Leadgenerering
Et af de vigtigste tiltag at arbejde med inden for e-mail marketing er leadgenerering. Når man indsamler permissions, er det oftest gennem pop-up formularer for at indsamle data fra dine permissions. Disse pop-up formularer er så populære, at dine brugere højst sandsynligt har trykket på “luk ned”-knappen over 100 gange i løbet af det seneste døgn. Brugere bliver i højere grad eksponeret for sign-up formularer, lead ads og lignende, og deres indbakke boomer sikkert i forvejen med en masse kampagnemails fra forskellige virksomheder. Derfor er det ikke altid lige til at øge konverteringsraten på dine pop-up formularer. Med gamification skaber du spænding og kobler det sammen med en belønning, når de giver permission til, at du må sende dem indhold.

Der findes flere forskellige måder, hvorpå du kan tilføje gamification elementer til dine pop-up formularer på dit website. En af de mest populære er lykkehjulet. Grunden til, at det er så populært, er fordi det er et engagerende spil, og det skaber en masse forventninger. Psykologisk set bliver brugerne positive over, at der er så stor en chance for at vinde en belønning. En belønning i form af rabatter, kuponer og gratis gaver gør brugerne mere villige til at give deres oplysninger til dig og dermed blive en af dine permissions.
Et lykkehjul med præmier kan nemt tiltrække mange nye permissions til din e-mailliste, og derfor giver det oftest også en høj konverteringsprocent. Ved traditionelle pop-up formularer er konverteringsraten ca. på 2-3%, hvorimod hvis den er gamified, så kan den give en konverteringsrate på over 10%.
Dog er vores erfaring også, at denne type permissions hurtigt kan afmelde sig fra din e-mailliste, når de har indkasseret deres præmie. Derfor skal du altid overveje at lægge en strategi for, hvordan du holder på dine nye permissions og bliver ved med at opretholde deres engagement i din virksomhed. En måde hvorpå du kan gøre dette er ved at holde gevinsterne til at være produkter, der findes på din shop eller i dit udvalg. Det nytter altså ikke noget at udlove den nyeste iPhone, hvis du sælger hudplejeprodukter. Men hvis man vender den om, hvem vil så afmelde sig fra en e-mailliste, hvis man er glad for produkterne derfra, som man har vundet?
