Gem”

Opsætning af mål

Færdige mål opsætning

Email mål opsætning - GTM

Nu er E-mail målet i Google Analytics sammenkoblet med Google Tag Manager.

Du vil nu fremadrettet kunne se data i Google Analytics på, hvor mange der henvender sig via Email på dit website. Derudover kan du se, hvilke kanaler der står for flest henvendelser. På den måde kan du vurdere, hvilke kanaler der virker bedst ift. Email henvendelser for din forretning.

Husk på at dette er én ud af mange måleparameter, som du kan opsætte, og hensigten er at få et samlet overblik over henvendelser på dit website, og på den måde finde frem til hvilke marketing kanaler, der performer bedst i din forretning.

Opsætning af Google Tag Manager: Visuel guide

GTM templates

GA4 setup i Google tag Manager

Download og udpak nedenstående fil og upload til din Google Tag Manager:

ga4-events.json.zip

Har du hørt om Server-side Tracking?

Server-side tracking er den nyeste disciplin inden for Tracking af performance.
læs mere om Server-side Tracking

Partner & Head of SEO

05 jan 2022

Kommentarer
  1. Morten 31 okt

    Hej Benjamin

    Tak for denne guide det fik mig lige i gang 🙂

    Med venlig hilsen
    Morten

    • Hej Morten,

      Tak for din kommentar! Jeg er glad for at du kunne bruge indlægget. 🙂

      Med venlig hilsen
      Benjamin Speedtsberg

  2. Jimmy 19 dec

    Tak for en fin forklaring af hvad “Google Tag Manager” går ud på.

    Jeg faldt over denne side ud fra en lidt anden indgangsvinkel end de fleste. Så jeg vil lige nævne noget af det der mangler nok især i E-bogen: hvordan man tester sin hjemmeside mht. hvordan den virker for de brugere der har blokeret for afvikling af 3.parts scripts på de sider de besøger.

    Uanset om man har tænkt sig at stille forhindringer i vejen eller ej for de brugere. Er det god praksis at teste hvordan siden virker når den funktionalitet er slået fra.

    På samme måde som man tester sin side for hvordan den virker for de brugere der siger nej til cookies.

    • Hej Jimmy,

      Tak for din kommentar!

      Cookiestyring er en væsentlig del af tracking på websites idag, da det er et krav at kunne fravælge dem som bruger. Hvis man ønsker at styre Cookies med Google Tag Manager, hvilket jeg ville anbefale, så kan man teste opsætningen efterfølgende, via funktionen “forhåndsvisning/Debug mode”. Denne funktion gør det også muligt at teste alt andet man har opsat.

      Denne del står også beskrevet i Google Tag Manager bogen, men der sker rigtig meget på den her front, så der er allerede plads til en udvidet version.

      – Dette er også planen i 2022! 🙂

      Med venlig hilsen
      Benjamin Speedtsberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *