INSTAGRAM SHOPPING

Instagram

Hvad er Instagram Shopping, hvor finder du det, og hvad kan du som virksomhed bruge Instagram Shopping til?

Her er din guide til alt, hvad du har brug for at vide om Instagram Shopping.
Så læs med herunder, hvis du er nysgerrig på, hvad det egentlig er Instagram Shopping er godt for, og hvis du har lyst til at blive klogere på, hvad du skal gøre som virksomhed for at få dine produkter på Instagram

Kom i gang med Instagram Shopping i dag!

indholdsfortegnelse


Instagram lancerede deres shopping-funktion i appen tilbage i 2018. Dengang havde den en decideret fane i bunden af hovedmenuen, som førte brugerne til en udforskningsside med produkter fra forskellige virksomheder og brands, både dem man fulgte, og brands, der kunne være interessante for den enkelte forbruger.

Sådan ser det dog ikke ud længere. Shopping-fanen er nu fjernet og erstattet af Reels-fanen i hovedmenuen. Instagram Shopping eksisterer stadig, men i et andet format end tidligere.

Hvad er Instagram Shopping?

Instagram Shopping er kort fortalt en funktion, der gør det muligt for virksomheder og brands at tagge deres produkter fra deres katalog direkte på Instagram og sælge dem. 

Produkttag-funktionen er både tilgængelig i feedopslag, Reels, Stories og i din profils bio. Det gør det på den måde muligt for brugere af appen hurtigt at kunne se produktinformation, priser og at kunne shoppe varer – helt uden at forlade Instagram.

Det gør det altså nemt for virksomheder at nå ud til deres kunder, og gør det samtidig nemmere for potentielle kunder at opdage virksomhedens produkter og kunne købe i øjeblikket – det skaber en enkel og integreret shoppingoplevelse for både kunder og sælgere. 

Hvor finder du Instagram Shopping?

Du kan finde Instagram Shopping flere steder alt efter, hvad dit formål er med funktionen.

Almindelige Instagrambrugere, der gerne vil shoppe produkter direkte fra deres yndlingsbrands på Instagram, skal særligt se efter det lille indkøbskurv-ikon, når de ser en story, et opslag eller en Reel fra en virksomhed. Det betyder nemlig, at virksomheden har tilføjet tags til opslaget, som brugerne kan klikke på.

Er du i stedet en virksomhed, der ønsker at oprette din egen Instagram Shop, så følg vores vejledning herunder, der beskriver, hvordan du kan komme i gang med at sælge dine produkter på Instagram.

Hvad kan din virksomhed bruge Instagram Shopping til?

Der er mange fordele ved at bruge Instagram Shopping som virksomhed.
Først og fremmest giver det mulighed for at sælge produkter direkte gennem din profil på Instagram. Virksomhedsprofiler, der er godkendt, kan dermed tilføje tags, som gør det nemt for brugerne at komme ind på den nøjagtige side på dit website, som det pågældende produkt henviser til, eller købe det direkte via Instagram – alt efter hvad du har opsat din shop til. 

Det gør shoppingprocessen hurtigere og nemmere for forbrugeren, ved at de kan springe flere trin over. Alternativt ville man selv skulle skrive til virksomheden eller selv finde produktet på webshoppen. Med Instagram Shopping er det hele i stedet samlet, og brugerne kan med få klik få adgang til den nødvendige information og tage en købsbeslutning hurtigere.

Desuden øger Instagram Shopping interaktionen på din profil, fordi du når dine kunder, hvor de er. Øget interaktion betyder også, at du har mulighed for at nå ud til endnu flere personer – også dem, som ikke allerede følger din virksomhed. Hvis du vil vide mere om, hvordan du ellers kan øge interaktionen, så læs vores blogindlæg “Sådan øger du engagementet på din Instagram”.

Hvordan opsætter man en Instagram Shop?

Du kan opsætte en Instagram Shop til din virksomhed ved at følge vores vejledning herunder.

1. Websitedomæne

Før du kan komme i gang med at sælge dine produkter på Instagram, uanset hvilken feature du ønsker at bruge, så kræver det, at din virksomhed har sit eget websitedomæne, med produktopslag til direkte køb på din hjemmeside. 

2. Kreatør- eller virksomhedsprofil

Derudover kræver det også, at din profil er en kreatør- eller virksomhedsprofil. Det er ret simpelt at ændre, hvis du ikke allerede har gjort det, men ønsker du hjælp, kan du finde en guide til det her.

3. Connect til en Facebook-side

Når du har styr på det, skal du connecte din virksomheds Instagram-profil med din virksomheds Facebook-side. Har du ikke i forvejen en Business Manager-konto, skal du oprette sådan en. Den sørger nemlig for, at du som virksomhed eller kreatør kan administrere alle dine tilknyttede konti på tværs af Metas platforme på ét sted. Den er derudover også nødvendig for at kunne opsætte din forretning i Metas Handelsadministrator. 

4. Upload dine produkter til et katalog

I Handelsadministrator i Metas Business Manager kan du oprette et katalog til de produkter, du sælger online på dit website, som skal tilknyttes din Instagram virksomhedsprofil. Et katalog er en liste over alle dine produkter, lagerbeholdning og beskrivelser af dine produkter. Hvordan du præcist opretter et katalog, kan du læse mere om her

I stedet for at gøre brug af Handelsadministrator kan du dog også vælge at knytte din forretning og katalog til din virksomhedsprofil på Instagram gennem én af de partnerplatforme Meta understøtter, som eksempelvis Shopify, hvis din virksomhed i forvejen gør brug af det. Læs mere om det her.

5. Afvent godkendelse

Når du har gennemgået ovenstående trin og har tilknyttet et produktkatalog til din Instagram, vil din side blive gennemgået (typisk inden for et par dage), for at sikre, at den lever op til Instagrams – og dermed Metas – krav.

6. Du er godkendt til Instagram Shopping

Når din profil er blevet godkendt, skal du gøre følgende for at slå shopping-funktionerne til:

  1. Gå ind på din virksomhedsprofil på Instagram
  2. Tryk på menu -> Vælg “Indstillinger”
  3. Klik på “Shopping” under virksomhedsindstillinger
  4. Klik “Videre”
  5. Vælg nu et produktkatalog som du vil tilknytte til din Instagram-konto
  6. Klik “Færdig”

Nu er din Instagramprofil klar til at tagge dine produkter i opslag, Stories og Reels.
Herfra er det meget nemt. Du skal blot lave et opslag, som du plejer, den eneste forskel er, at du skal huske at tagge dit produkt, inden du offentliggør dit post. Der er mulighed for at tagge op til 5 produkter pr. opslag.

Hvis du vil lave en story med et af dine produkter, skal du vælge det klistermærke, der ligner en indkøbskurv, hvorefter du kan tilføje det produkt fra dit katalog, du ønsker.

Så er du klar!

Nu er du klar til at inspirere dine følgere og andre brugere med lækre produkter, som de nemt kan købe og få mere information om.

Held og lykke med oprettelsen af din Instagram Shop!

Er du nysgerrig på at vide mere om Instagram og dine muligheder for annoncering på platformen, så læs med her.

Louise Conradsen

CMO & Partner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

NYHEDSBREV

FÅ HANDS-ON TIPS I DIN INDBAKKE

KONTAKT OS

SKAL VI TAGE DIN DIGITALE STRATEGI TIL DET NÆSTE NIVEAU?

Hos ASENTO brænder vi for at skabe resultater for vores kunder. Er du klar til at tage din digitale marketing til det næste niveau? Så er vi klar til at gå det ekstra skridt for at få det til at lykkes.

Cookie-indstillinger