Fordele ved brug af plain text e-mails ✅
Plain text e-mails har en række fordele i forhold til deres HTML-formaterede modstykker. Plain text e-mails er mere effektive til at tiltrække opmærksomhed og skabe engagement qua deres opsætning, som minder mere om en almindelig e-mail, som man ville få fra sin mand, kone eller ven. Jeg har nedenfor listet et par af de vigtigste fordele ved at bruge plain text e-mails i sin e-mail marketing strategi:
- Færre af dine e-mails ender i spam indbakken: Dette skyldes, at spam-filtrene i høj grad kigger på indholdet i de enkelte e-mails, hvor bl.a. billeder indikerer, at der er tale om marketing e-mails, som har større tilbøjelighed til at ryge i spam-fælden.
- Højere åbningsrate: Plain text e-mails har tendens til at have en højere åbningsrate end HTML-e-mails. Dette skyldes, at de ser mere personlige og autentiske ud og naturligvis, at de ikke bliver filtreret af spamfiltre i samme grad som HTML-e-mails.
- Højere klikrate: Når det kommer til at få modtagerne til at klikke på links, har plain text e-mails også evnen til at få brugerne til at klikke oftere grundet, at e-mailen ser mere troværdig ud og mindre kommerciel ud.
- Højere konverteringsrate: Endelig kan plain text e-mails hjælpe dig med at øge konverteringsrater i dine e-mails. Det skyldes, at de ser mere personlige og autentiske ud, og at de kan skabe mere tillid og troværdighed hos modtageren.
Alt i alt kan plain text e-mails være en effektiv måde at differentiere din virksomhed i en overfyldt indbakke og opbygge tillid og engagement med dine modtagere.
Lad os kigge på et par tips til, hvordan du skriver en effektiv plain text e-mail.
Tips til at skrive en effektiv ren tekst-e-mail ✍️
Jeg håber, at du næsten er på vej i Klaviyo eller den e-mail platform, du bruger, for at skrive din første plain text e-mail.
Inden du gør, så har jeg lige et par tips, som vi har set virker for vores kunder.
- Brug en personlig og direkte tone: En plain text e-mail ligner 1 til 1 den e-mail, som du ville sende til en kammerat. Netop derfor bør du også holde denne personlige vinkel i din e-mail. Start din e-mail ud med at nævne brugerens navn – ligesom man ville gøre i en e-mail til en ven. For eksempel kan din e-mail med en personlig hilsen som “Kære [Modtagernavn],” og fortsætte med at skrive som om du taler direkte til modtageren. Dette skaber en umiddelbar forbindelse og viser, at du værdsætter deres opmærksomhed.
- Gør det aktuelt: I takt med at brugernes indbakker bliver mere fyldte, er det også tydeligere for brugerne, hvilke e-mails der bare er “Spray and pray” og hvilke, der faktisk er gennemtænkte. Ved at inddrage aktualitet som “De varme dage er over os” eller “I har taget så godt imod nyheden fra xx” følger du den personlige tråd, som ligger i at sende denne type e-mails, hvilket vil forstærke din personlige kommunikation.
- Hold det kort og præcist: Plain text e-mails indeholder ikke grafik eller visuelle elementer, hvorfor det er vigtigt at holde din e-mail kort og præcis. For eksempel kan du opdele din e-mail i korte afsnit og bruge bulletpoints eller nummererede lister til at fremhæve de vigtigste punkter. Dette gør det lettere for modtageren at skimme e-mailen og finde de nødvendige oplysninger uden at blive overvældet af langvarig tekst.
- Brug overskrifter og afsnit: Selvom plain text e-mails er ren tekst, kan du stadig organisere indholdet med overskrifter og afsnit. For eksempel kan du bruge en tydelig overskrift til at indlede hver sektion i din e-mail og derefter give en kort beskrivelse af, hvad der vil blive dækket i den pågældende sektion. Dette gør det nemmere for modtageren at finde de relevante oplysninger og skaber en mere struktureret oplevelse.
- Brug en stærk CTA: Plain text e-mails indeholder ikke visuelle elementer, men derfor bør du stadig gøre brug af call-to-actions (CTA) til at opfordre modtageren til at udføre en handling. For eksempel kan du bruge klare og præcise ord som “Klik her for at få mere information” eller “Besøg vores hjemmeside for at tilmelde dig” og tilføje et link til den relevante handling. Dette gør det nemt for modtageren at forstå, hvad der forventes af dem, og øger chancerne for, at de reagerer positivt på din opfordring.
Hvornår skal du bruge plain text e-mails? 📌
“With great power comes great responsibility”. Ligesom med superkræfter bør plain text e-mails bruges med omhu.
Jeg anbefaler, at du identificerer en række kampagner, hvor du vil teste plain text e-mails af over den kommende tid.
Inddrag den personlige vinkel og krydr den med et aktuelt emne, og se hvordan tallene arter sig.
Herefter kan du bruge det jævnligt, som et værktøj, når du har en nyhed, som dine brugere bare må se!
Nu sidder du måske og tænker, om jeg personligt skrotter alle visuelle HTML-emails. Det gør jeg slet ikke. Du bør i stedet udnytte synergien i mellem dem, så dine modtagere ikke bare føler, at de er en af mange.
Plain text e-mails som en del af dine automatiserede e-mails 🧬
Nu hvor du forhåbentligt er helt hooked på plain text e-mails, vil jeg lige give dig et par eksempler på, hvordan du også kan bruge dem i dit automatiserede setup.
For ja, det virker godt som kampagnemails, og den læring bør du tage med i dit automatiserede setup.
Et af punkterne, som jeg nævnte for at opnå succes med plain text e-mails er aktualiteten. Men kan man i virkeligheden gøre sine flows aktuelle?
Du skal i hvert fald passe på, hvis du nævner vejret, men udover det kan du sagtens benytte dig af aktualitet.
Det kan være:
- En kurv, som du har gemt for din bruger – som glemte den på vej ud.
- En personlig reminder om at brugerens rabatkode udløber om få dage.
- En glædelig e-mail med budskab om at varen, som brugeren har skrevet sig op til nu er tilbage på lager, som kommer fra dit Back In Stock flow.
Jeg håber, at du er blevet meget klogere på plain text e-mails, hvad de kan bruges til og hvornår du skal sende dem ud. Står du med spørgsmål tilbage eller opstår der udfordringer undervejs, så er du altid velkommen til at række ud.
Skriv et svar