E-MAIL MARKETING: DIN GUIDE TIL VÆKST OG RESULTATER [2024]

Email

E-mail marketing bør være en del af et ethvert marketing-mix 📌

Hvorfor?

  • Kanalen med den højeste ROI
  • Intet ad spend
  • Direkte kommunikationsvej til din målgruppe

Udover de åbenlyse årsager nævnt ovenfor, så gennemgår vi i dette indlæg fra A-Z,  hvordan du sikrer, at din e-mail marketing indsats kontinuerligt giver dig resultater.

For resultater er vel det, som du gerne vil opnå, ikke?

Samtidig inddrager vi, ud fra erfaringer, hvordan du får mest ud af din daglige e-mail marketing indsats, samt hvordan du kan tage din e-mail marketing til det næste niveau.

indholdsfortegnelse

Hvad er e-mail marketing? 💌

E-mail Marketing er når virksomheder anvender e-mails til at kommunikere, markedsføre og skabe relationer til deres kundebase. E-mail Marketing er en direkte marketingkanal, som bruges til at informere, opbygge kundeloyalitet, øge brandbevidstheden og promovere specifikke produkter eller ydelser til virksomhedens målgruppe.

Og nej – e-mail marketing er ikke en ny og banebrydende digital kanal, men derimod en kanal som har eksisteret i mange år, og som ofte er blevet spået til at uddø.

På trods af spådommen er dette aldrig sket og heldigvis for det! For det er en kanal med ekstremt mange muligheder – og ikke mindst de mange brugere. Helt konkret så havde knap 4 milliarder af verdens befolkning en e-mail konto i 2019, hvilket forventes at stige til 4,3 milliarder i 2023 (Statista, 2020).

E-mail marketing

Du kan naturligvis ikke sammenligne e-mail marketing som kanal med de andre digitale kanaler, men netop de mange brugere kombineret med måden at kommunikere med dem på, er grobunden for mediets fortsatte succes. Vi ser typisk, at det er virksomheders absolut kernemålgrupper, som er skrevet op til deres e-mailliste, hvilket giver dem uanede muligheder for at påvirke brugerne i den retning, som virksomheden ønsker – uden at gå på kompromis med virksomhedens identitet.

Lad os tage et eksempel: MOS MOSH, som vist i eksemplet nedenfor, går ikke på kompromis med deres brand-identitet. De vil gerne fremstå som et brand med styr på deltaljen, hvilket i eksemplet nedenfor er gjort med brandets farver og font samt content helt i deres stil.

Mosh mosh email marketing

Så for at opsummere, så har du altså mulighed for at ramme din kernemålgruppe med relevant indhold lige i din virksomheds stil – what’s not to like?

Kombinationen af dette gør også, at kanalen er stærk at sælge gennem – faktisk er den, som nævnt tidligere, kanalen med den gennemsnitligt højeste ROI, hvis man sammenligner med de andre digitale kanaler.

Tal fra 2019 viser, at den gennemsnitlige ROI på e-mail ligger på 42, hvilket er meget sigende for effektiviteten af e-mail marketing som digital kanal. Og tal fra 2019? Mon ikke tallene er steget markant siden da.

Email marketing ROI

Manuelle & automatiserede mails

Når vi taler om e-mail marketing, så skelner vi mellem manuelt udsendte mails – også kendt som nyhedsbreve eller kampagnemails og automatiske mails, der i dagligt tale kaldes flows eller automations.

Nyhedsbrevet dækker over de e-mails, som er tidsbestemte, hvor du har et bestemt budskab, som du ønsker kommunikere ud til dine permissions på et bestemt tidspunkt. Dette kan f.eks. være op til julehandlen, som vi har skrevet mere om lige her, men det kan også være, hvis din virksomhed lancerer en ny produktlinje, som dine permissions skal høre om.

Nyhedsbrevet er altså et element i e-mail marketing indsatsen, som du selv har mulighed for at påvirke volumen af, hvilket også er en af årsagerne til at bruge nyhedsbreve i sin e-mail marketing strategi.

3 årsager til at sende nyhedsbreve:

  • Egen kontrol over frekvensen af nyhedsbreve hvilket giver dig mulighed for at “skrue op”, når du har behov for det.
  • Direkte kommunikationslinje til din e-mailliste og derimod din målgruppe.
  • Nyhedsbreve kan spille din e-mail automation god, da de kan trigge hændelser, som dit automatiserede setup samler op på.

De automatiske mails er derimod mails, der trigges af en bestemt handling, som dine permissions udfører eller som de IKKE har udført. Det kan være en tilmelding til nyhedsbrevet, en tabt kurv, men det kan også være en bruger, som ikke har åbnet en e-mail i x antal måneder.

Fordelen ved de automatiske mails er netop, at disse er drevet af handlinger eller manglende handlinger, som aktiverer automations/flows, hvor du selv definerer, hvad din bruger skal modtage og hvornår.

Kontinuerligt arbejde med e-mail marketing skaber resultater! 📈

Vi er kommet ind på en række af de egenskaber, som e-mail marketing som digital kanal besidder. Udover fleksibiliteten og evnen til at vise sit brands identitet, kan kanalen engagere dine brugere, skabe kontinuerlige resultater og så er kanalen skalerbar!

Du er naturligvis selv herre over, hvor mange kampagnemails, du sender ud til din e-mailliste – hvilket er et sted, hvor du kan skalere.

Et andet sted at skalere er på dit automatiserede setup. Her er det, med den rette e-mailplatform (mere om det senere), muligt at udvide sin opsætning til – ja, der hvor din fantasi sætter grænser. 

Du kan altid udvide dine automatiserede serier med flere e-mails, hvilket er én måde at skalere på. En anden måde er ved at udvide antallet af automations/flows. Mange af de mest populære e-mail platforme har et kartotek af muligheder, som er lige til at gå til og sætte op.

Hos ASENTO har vi fokus på den mindste deltalje, når vi opsætter og arbejder med den automatiserede del af e-mail marketing opsætningen. Den deltalje der kan afgøre om brugeren køber via din e-mail eller ej. Derfor lægger vi også den ekstra tid i at analysere den tilgængelige data, hvilket i kombination med vores erfaring fra andre cases, blandt andet danner grundlaget for spørgsmål som: Hvornår skal min første tabt kurv e-mail sendes ud eller om du skal bruge fornavnet på din bruger, når du sender dine e-mails ud.

Vi ved dog også, at manuelle mails er yderst relevante – særligt hvis du bruger det til at spille din automatiserede opsætning god. Samtidig stimulerer og aktiverer det din målgruppe løbende, så din virksomhed er top of mind, når de næste gange skal købe havespande. (Forudsat at du sælger havespande)

Vi ser desværre ofte, at kampagnemails bliver sendt ud uden, at det reelt indeholder værdi eller tanker bag. Dette er ikke best-practise, når det kommer til kampagnemails, hvorfor vi altid sætter kampagnemails i system via en kampagneplan, hvilket både giver et bedre overblik internt men også de bedste resultater.

E-mail marketing i et marketing-mix 📊

E-mail marketing skal være en del af ethvert marketing-mix – simpelthen fordi at det giver mening for 99% af alle virksomheder. Uanset om du skal støtte en kompleks B2B kunderejser, som kræver flere touchpoints med din virksomhed eller om du er en webshop, hvor dit primære fokus er at skabe omsætning.

Udover at kanalen er stærk til at påvirke og uddanne dine permissions, så er kanalen også utrolig stærk i sammenspil med de andre digitale kanaler.

Avancerede segmenter

Der er rigtig gode resultater at hente, hvis du bruger e-mail platformen Klaviyo, hvor du kan sende konkrete segmenter videre til Business Manager. Klaviyo har en AI funktion, hvor de, ud fra historik og machine learning, forsøger forudse næste dato en bruger vil købe, hvilket må siges at være yderst brugbar data! Send dette segment videre til Business Manager og leg med, hvilke budskaber, der får brugeren til at lægge en ordre ved dig.

Meta

Mange virksomheder gør sig brug af annoncering i Metas univers – Facebook og Instagram, og med god grund! De sociale kanaler er stærke til at påvirke både nye og eksisterende brugere med fængende indhold. Men du bør også sætte din e-mail platform i spil.

Du kan eksempelvis synkronisere din e-mailliste med Business Manager, så du kan aktivt kan målrette mod disse brugere og derved skabe endnu et touchpoint til kunderejsen. Lige netop din e-mailliste, hvilket oftest også er din kernemålgruppe, kan du også bruge til lookalike målgrupper i Meta universet, så du kan annoncere mod de brugere, som minder aller mest om din kernemålgruppe.

Google Ads

Ligesom Meta så benytter mange virksomheder sig af Paid Seach – mest populært Google Ads, hvilket giver mening for alle virksomheder, som gerne vil findes på danskernes foretrukne søgemaskine. Fodrer du din Google Ads konto med din kernemålgruppe, giver du også kanalen endnu bedre forudsætninger for at levere resultater, og kanalen kan, ligesom Meta, også bruger listerne til at finde brugere, der minder om din kernemålgruppe.

Hvad koster e-mail markedsføring?

Modsat flere af de andre digitale kanaler, så koster det som udgangspunkt ikke en krone at sende e-mails ud til din e-mailliste. Du kan komme  i gang med e-mail markedsføring for 0 kroner, hvis du starter helt fra bunden, eller i forvejen har en liste med få tilmeldte. På et tidspunkt, som din e-mailliste vokser(Ja, den bør vokse! Læs mere om det her) skal du til at betale for at sende e-mails ud gennem din e-mail platform(mere om valg af e-mail platform i næste afsnit).

Til den tid vil din e-mail indsats også være investeringen værd – viser vores erfaring. De fleste e-mail platforme arbejder nemlig med et dynamisk prisleje, hvor prisen kommer an på, hvor mange permissions du har. Altså skal resultaterne af din e-mail marketing indsats stige tilsvarende med, at din e-mailliste vokser, hvilket bestemt også er muligt!

Brug de ekstra penge!

Når vi skriver, at du kan komme i gang med e-mail marketing for 0 kroner, så er det bestemt ikke en opfordring. Du får, hvad du betaler for, og står du med valget om at skulle tage en lidt dyrere e-mil marketing platform, som til gengæld også kan det mere, så gør det! Du vil med garanti få pengene retur, og du har bare det flere muligheder, hvis du vil løfte din indsats til det næste niveau.

Hvilken e-mail platform skal du vælge?

Du bør vælge den e-mail marketing platform, der giver mest mening for din virksomhed. Når vi siger det på den måde, så handler det om, hvilken platform der passer til behovet for din virksomhed. Behovet er både, hvad platformen skal kunne, men også hvem og hvor mange der skal kunne tilgå den, samt i hvilken sammenhæng.

Som med ethvert andet valg af platform, så er der nemlig en række fordele og ulemper ved hver platform. Nedenfor giver vi dig vores anbefaling til, hvilken platform du skal tage et kig på – ud fra vores erfaringer.

Webshops der vil løfte omsætningen 📈

Sidder du i en virksomhed, der driver en webshop, kan det til tider være fristende at gå med en e-mail marketing platform, som er billig eller helt gratis. Lad dig ikke snyde af fristelsen – du får, hvad du betaler for, og du får ikke den bedste e-mail platform til behovet, som en webshop har, hvis du vælger en billig eller gratis platform.

Tag i stedet og lav en udregning  af, hvor meget omsætning din e-mail marketing indsats skal genere, og tag derefter et kig på Klaviyo eller Drip. Begge platforme er ideelle til webshops og besidder et hav af muligheder og features, som nok skal sørge for, at din investering kommer igen – mange gange.

Vi er hos ASENTO meget glade for Klaviyo – af mange årsager! Platformen har fart på og udvikler sig hele tiden

Klaviyos største styrker ligger i deres bearbejdning af kundedata og den indsigt, som du får om dine brugere.

Ikke nok med det massive data indblik, så giver Klaviyo også feedback på, hvornår deres algoritme mener, at dine kunder er klar til at købe igen, hvilket må siges at være yderst værdifuldt for enhver forretning. Udover data indsigten så er Klaviyo også brugervenligt med drag and drop e-mail editor, som gør det nemt og simpelt at designe dine mails. Desuden har Klaviyo et stort udvalg af integrationer, hvilket bl.a. indebærer de mest populære e-commerce platforme, som WooCommerce og Shopify, hvor især produktintegrationen til disse er meget velfungerende, da produkterne overføres som et katalog, hvor du kan “drag and drop” dem, som du ønsker. Er din webshop datadrevet og klar til at udnytte dette i endnu højere grad? Så tag Klaviyo med i dine overvejelser.

Virksomhed med en salgsafdeling, hvor fokus er at ringe leads op, når de er allermest varme og klar til at konvertere 📞

Sidder du i en virksomhed, som ovenstående eksempel, så er leadscoring formentlig essentielt for din virksomhed, så du sikrer dig, at du ringer dine leads op på det helt rigtige tidspunkt. Hvis dette er tilfældet, så bør du tage et kig på Active Campaign. Active Campaign er ikke specielt udviklet til leadgenerering, men det besidder en stærk tracking og lead score del, som gør, at platformen er velegnet til netop dette. Leadscoring hos Active Campaign fungerer således, at du opsætter kriterier for, hvornår og hvor mange point en tilmeldt skal have, når de udfører en bestemt handling. Eksempelvis kan du give et lead 1 point, når de besøger din hjemmeside organisk, eller 3 point når de downloader et whitepaper fra en mail. På den måde vælger du point fordelingen, og samtidig kan du opsætte kriterier for, hvor mange point et lead skal have, inden de skal kontaktes. Endnu et plus ved Active Campaign er nemlig, at CRM er indbygget, som du kan bruge til behandling og opbevaring af kundedataen.

Arbejder du i et andet CRM system, så integrerer Active Campaign også med en lang række systemer, blandt andet Zapier, som kan rykke leadet over i dit CRM system, når leadet har fået det antal point, som du har defineret.

Virksomhed der arbejder med fortrolige oplysninger om sine brugere 🔢

Arbejder du i en virksomhed, hvor GDPR og compliance er nøgleord, så bør du tage et kig på danske MarketingPlatform. Platformen er 100% GDPR compliant, og udover det, er platformen også meget brugervenlig. Læg dertil at platformen har dansk support og forskellige pakker, hvor du blandt andet kan få en CDP, som en del af din e-mail marketing platform.

I tvivl om platform? Prøv vores test!

Er du stadig i tvivl om, hvilken e-mail platform der er bedst for din virksomhed? Vi har lavet en lille test, hvor du skal besvare et par spørgsmål om dit behov i en e-mail marketing platform. Herefter giver testen dig svaret på, hvilken e-mail marketing platform, der er det bedste match for din virksomhed. Ta’ testen her.

Hvem kan få gavn af e-mail marketing?

Listen af argumenter for at benytte sig af e-mail markedsføring er lang, og derfor vil vi også påstå, at 99% af alle virksomheder kan få et afkast af at bruge e-mail markedsføring på den ene eller anden måde. Om afkastet så er omsætning, leads eller blot at være top of mind, er selvfølgelig afhængig af den målsætning, som du definerer.
Hos ASENTO anbefaler vi altid, at vores kunder overvejer e-mail marketing, uanset om de selv ønsker at stå for det eller outsourcer dette til os. Det skyldes i høj grad, at det er med til at danne en fast kundebase. Udover at det oftest er rentabelt for kunden, så skaber det også en synergi til den resterende del af marketing mixet – særligt til Facebook annonceringen og virksomhedens Google Ads opsætning, hvor kundelister kan bruges på flere forskellige måder.

Hvordan opbygger du en god liste af tilmeldte til dit nyhedsbrev?

En essentiel del af din e-mail strategi er dine e-mailliste. Ingen permissions – ingen at sende til. 🤷

Derfor skal du naturligvis have en e-mailliste eller i gang med at bygge en! Har du i forvejen én, så anbefaler vi også, at du kontinuerligt indsamler nye permissions til din e-mail liste. Simpelthen fordi vi ved, at det kan betale sig.

Der er en række forskellige måder, hvorpå du kan indsamle nye permissions.

Pop ups eller slide ins på din hjemmeside

Som du nok har set set på mange forskellige websites, så kan du integrere en pop-up eller slide in, som fanger din målgruppes interesse med formål om, at få brugeren til at skrive sig op til din e-mailliste. For at sikre at så mange som muligt tilmelder sig, giver man ofte en form for værdi til brugeren – netop for at de indtaster deres e-mailadresse.

Nedenfor har du et par eksempler på CTA’er, som man kan bruge til at signe dine besøgende op med.

e-mail marketing sleeknote

Det første eksempel er en pop up, som vi selv har brugt på vores hjemmeside. Her giver vi den besøgende muligheden for at få tilsendt vores Google Tag Manager e-bog – som ovenikøbet er den første i landet. 

Tanken bag vores pop-up var meget simpel: Hvem er vores målgruppe, og hvad vil de få værdi af?
Som marketingbureau ved vi, at en stor del af vores besøgende er marketingnørder, som os selv, hvorfor vores incitament også skal være spot on for at vores besøgende vil signe op. Netop derfor udarbejdede vi vores Google Tag Manager e-bog, som henvender sig til rigtige marketingnørder.

e-mail marketing sleeknote

En anden CTA til at indsamle permissions er gennem konkurrencer. I ovenstående tilfælde bruger virksomheden WoodUpp en slide in til at fange de besøgendes opmærksomhed og konvertere dem til permissions. Dette gør de med en CTA, der lyder, at du kan vinde et gavekort på 3000 kroner til deres webshop, hvis du tilmelder dig deres e-mailliste.

Konkurrencer fungerer generelt rigtig godt til at tiltrække en stor volume af permissions, man skal blot have sin CTA/præmie for øje, så du holder deltagernes interesse for dine produkter. Det kan du læse meget mere om i vores indlæg om leadgenerering, som du kan læse lige her

Ønsker du ikke at udlove en konkurrence, så kan du også tænke i mere kreative baner. Det har virksomheden Prik&Streg gjort, hvor de i deres kreative børneunivers, giver de besøgende muligheden for at få tilsendt hele 8 sider til deres malebog. Alt brugeren skal gøre er, at indtaste e-mailen som siderne skal sendes til, hvorefter den nu tilmeldte vil modtage én side til deres malebog per uge de næste 8 uger.

Prik&Streg eksempel

Meta Lead Ads

En anden kilde til flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev er gennem annoncering i Meta universet, nærmere bestemt Facebooks Lead Ads. Lead Ads giver mulighed for, at brugeren udfylder sine oplysninger direkte på Facebook, hvorefter brugeren ryger ind på en liste ved din e-mail platform, hvis du har opsat en data overgang. Som data overgang benytter vi oftest Zapier eller PieSync, hvor forskellen ligger i, at PieSync kan synkronisere data begge veje, hvor Zapier kun sender en vej ad gangen.

Vi benytter Facebooks Lead Ads på en stor del af vores kunder, hvor vi også ser vækstende resultater for virksomheder i alle størrelser. Vi betaler oftest helt ned til 2 kroner for en tilmelding til nyhedsbrevet. Dette er i 99% af tilfældene en ekstrem rentabel investering, hvis vi ser på CLV – Customer Lifetime Value.

Her ser du et eksempel på, hvordan vi har udformet en lead ad for vores kunde, Woodupp. Her får målgruppen muligheden for at vinde 30.000 kroner til Woodupps shop – hvem vil ikke det? 

Woodupp eksempe

Gamification 🎰

Gennem gamification har du mulighed for at engagere dine brugere til en handling gennem et mini-spil, hvor deltagelse kan kræve oplysninger om brugeren f.eks. en e-mail adresse. Gamification er effektiv til netop dette, og kan kombineres med integrationer på hjemmesiden evt. som splittest til en normal pop-up, slide in’s osv. I eksemplet nedenfor har vi udarbejdet et Drop spil for vores kunde, Pet Guide. Her skal brugeren fange så mange bolde som muligt på 30 sekunder. Spillet er underholdende men også overskueligt, hvilket holder brugerens interesse i de 30 sekunder, som spillet varer. Til gengæld får vi en række informationer om brugeren, som havde været markant sværere at skaffe ved en “normal” pop up på hjemmesiden. Vil du læse mere om gamification, kan du gøre det lige her.

Pet Guide Drop-spil

Fysisk opsamling

En anden mulighed for indsamling af tilmeldinger til din e-mailliste er gennem fysisk opsamling. Dette kan eksempelvis være på en messe, hvor du medbringer en iPad, hvor deltagerne fra messen kan skrive sig op til dit nyhedsbrev. Denne metode kan være relevant for virksomheder, hvis målgrupper er snæver, og som derfor er sværere at ramme på f.eks. de sociale medier.

Hvordan skal du håndtere dine subscribers oplysninger?

Et væsentligt emne, når vi taler om e-mail markedsføring, er håndteringen af den data, som dine subscribers giver dig. Først og fremmest må du kun bede om de oplysninger, som du rent faktisk skal bruge i konteksten. I praksis betyder dette, at f.eks. en e-mail adresse er nødvendig data, før at de kan være tilmeldt dit nyhedsbrev. Men at kræve at din målgruppe skal indtaste deres vægt, er bestemt ikke nødvendigt for, at de kan være på en e-mailliste. Det kan måske være nødvendigt for, at du kan udarbejde en kostplan for dem, og på den måde skal du hele tiden sætte oplysningen i kontekst til, hvad du skal bruge den til.

Sådan håndterer du bedst din liste 💡

Når dine brugere tilføjes til din e-mailliste, er det vigtigt at holde struktur i sin liste. Dette gør du blandt andet ved kun at arbejde med én liste. På den måde sikrer du først og fremmest, at du ikke ender med dubletter, og at du får samlet al data korrekt om den enkelte tilmeldte. Herudover er det med til at sikre, at du hele tiden har overblik over, hvem der er på din liste, hvorfor og hvor tilmeldingerne sker. Hvis du begynder med dette fra dag 1, så har du gode forudsætninger for en succesfuld e-mail opsætning, og du slipper samtidig for at sende ud til de forkerte personer.

Samtidig med at du strukturerer dine lister og får mere og mere volumen på dem, så kan det også være en god idé at segmentere yderligere i din liste. Dette kan gøres med tags eller segmenter.

Tags er oplysninger eller mærker, du sætter på dine kontakter. Dette kan gøres manuelt og automatisk, og det er en måde, hvorpå du kan definere oplysninger eller noter om den enkelte tilmeldte. Har din tilmeldte udført en bestemt handling, så kan det være en idé at sætte et tag på dem for at øge din viden om dem, som i sidste ende kan resultere i værdifulde automations omkring netop de tilmeldte.
Segmenter kan beskrives som grupper en liste inddeles i, og ligesom med tags kan dette gøres både manuelt og automatisk. Segmenter kan bruges til at udpensle dine lister i mindre lister efter handlinger, de har udført. På den måde kan du skabe struktur i dine lister, men kan ligesom tags også bruges til starte automations, når dine tilmeldte tilføjes til et segment.

5 tips til at strukturere dine lister

  • Benyt kun en hovedliste og segmentér i den. På den måde vedligeholder du overblikket i din liste.
  • Sæt et kilde-tag på din tilmeldte, når de tilmelder sig din liste. På den måde ved du, når din liste får volumen på, hvor de forskellige subscribers kommer fra.
  • Afslut dine segmenter. Når en tilmeldt automatisk ryger fra et segment til et andet, er det en god idé at afmelde den tilmeldte fra dit oprindelige segment. På den måde sikrer du, at dine segmenter er up to date.
  • Tag dine high-value-customers! Ved du, hvem dine bedste kunder, enten fra antal ordre, ordre værdi eller besøg på din hjemmeside, så sæt et tag på dem. Dette kan gøres automatisk, og på den måde ved du, hvem af dine kontakter, der er high-value-customers.
  • Tag inaktive subscribers og forsøg at genaktivér dem (du kan læse mere om dette nedenfor).

Dobbelt opt in eller single opt in?

En ting du skal overveje, når du har en e-mailliste, som kontinuerligt får nye tilmeldinger er, om du vil have dobbelt opt in på eller ej.

Dobbelt opt in: Hvis din e-mailliste har opsat dobbelt opt-in, skal dine brugere gennem et ekstra trin for at blive tilmeldt din e-mailliste. Når personen ønsker at tilmelde sig via en pop up, lead ad eller lignende, vil brugeren herefter modtage en meget simpel e-mail, hvor brugeren bliver spurgt, om de vil være en del af din e-mailliste.
Først når brugeren har bekræftet tilmeldingen, vil vedkommende begynde at modtage e-mails fra din virksomhed.

Single opt-in: Har din e-mailliste opsat single opt in, kan din bruger tilmelde sig din e-mailliste ved blot at indtaste sin e-mailadresse uden yderligere bekræftelse. Når personen har tilmeldt sig på denne måde, vil vedkommende begynde at modtage e-mails med det samme.

Der er en række fordele og ulemper ved både dobbelt opt-in og single opt-in. Dobbelt opt-in er ofte mere pålidelig, da det sikrer, at den person, der tilmelder sig, faktisk ønsker at modtage e-mails og ikke bare har indtastet sin e-mailadresse ved et uheld, da brugeren aktivt skal acceptere igen, før at de bliver tilmeldt. Ved dobbelt opt in skal du dog være opmærksom på, at der kan være et relativt stort frafald fra brugere, der tilmelder sig til brugere, der faktisk accepterer bekræftelsen og dermed bliver tilmeldt.

Single opt-in vil give dig flere tilmeldinger, men du skal dog have et øje på, hvordan tallene for de nye permissions udvikler sig.

I sidste ende er valget mellem dobbelt opt-in og single opt-in afhængigt af din virksomheds behov.
Som bureau arbejder vi typisk selv med single opt in lister. Det gør vi fordi, vi har en ramme og struktur for, hvordan vi arbejder, hvorfor vi har et overblik over, hvordan tallene udvikler sig, f.eks. om for mange af de nye brugere bouncer eller aldrig åbner de forskellige e-mails.

Herudover går vi meget op i listehygienje, som sikrer, at du har sund og aktiv e-mailliste.

Ryd op i dine liste 🗑️

Antallet af brugere på din liste er ikke vigtigt, hvis de ikke åbner og interagerer med dine e-mails. Dette betyder ikke, at du i første gang skal afmelde alle, der ikke har åbnet dine seneste mails. Det betyder derimod, at du har noget at arbejde med ift. at genaktivere disse personer. Vi ved, at de har tilmeldt sig dit nyhedsbrev, så derfor har de også vist interesse for din virksomhed – engang. Derfor er vores råd: back-to-basic. Opret et segment i din liste med et kriterie om, at dine tilmeldte ikke skal have åbnet x antal af dine seneste mails. Herefter sætter du dem ind i en automation i et forsøg på at genaktivere dem med de gode USP’er, som din virksomhed har. Åbner de en mail, så ekskluderes de fra segmentet, så de ikke modtager de næste mails i din automation. Gradvist øger du så dine CTA’er indtil sidste mail, hvor du giver dem noget, de ikke kan modstå. Hvis de så alligevel kan modstå, så fjern dem fra din liste.
Det giver ikke mening at have tilmeldte på din liste, som aldrig åbner dine mails. Udover at dine nøgletal påvirkes af det, så betaler du også for din løsning hos din e-mail platform, som i de fleste tilfælde er bundet op på antallet af dine tilmeldte.

Nu er dine lister struktureret, og du kan gå i gang med indholdet af dine e-mails.

3 tegn på at dine e-mails havner i spamfiltret ❌

Din gennemsnitlige unikke åbningsrate ligger under 20% 👎

Ligger din åbningsrate gennemsnitligt under 20% fordelt på flows og kampagner, så er der grund til bekymring. Dine flows bør for det første automatisk hæve dine åbningsrater markant, da e-mails, trigget af en adfærd (velkomst, tabt kurv el. lignende), typisk har høje tekniske tal. Derfor vil åbningsrater på omkring 20% være et tegn på, at dine e-mails måske havner i spam.

Især hvis man også tager de seneste Apple opdateringer i mente, som gør, at de fleste ESP’er læser, at alle brugere med Apple Mail åbner alle e-mails (uanset om de gør eller ej), da ESP’et reelt ikke længere kan spore det, hvilket også bør hæve dine gns. åbningsrater.

Din gennemsnitlige unikke klikrate ligger under 1% 👎

Din klikrate viser overfor e-mail klienterne, ligesom din åbningsrate, om brugerne interagerer med dine e-mails, og dermed om de finder dit indhold interessant.
Ligger din klikrate under 1%, er der noget at arbejde på! Enten er der simpelthen for få, der ender med at åbne dine e-mails, hvilket selvfølgelig også vil trække din klikrate ned – eller også er indholdet af dine e-mails ikke nok til, at brugerne ønsker at læse mere, se flere styles eller udforske dit univers.

Din gennemsnitlige unsubscribe rate ligger over 0,5% 👎

Ligger din unsubscribe rate over 0,5% over en periode på mere end 20 e-mails, er der formentlig noget, der er off med indholdet af dine e-mails og/eller frekvensen af dem. Det er helt naturligt, at nogle permissions afmelder sig, men din gns. unsubscribe rate må ikke ligge for højt. Det indikerer overfor e-mail klienterne, at brugerne ikke finder indholdet værdiskabende, hvilket de vil reagere på, hvis antallet er for højt.

Ta’ et kig på, hvordan den typiske adfærd ser ud før et unsubscribe og gi’ eventuelt brugerne muligheden for at sænke antallet af e-mails, som de modtager.

Design dine mails 🎨

Måden hvorpå du designer dine mails er helt op til dig, og ved mange e-mail platforme har du muligheden for drag and drop af forskellige elementer. Derudover kan du vælge mellem et hav af forskellige skabeloner, der kan skabe appellerende mails for dine nyhedsbrev tilmeldte.
På størstedelen af de forskellige platforme har du også muligheden for kode dine mails, så du kan designe dem – præcis som du vil have dem. Det kræver dog kendskab til feltet.

Som det første bør du oprette en template til dine e-mails. En template er en skabelon, som du kan bruge igen og igen i dine mails, og som især er fordelagtigt, når du vil designe mange mails, uden at skulle starte fra bunden hver gang.
Herefter er det blot at komme i gang. Vi kan ikke fortælle dig, hvordan din e-mail skal se ud – blot at du bør forholde dig til din virksomheds visuelle identitet.

Nyttigt værktøj!

Leder du efter eksempler på e-mail designs, så skal du tage et kig på reallygoodemails.com! Platformen har samlet +10.000 e-mail designs – alt fra sjove til minimalistiske designs.

En vigtig ting du bør have fokus på, når du designer dine mails, er hvordan dine e-mails præsenterer sig på de forskellige enheder, hvor de åbnes.

Derfor er det vigtigt, at du tilpasser dine mails til ovenstående enheder, så brugeren får en positiv oplevelse, når de åbner dine mails. De fleste større platforme giver dig også muligheden for at se dine mails i et preview på forskellige enheder. Dette anbefaler vi i høj grad, at du gør brug af, da opsætningen kan se forskellig ud fra enhed til enhed. Du kan også brugere værktøjer som Litmus til at forhåndvise dine e-mails på tværs af enheder og e-mail klienter.

Nedenfor har vi samlet et par eksempler på, hvordan e-mails kan designes.

Eksempler på designs

En ting er indholdet af dine e-mails, en anden ting er din e-mail set udefra. For hvad er det første din bruger typisk ser, når de modtager en e-mail? Afsenderen.

  • Afsender

En ting du skal overveje er, hvem din afsender skal være. Du tænker nok, at det mest indlysende er navnet på din virksomhed, og det er også en god tanke, som vi dog gerne vil tilføje lidt til. Prøv at personliggør afsenderen, så modtageren får et indtryk af, at der sidder en person på den anden side: eksempelvis “Patrick fra ASENTO” eller “Team ASENTO”.

E-mail marketing emnelinje
  • Emnelinje og sub-emnelinje

Den næste ting, som din bruger ser, er din emnelinje. Emnelinjen skal danne rammen for dit indhold, og hvad brugeren kan forvente at møde, når de åbner mailen. Herefter har du mulighed for at skrive en sub-emnelinje, som følger efter din emnelinje. Her anbefaler vi, at du holder den røde tråd. Nedenfor får du vores 5 tips til en god emnelinje.

5 tips til en god emnelinje ✍️

  • Hold det kort og enkelt. Du har ikke mange tegn at gøre godt med, så brug dem fornuftigt.
  • Brug tal til at skabe blikfang. Eksempelvis “Gør som 2344 andre og download vores SEO e-bog”.
  • Brug emoji’s (for blikfangets skyld).
  • Brug hvad du ved om din bruger. Har du eksempelvis fornavnet på dine tilmeldte, så kan du med fordel benytte dig af det: eksempelvis “Klaus, hent din SEO e-bog i dag”.
  • Brug interrogativer og bydeform i din emnelinje. På den måde inddrager du din bruger, og opfordrer dem til at træffe et valg.

Passende nok er din footer det sidste, du skal huske i dine mails. Footeren er det nederste afsnit i din mail, og det er her, hvor du indsætter de formelle ting, som dine mails skal indeholde. Dette indebærer bl.a.:

  • Liste beskrivelse: Hvorfor er din bruger tilmeldt nyhedsbrevet?
  • Afsender: Hvem er du, og hvor holder jeres virksomhed til?
  • Opdater og afmeld knap: Dine brugere skal have adgang til de oplysninger, du har om dem og kunne afmelde sig fra din liste, hvis de ønsker det.

De fleste platforme indsætter automatisk disse oplysninger, men hold øje med dem alligevel. Standardsproget for mange e-mail platforme er som oftest engelsk, hvilket de automatisk indsatte værdier derfor også vil være, hvilket ikke nødvendigvis vil matche stilen i dine mails.

Track din e-mail marketing performance 📈

Alt for få gør det – alle burde gøre det. Du har lavet det ultimative design, din copy er on point og din liste boomer derudaf. Men hvad giver din hårde indsats så?

Når du arbejder dedikeret med din e-mail marketing indsats, skal du også tracke på, hvad det giver – ellers giver det ikke mening. Og når vi skriver tracke, så skal vi et spadestik eller to dybere end åbningsrater og klikrater. Du bør kigge på direkte afledt omsætning, antal leads og hvad dine e-mail brugere laver på din hjemmeside. Derfor slår vi endnu engang et slag for, at du vælger en e-mail marketing platform, som kan ovenstående, så du kan få mest muligt ud af din e-mail marketing indsats.

Udover at det giver dig et indblik i dine tal og performance, så er det også helt naturligt, at du skal bruge disse tal, hvis du vil skalere din e-mail marketing indsats.

Tager vi eksempelvis en e-commerce virksomhed, så er det vigtigt at vide præcis, hvad de får ud af deres e-mail indsats, ligesom at denne tracking også giver dig automation muligheder, som eksempelvis abandoned cart eller repurchase automations, som begge kræver, at du har tracking på din e-commerce del. Ligeledes kan du bedre teste og sammenligne resultater, hvis du ved om din bruger rent faktisk køber efter, at de har klikket sig videre fra din e-mail.

Automations, der skaber omsætning

Nu hvor du har styr på de mest basale dele af din e-mail markedsføring, så er det på tide at komme i gang med dine automations.

Musthave e-commerce automations

Velkomsten; “Bonjour nye tilmeldte!” Automationen der byder dine nye tilmeldte velkommen til dit nyhedsbrev, og som samtidig opfylder det incitament, som de har tilmeldt sig for. Incitamentet kan være en rabatkode, men som tidligere nævnt kan det også “bare” være en velkomst til din virksomheds univers. Velkomst automationen er ligeledes den allervigtigste automation, som er et must have for enhver virksomhed! Set hos alle vores kunder i ASENTO, så er velkomstmailen både den med højest åbnings- og klikrate, men også den mail, der skaber mest omsætning.

Abandoned Cart; Abandoned Cart eller Tabt kurv automation trigges af, at en bruger har lagt noget i kurven på din hjemmeside, hvorefter de har forladt din side. Hændelsen sker allerede på produktsiden, hvor brugeren har lagt en vare i kurven – men de er ikke nødvendigvis nået til checkout processen. Denne automation plukker de lavest hængende frugter, altså personer der er så tæt på at udføre købet som muligt. Her kan du med fordel forsøge at overbevise brugeren gennem en eller flere mails om, at de skal færdiggøre deres køb.

Abandoned Checkout; Den minder om abandoned cart, men vi er meget længere i købsprocessen her. Abandoned Checkout bygger på, at en bruger er nået helt til checkout, hvorefter de har forladt deres kurv. Denne automation vil, ligesom abandoned cart, plukke de lavest hængende frugter, altså personer der er så tæt på at udføre købet som muligt. Her kan du med fordel forsøge at overbevise brugeren gennem en eller flere mails om, at de skal færdiggøre deres køb.

Retention; Retention eller genkøbs-automation handler om at aktivere dine tidligere købere til at købe igen. Hvornår og hvor længe efter at dine brugere køber igen varierer fra virksomhed til virksomhed og fra produkt til produkt. Du kan dog med fordel aflæse kohorter-analysen i Facebook Analytics for et indblik i, hvornår du skal forsøge at genaktivere dine tidligere købere. Har du ikke en Facebook pixel installeret på din side, så kan du også bruge Google Analytics, som har en beta-version, der understøtter kohorter analyser.

Back In Stock: De havde formenligt købt varen – men varen var desværre ikke på lager længere. Her kommer et Back In Stock flow ind i billedet! Udover at giver dine brugere en e-mail om, når varen er retur, så kan flowet også vise brugeren lignende varer, hvilket kan øge chancen for et køb her og nu – på trods af, at varen de skrev sig op til, ikke er på lager.  Læs mere om hvordan du skaber et højt konverterende Back In Stock flowet her.

Musthave automations for B2B-virksomheder

Velkomsten; Velkomstmailen er vigtig – uanset om du giver din kunde en bestemt værdi i den eller ej. Din tilmeldte vil forvente det, også hvis de netop har accepteret din dobbelt opt-in mail.

Besøgt hjemmeside; For B2B virksomheder er det sværere at skabe et direkte salg gennem din mail. Derfor bør din B2B virksomhed i højere grad gøre sig brug af vidensdeling, hvilket kan skabe gode resultater i kombination med en tilmeldts interaktion – enten med din hjemmeside eller et opslag på de sociale medier. Her kan du f.eks. dele en FAQ om dine produkter med en person, der har besøgt en bestemt underkategori på din hjemmeside. Du ved, at vedkommende har været på siden, og hvis den side har værdi for din virksomhed, så er det også relevant at følge op på den interaktion.

After-sale; En automation der er oplagt for B2B virksomheder er en after-sale automation, som kan indeholde en række elementer, der både skaber værdi for kunden og for din virksomhed. Automationen kan eksempelvis starte med at sende ud, når kunden modtager produktet med en efterfølgende serie af mails, som er tilpasset produktet og kunderejsen. Værdien for kunden ligger her i den højere grad af service, og for din virksomhed kan det sænke antallet af mails eller opkald, der skal besvares.

Visualisér dine automations

Når dine flows er opbygget, så kan det være en god idé at visualisere dine flows. På den måde kan du følge brugerrejsen, og derved skabe dig et overblik over, hvilke touchpoints din målgruppe har med din e-mail indsats. Dette er også en mulighed for at opdage uudnyttet potentiale i din strategi. Som nævnt tidligere så er det en god idé at holde en rød tråd mellem udseendet på dine mails og udseendet på din hjemmeside og andre marketing indsatser. Jo mere gennemført dit univers er, også dit e-mail univers, jo mere øger det også din brand awareness og på sigt dine konverteringer

Definér din målsætning

Som med al annoncering, uanset kanal, så bør du sætte dig ned og definere din målsætning for din e-mail markedsføring. Vi har også en målsætning for vores e-mail markedsføring hos ASENTO (Og tro det eller lad vær; det er ikke at skabe leads!).
Uanset om du ønsker en øget omsætning, flere leads eller bare mere synlighed blandt din målgruppe, så bør du sætte ord og gerne tal på, hvad du vil have ud af det. På den måde gør du det nemmere for din virksomhed at se, om jeres indsats har givet noget, og ikke mindst hvor den kan forbedres. For der kan altid laves forbedringer! Ligesom mange andre online medier så er der ikke et facit eller et korrekt svar for, hvad din e-mail markedsføring skal eller kan generere, da din målgruppe er levende mennesker med forskellige præferencer, som løbende udvikler sig og danner nye behov. Derfor handler e-mail markedsføring i høj grad også om at teste, teste og teste igen. Hvad fungerer og hvad fungerer ikke overfor din målgruppe, hvilke overskrifter skal jeg bruge, og hvilke billeder fungerer bedst.
På den måde udvikler du løbende din opsætning, som på sigt kan skabe et kontinuerligt og rentabelt resultat, som du er tilfreds med.

Lovgivningen bag e-mail marketing

Inden for e-mail marketing, findes der specifikke regler og lovmæssige krav, som alle afsendere skal overholde. Disse krav og regler er beskrevet i Markedsføringsloven §6. Det ligger en stor vigtighed i, at kravene lovpligtigt bliver overholdt. Derfor bør man være opmærksom og altid huske loven for e-mail marketing, når man arbejder med sin egen e-mail marketing strategi.
Disse love og regler omtales i fagsprog også ofte som “permission”, som kommer fra engelsk, og som betyder “at få lov”. Hos ASENTO opdaterer vi os altid på det nyeste indenfor lovgivning af e-mail marketing. Du kan læse vores 9 tips til, hvordan du arbejder med din e-mail marketing, så den overholder loven:

  • Send kun e-mails, der er “ønsket”.

Spam er uønskede” e-mails i form af reklamer eller nyhedsbreve. Det er ulovligt at sende uønskede e-mails og bliver straffet med bøde. Derfor må I kun sende e-mails til personer, som har sagt ja til at blive kontaktet over e-mail.

  • Gør det tydeligt, hvad de siger ja til

Når folk skal tilmelde sig jeres e-mail liste, er det en pligt at kommunikere tydeligt, hvad de siger ja til, når de tilmelder sig nyhedsbrevet. Man må aldrig forsøge at narre folk, ved at skjule hvad de siger ja til.

  • Kunderne skal altid godkende

Når man har kommunikeret klart og tydeligt, hvad man siger ja til, er det vigtigt at folk kan godkende deres ja i f.eks. en checkbox. Folk skal udføre en handling, ved f.eks. at krydse af i en checkbox, at de siger ja til at blive tilmeldt. Det er derfor også ulovligt at sætte fluebenet på forhånd for dem.

  • Fortæl hvad du gør

Det er en pligt at gøre dine kunder opmærksomme på, hvordan du behandler den information, som de har givet samtykke til at du må se og bruge. Du skal derfor altid sikre navn, e-mailadresse osv. på dine kunder.

  • Indhent ikke tilladelse gennem e-mail og fax

Det er ulovligt at indhente tilladelser gennem e-mail og fax, hvis man ønsker at sende nyhedsbreve til folk. Vi anbefaler altid at indsamle tilladelser gennem Facebook-annoncer eller jeres egen hjemmeside.

  • Gør det nemt at afmelde jeres nyhedsbrev

Selvom I ikke ønsker at miste en permission, er det vigtigt at imødekomme lovgivningen og gøre det nemt og gebyrfrit for dine subscribers at afmelde sig jeres nyhedsbrev. Ifølge lovgivningen skal det være muligt to steder: I selve nyhedsbrevet og på jeres hjemmeside.

  • Modarbejd ikke afmeldelser, respekter dem

Som virksomhed er det vigtigt at respektere afmeldelser og ikke modarbejde dem. Afmeldelser sker, grundet modtageren ikke føler at det indhold i udsender er relevant for dem. I stedet for at modarbejde afmeldelser, kan de bruges til at optimere på ens indhold og E-mail Marketing strategi.

  • Bekræft afmeldelser

Sidste del omkring afmeldelser er, at det er lovpligtigt at sende en bekræftelse til de subscribers, som afmelder sig jeres e-mail liste.

  • Viderebring ikke oplysninger

Det er ulovligt at dele, sælge, leje eller på anden vis viderebringe informationer omkring jeres kunder til andre formål end dem, som der tydeligt blev beskrevet, da de sagde ja til at blive tilmeldt.

Hvad skal du bruge for at komme i gang med e-mail marketing? 📨

Når det gælder e-mail marketing, så har du særligt 4 elementer at arbejde med:

  • Content

Som med alt markedsføring, så er content essentielt. Dette er også tilfældet ved e-mail marketing, men måden hvorpå man bruger sit content, er anderledes end ved andre online kanaler, og det kommer i høj grad an på den strategi, som du har valgt for din e-mail markedsføring. Skal dine mails være en i højere grad visuel oplevelse for modtageren, så skal du naturligvis have en masse content tilgængeligt, men skal dine mails være præget af meget tekst, så er store fotoshoots ikke nødvendigt for at skabe resultater.

På content delen skiller e-mail markedsføring sig også ud på det punkt, at billeder er at foretrække fremfor video. Årsagen er simpel: Videoer fylder meget og gør derfor ofte mailen langsom at loade. Så hvis det er vigtigt med en video i din mail, så lav et thumbnail af videoen, og lad det linke til en video på YouTube eller en side på din hjemmeside, så brugeren får den bedste oplevelse.
Et alternativ til video er at bruge GIFs. GIFs kan skabe blikfang og fungerer typisk rigtig godt i e-mails. GIFs er naturligvis ikke et alternativ til videoer, da du ikke kan inddrage konkrete budskaber i dem.

  • Copy-writing

Udover dit content så skal din copy-writing også være på plads. Afstem dine tekster med dit brand og dit content, så modtageren kan mærke den røde tråd i din brand-identitet. Er du en frontperson på din virksomheds sociale medier og dit content generelt, så lad dine e-mails føle det. Du kan både inddrage den personlige vinkel i afsenderen af din e-mail, men en personlig hilsen i mailen, vil også bare være endnu mere naturligt, når modtageren nok tidligere har set personen bag.

  • En engageret og sund e-mailliste

Vi har været inde på det, og en e-mailliste er helt essentiel for, at din e-mail marketing indsats kan blive en succes. Ingen permissions – ingen resultater, så simpelt er det.

Fokuser på at holde din e-mailliste sund med en fornuftig vækst af din liste hver måned, samtidig med at du løbende får ryddet op i din e-mailliste.

  • En e-mail platform der opfylder dine behov og lige lidt til!

Når vi skriver lidt til, så er det fordi, at vi ved, at når du først får godt gang i din e-mail marketing indsats, så vil du have mere! E-mail marketing er en skalerbart størrelse, hvorfor vi også anbefaler, at du vælger en e-mail platform, som lige kan en tand mere end du oprindeligt havde forestillet. På den måde har du noget at vokse i, når du får fart på din indsats.

Er du klar til at gå i gang med din e-mail marketing indsats?

Vi håber, at du føler dig klar til at komme i gang med din e-mail marketing eller optimere på din nuværende indsats. Skulle du stadig have spørgsmål eller brug for hjælp til din virksomheds indsats på e-mail marketing, så tøv ikke med at række ud til os. Læs mere om ASENTO som dit næste E-mail marketing bureau

Hvad er e-mail marketing?

Gennem e-mail marketing har du en direkte kommunikationsvej til personer, der allerede har accepteret at modtage mails fra dig, og dermed har vist interesse for din virksomhed eller dit brand. Kanalen er yderst medgørlig i forhold til mængde af tekst og visuelt udtryk, hvilket gør, at du kan påvirke modtageren med indhold, der matcher dit brands identitet.

Hvem kan få gavn af e-mail marketing?

De fleste virksomheder vil kunne få værdi af at implementere e-mail marketing i deres digitale strategi. Kanalen skaber værdi, hvad enten du driver en webshop eller B2B virksomhed, da det agile format kan tilpasses, så det matcher din strategi om, hvordan du ønsker at påvirke dine brugere.

Hvad koster e-mail marketing?

E-mail marketing er en relativ billig digital kanal, da du oftest kun betaler for de personer, som er tilmeldt din emailliste. Derfor kan du også starte fra 0 kroner hos flere e-mail platforme, hvorefter du betaler, når du når et vist antal tilmeldte. Prisen herefter er i et leje, hvor størstedelen af virksomheder kan være med, hvilket gør, at kanalen ved optimalt brug er yderst rentabel.

Hvilken e-mail platform skal du vælge?

Når du vælger e-mail platform, er der en række overvejelser, du skal gøre dig. Du skal blandt andet overveje din virksomheds behov, da der her er stor forskel fra platform til platform. Derudover bør du tjekke op på muligheden for at integrere med din hjemmeside, da der naturligvis er platforme, der er mere kompatible med bestemte CMS systemer.

Patrick Ravn

Patrick Junker Ravn

Head of E-mail Marketing & Partner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

NYHEDSBREV

FÅ HANDS-ON TIPS I DIN INDBAKKE

KONTAKT OS

SKAL VI TAGE DIN DIGITALE STRATEGI TIL DET NÆSTE NIVEAU?

Hos ASENTO brænder vi for at skabe resultater for vores kunder. Er du klar til at tage din digitale marketing til det næste niveau? Så er vi klar til at gå det ekstra skridt for at få det til at lykkes.

Cookie-indstillinger