Det handler i al sin enkelthed om, at man nu kan købe sine yndlingsbrands direkte i Mystory på Instagram. Blot ved et enkelt tryk på skærmen, kan forbrugerne få al den information, de skal bruge om produktet for at vide, om de vil købe eller ej.
Over 400 millioner Instagrambrugere tjekker Mystory hver dag i håbet om at blive inspireret af deres favoritbrands og favoritbrugere. Instagram siger selv at en tredjedel af de stories, der bliver set mest, er fra virksomhedsprofiler.
Derfor er det et spændende tiltag fra Instagram, og effekten bliver spændende at måle, når funktionen bliver fuldt integreret.
<“We’re excited to see how Shopping in Stories enable brands to tell an even deeper story about what’s behind their products.”>
Men shoppefunktionen i Mystory er ikke det eneste, der er nyt fra Instagram.
Et personligt tilrettet afsnit i Explorer, med produkter fra brands man allerede følger og brands, som kunne have interesse for den specifikke forbruger.
Denne funktion blev offentliggjort den 17. september 2018, og vil i løbet af de kommende uger blive rullet ud til hele verden.
Dermed har Instagram gjort shopping meget mere tilgængeligt og nemt for deres brugere.
Instagram gør det også tydeligt, at de vil gøre det nemt for forbrugeren at finde inspiration både fra deres favorit brands, men også fra brands, som minder om det, de allerede godt kan lide.
Målet er tydeligt for Instagram:
<“We’ll continue to explore the right features and experiences to make Instagram the best place to shop from your favorite brands and find inspiration”>
Instagram vil være brugerens foretrukne shopping platform.
Om dette mål er realistisk, må tiden vise, det bliver i hvert fald spændende at følge med i udviklingen på dette, stadig, fremadstormende sociale medie.
Det er heller ikke længe siden, at det blev muligt for virksomheder at sælge deres produkter igennem deres almindelige Instagram opslag. Her kan virksomhedsprofiler, der er godkendt, tilføje tags, hvor vi, som brugere, så nemt og hurtigt kan komme ind på deres side til det rigtige produkt.
Den store fordel ved denne feature er, at man som forbruger kan springe et step over, når man ønsker at shoppe et specifikt produkt.
Alternativt skulle man enten skrive til virksomheden og vente på svar, og ellers skulle man selv ind på webshoppen og søge efter produktet. Nu er det hele samlet i få klik på Instagram.
Ved at tilføje det samme tag til Mystory, får brugerne hurtig og nem adgang til informationer omkring produktet, hvilket øger hastigheden i hele processen omkring købsbeslutningen.
Nu skal vi bare vænne os til at kigge efter den lille indkøbskurv, når vi ser en story fra et brand vi følger.
Før du kan komme i gang med at sælge dine produkter på Instagram, uanset hvilken feature du ønsker at bruge, så kræver det at din profil er en virksomhedsprofil. Det er ret simpelt, men ønsker du hjælp, kan du finde en guide til det her.
Når du har styr på det, skal du connecte din Instagramprofil med et Facebookkatalog. Hvordan du gør dette, kan du læse mere om her her.
Når du har tilføjet en shop til din Facebookside, vil din side blive gennemgået, for at sikre at den lever op til Instagram og derved Facebooks, krav.
Når du er blevet godkendt, skal du følge denne guide:
Nu er din Instagramprofil klar til at tagge dine produkter, i dine opslag og stories. Herfra er det meget nemt. Du skal bare lave et opslag, som du plejer, den eneste forskel er, at du skal tagge dit produkt inden du offentliggør opslaget. Der er mulighed for at tagge op til fem produkter per billede, og hvis du har lavet en karrusel, kan du tagge op til tyve produkter.
Hvis du vil lave en Mystory med et af dine produkter, skal du vælge det klistermærke, der ligner en indkøbskurv, og så kan du tilføje det produkt du ønsker.
Du er nu klar til at inspirere dine følgere med lækre produkter, som de nemt kan købe og få mere information om.
Held og lykke med de nye muligheder!
Læs mere om Instagram og mulighed for annoncering på platformen lige her.
Head of SEO & Partner
28 sep 2018
Head of Social media & Partner
Ved at klikke «Kontakt Mig» accepterer du vores Privatlivspolitik.