Sociale medier

REDDIT ANNONCERING: Markedsføring i online communities

Vil du ramme engagerede, nicheorienterede målgrupper med relevante budskaber uden at drukne i støj fra konkurrenter? Så kan Reddit annoncering rumme lige præcis det potentiale, du leder efter. Reddit er en global platform fyldt med engagerede brugere, der samles i fællesskaber omkring alt fra gaming og teknologi til mode, mad og nicheinteresser.

reddit annoncering

indholdsfortegnelse

Reddit annoncering – en 2025 guide til markedsføring i online communities

I følgende guide får du en introduktion til, hvad Reddit annoncering er, hvordan det fungerer, og hvordan du kan bruge det strategisk i din forretning til at skabe trafik og konverteringer uden at miste autenticitet.

Hvad er Reddit?

Reddit er opbygget af tusindvis af små onlinefora, kaldet ‘subreddits’. Hvert community har sit eget fokusområde, hvor brugerne deler indhold, stiller spørgsmål og debatterer.

Platformen har flere hundrede millioner månedlige brugere på verdensplan, og fællesskaberne spænder fra brede emner (fx nyheder eller sport) til meget smalle nicher (fx hjemmeristning af kaffe eller specifikke softwareværktøjer).

For virksomheder betyder det, at man kan komme helt tæt på målgrupper, der ellers kan være svære at finde samlet på andre platforme.

Fordele ved annoncering på Reddit

Reddit har gradvist udvidet annoncefunktionerne til flere lande. På Reddit Ads’ demografi side understøttes Danmark, inklusive målretning efter postnummer og by. Det betyder, at danske annoncører kan oprette kampagner med lokal præcision nationalt og internationalt.

Reddit skiller sig ud fra de fleste sociale medier på både opbygning og kultur. Det giver en række unikke muligheder for annoncører:

Forskellige annonceformater: Reddit understøtter allerede nu tekst, billede, video og karrusel formater alt efter, hvad der passer bedst til din forretnings budskab.

Præcis målretning: Du har mulighed for at vælge subreddits, der matcher dine produkter, ydelser eller værdier.

Engagerede brugere: Engagementsraten på Reddit er tårnhøj sammenlignet med andre sociale platforme. Indhold bliver ofte kommenteret, debatteret og delt videre.

Mindre konkurrence: Mange annoncører har endnu ikke taget Reddit til sig eller fundet potentialet for forretningen i forummet, hvilket kan give fordelagtige priser på platformen. Lavere konkurrence på platformen betyder lavere CPM.

Naturlig kontekst: Dine annoncer vises side om side med brugergenereret indhold, som allerede matcher emnet.

Sådan kommer du i gang med Reddit annoncering

Reddit har sin egen annonceplatform, Reddit Ads Manager, hvor kampagner opsættes, målrettes og overvåges. Reddit Ads Manager ligner til forveksling stort set alle andre sociale mediers annonceadministratores interface – og selvfølgelig særligt Metas annonceadministrator.

Dog har Reddit Ads Manager sine egne features, som adskiller den fra andre sociale medier, da annonceringen er bygget op omkring ‘subreddits’. 

Så hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med betalt annoncering på sociale platforme, vil du forholdsvis let kunne sætte dig ind i Reddits annonceadministration.

En kampagne på Reddit bygges typisk op i tre niveauer: 

  • Kampagne 
  • Annoncesæt 
  • Annonce

Sådan fungerer Reddit tracking

Forudsætningen for at kunne evaluere effekten af din indsats og dine investerede annoncekroner på Reddit er korrekt og effektiv tracking. For at måle effekten af dine kampagner tilbyder Reddit deres eget trackingværktøj kaldet en Reddit Pixel.


Pixelen fungerer på samme måde som tracking-pixels på andre sociale medier: Du indsætter et lille stykke kode på dit website, som indsamler data om de handlinger, brugerne foretager på dit website. 

Med en Reddit Pixel kan du blandt andet tracke:

  • Sidevisninger: Se hvilke sider dine brugere besøger på websitet.
  • Konverteringer: Registrere køb, tilmeldinger eller andre ønskede konverteringer.
  • Brugerdefinerede hændelser: Du kan oprette tilpassede hændelser som eksempelvis “tilføj til kurv” eller “download brochure”.

På samme måde som på andre sociale medier, kan dataen bruges til blandt andet:

Optimering: Reddits algoritme kan målrette annoncer mod personer, der ligner dem, der allerede konverterer eller personer som tidligere har foretaget en hændelse på dit website.

Rapportering: Få dataindblik i, hvilke kampagner, målgrupper og annonceformater der leverer bedst ud fra din virksomheds målsætning.

Best practice for præcis tracking på Reddit 

Når du annoncerer på Reddit i Danmark, skal din trackingopsætning selvfølgelig overholde gældende GDPR lovgivning og de gældende cookieregler. Det betyder, at du kun må indsamle data, når brugeren aktivt har givet samtykke via dit cookie banner.

For at sikre den mest præcise og korrekte måling anbefaler vi:

Implementér Reddit Pixel via eksempelvis Google Tag Manager: Med opsætning i en tag manager kan du nemt styre, hvilke hændelser der affyres, og hvornår.

Opsæt samtykkestyring: Integrér din tag manager med dit cookie banner, så pixelen kun aktiveres, når brugeren accepterer marketing cookies.

Brug både browser- og server-side tracking: En server-to-server-integration kan hjælpe dig med at fastholde sporbarhed, selv hvis brugeren blokerer cookies.

Definér relevante events: Du behøver ikke nødvendigvis at tracke alt. Fokusér på de hændelser, der er direkte forbundet til dine kampagnemål (eksempelvis køb, udfyldt kontaktformular mv.).

Test opsætningen grundigt igennem: Brug Reddits Pixel Helper, der findes som browser-extension i Chromes webshop, til at sikre, at data indsamles korrekt, og events affyres som planlagt.

Reddit Pixel Helper

Ovenstående tilgang giver dig den bedst mulige datakvalitet, så du kan træffe beslutninger vedrørende din Reddit annoncering på et solidt datagrundlag.

Du kan tilgå Reddit Pixel Helper her.

Sådan opsætter du Reddit Ads

I Reddit Ads Manager bliver du guidet gennem et trin-for-trin-flow. Herunder er beskrevet, hvordan processen ser ud og hvilke indstillinger, du kan vælge mellem fra første klik til kampagnen er live:

Vælg din kampagnemålsætning

Det første skridt er at vælge, hvad du vil opnå med din kampagne. Reddit Ads Manager tilbyder følgende kampagnemålsætninger:

Brand Awareness og Reach: Maksimér din virksomheds synlighed i relevante communities.

Traffic: Send brugere til din hjemmeside, app eller en bestemt landingsside.

Conversions: Optimér din kampagne mod specifikke handlinger, eksempelvis køb, tilmeldinger eller downloads på dit website. 

Video Views: Dine kampagner bliver leveret med henblik på at få flest mulige i din målgruppe til at se din videoannonce.

App Installs: Promovér din app på Reddit med henblik på at opnå flere installationer.

Målsætningen, du vælger her, bestemmer hvordan Reddit optimerer visninger, budgivning og rapportering.

Indstil budget og tidsplan

Når du har bestemt din kampagnemålsætning, navngiver du kampagnen og vælger budgetstruktur. Når det kommer til budgetstruktur, kan du allokere dine annoncekroner på to forskellige måder:

Dagligt budget: Det daglige budget fordeler visninger jævnt over hele kampagneperioden.

Totalbudget: Totalbudgettet er et fast beløb for hele kampagneforløbet.

Du kan også definere en tidsplan på din kampagne. Eksempelvis om kampagnen skal køre kontinuerligt eller starte og slutte på bestemte datoer.

Målretning

På annoncesæt niveauet vælger du præcis, hvem der skal kunne se dine annoncer på Reddit. Reddits målgruppe muligheder indbefatter:

Subreddit targeting: Vælg specifikke communities at målrette din kampagne til. Eksempelvis r/technology eller r/fashion.

Interessebaseret targeting: Målret bredere kategorier, som dækker over flere subreddits under samme kategori.

Custom audiences: Upload kundelister eller brug data fra din Reddit Pixel til at danne retargetingmålgrupper.

Lookalike audiences: Find nye brugere, der ligner dine eksisterende kunder.

Geografi og demografi: Afgræns og determiner din målgruppe efter land, region, by, alder, køn, sprog og enhedstype.

Under målretningsindstillingerne kan du også indstille placeringen af dine annoncer. Altså hvor annoncerne skal vises for din valgte målgruppe. Her har du følgende muligheder: feed, conversations, community pages eller alle tre.

Budgivning og budstrategi

Når målretningen er indstillet, vælger du budgivning og budstrategi. Herunder er dine muligheder for, hvordan prisen for din annoncering afregnes:

CPC (Cost Per Click): Betal for klik.
CPM (Cost Per Mille): Betal for visninger.
CPV (Cost Per View): Betal for videovisninger.

Du kan både indtaste dit eget budbeløb eller bruge Reddits anbefalede bud.

Opret din Reddit annonce

Når du har opsat målretning og budget, er det tid til at oprette din annonce. Reddit tilbyder forskellige annonceformater, som hver især har sine styrker. Her er en gennemgang af de formater, du har til rådighed:

Promoted Post

Promoted Posts er den mest almindelige form for annonce på Reddit. En Promoted Post ligner en almindelig brugeroprettet post, men er markeret som “sponsoreret”. Formatet understøtter både tekst og billeder, og kan indeholde et link til din hjemmeside, produkt eller landingsside.

Hvornår er Promoted Post det rigtige annoncevalg?

  • Hvis du ønsker at skabe naturlig synlighed i et subreddit, der passer til din målgruppe.
  • Velegnet til både Brand Awareness og generering af trafik til dit website.
  • Brug formatet til enkle budskaber, der hurtigt kan fange læserens opmærksomhed i feedet.

Promoted Video

Som navnet antyder, er en Promoted Video en videoannonce, der kører direkte i Reddits feed. Den autospiller i feedet og fanger dermed hurtigt brugerens opmærksomhed.

Hvornår er Promoted Videos det rigtige annoncevalg?

  • Når du har visuel historie at dele som eksempelvis produktdemonstrationer, kundetestimonials eller engagerende brandindhold.
  • Videoer er også velegnede til storytelling, hvor du kan kommunikere mere komplekse budskaber på dynamisk vis.
  • Hvis du ønsker at tydeliggøre dit brands værdier eller forklare funktioner og fordele af et produkt.

Eksempel:
En video, der viser hvordan et produkt fungerer, eller en video med en influencer, der demonstrerer din tjeneste i aktion.

Carousel Ads

En Carousel Ad giver dig mulighed for at vise flere billeder eller videoer i én annonce, hvor brugeren kan swippe for at se de forskellige slides. Hver slide kan indeholde både et billede eller en video samt en individuel tekst og call-to-action.

Hvornår er Carousel Ads det rigtige annoncevalg?

  • Hvis du har flere produkter eller funktioner, du vil fremhæve i én annonce.
  • Carousel Ads er perfekte til at synliggøre produktvariationer såsom forskellige farver, størrelser eller modeller.
  • Hvis du ønsker at vise en serie af billeder, der alle relaterer sig til samme tema, eksempelvis en brandingkampagne med flere aspekter.

Display Ads

Display Ads er bannere, som kan vises på desktop i Reddits højre kolonne, i feedet eller på særlige annoncepladser i Reddits layout. Annoncerne er typisk større end de andre formater og bruges ofte til brandingrelaterede kampagner.

Hvornår er Display Ads det rigtige annoncevalg?

  • Hvis du har en visuel kampagne, der kræver større billeder eller animationer for at fange opmærksomhed.
  • Display Ads fungerer godt til brandrelaterede kampagner og til at skabe top-of-mind effekt hos din målgruppe.
  • Formatet er ideelt, hvis du har grafisk materiale, som fungerer godt som bannerreklamer.

Forhåndsvisning og justering

Efter at have valgt dit annonceformat og tilføjet dit indhold, kan du forhåndsvise annoncen på både desktop og mobil. Forhåndsvisning er en – ofte overset – vigtig proces for at sikre, at din annonce ser troværdig ud i konteksten og fungerer optimalt på alle enheder. Reddit giver dig mulighed for at se din annonce, som brugerne vil opleve den i deres feed, hvilket hjælper dig med at sikre, at den er visuelt tiltalende og funktionel.

Med ovenstående annonceformater har du en bred vifte af muligheder for at skræddersy din Reddit-kampagne, så den passer præcist til din målgruppe og kampagnemålsætning. Hvilket format, du vælger, afhænger af dit budskab, din kreative tilgang og hvordan du ønsker at interagere med brugerne på Reddit.

Sådan taler du Reddits sprog

Reddit er som tidligere nævnt et community-baseret socialt netværk, hvor brugerne er meget bevidste om, hvad der føles autentisk og hvad der ikke gør. Annoncer, der virker ‘for sponsorerede’, bliver hurtigt gennemskuet og risikere at modtage negativ respons. Derfor er det afgørende, at dine annoncer ikke kun er informative og relevante for målgruppen, men også passer naturligt ind i samtalerne i de subreddits, du målretter dig mod.

Her er nogle vigtige faktorer at overveje, når du udarbejder dine Reddit-annoncer:

Brug et sprog, der matcher tonen i det valgte community

Hver subreddit har sin egen tone og kultur. Nogle kan være humoristiske og afslappede, mens andre er seriøse og fagligt fokuserede. Det er derfor vigtigt at tilpasse sproget i dine annoncer, så de passer til tonen i det fællesskab, du annoncerer i.

Humoristisk og afslappet tone: 

Hvis du annoncerer på subreddits som r/funny eller r/movies, kan du med fordel bruge en let og humoristisk tilgang. Et sjovt og afslappet budskab kan gøre annoncen mere engagerende og mindre påtrængende.

Formel og faglig tone: 

Hvis du annoncerer i et professionelt eller teknisk community som r/technology eller r/finance, skal du være mere direkte og informativ i din udarbejdelse af annoncer. Her vil et alt for afslappet eller humoristisk sprog virke malplaceret.

TIP: Brug Reddits community-sprog i dine annoncer! Læs kommentarerne igennem på forhånd på populære indlæg i din målrettede subreddit og få en fornemmelse af det sprogbrug, der virker bedst.

Test både direkte, salgsbaserede budskaber og mere informative indlæg

Reddit-brugere er ikke tilbøjelige til at respondere på rene salgsbudskaber, medmindre de bliver præsenteret for dem på en måde, der føles naturlig og værdifuld for fællesskabet. Det er derfor vigtigt at balancere informativt indhold med direkte salgsbudskaber.

Direkte salgsbudskaber: 

Hvis du har et urgency budskab eller en unik rabat, kan et direkte salgsbudskab være relevant, men det skal stadig føles autentisk. Brug et call-to-action, men gør det uden at være for ‘påtrængende’. Det handler om at finde balancen i din annonces ordlyd. 

Informative indlæg: 

Alternativt kan du bruge en længere form for indhold, der giver værdi til brugerne uden direkte at forsøge at sælge dem noget. For eksempel en guide eller tips, der kan hjælpe medlemmerne med at løse et problem. 

EKSEMPEL: I stedet for blot at promovere et produkt kan du på eksempelvis r/fitness lave et indlæg som: “5 tips til at forbedre din træning derhjemme – inklusive udstyr, som kan hjælpe med at optimere din præstation”. Her kan du subtilt nævne dit produkt som en del af løsningen, uden at være for direkte salgsorienteret. 

Brug billeder eller videoer, der passer til subreddit’ens visuelle stil

Billeder og videoer er centrale for, hvordan dine annoncer opfattes på Reddit. De skal ikke kun være visuelle, men også tilpasse sig den visuelle æstetik, der er populær i de subreddits, du målretter.

Simpelt og autentisk indhold: 

Undgå overdreven grafisk design eller billeder, der virker “for perfekte”. Reddit-brugere foretrækker ofte en rå og autentisk stil, som ligner det indhold, de ser fra andre brugere i feedet.

Videoer og GIFs: 

Video og animation er også effektivt, især hvis du kan vise noget dynamisk eller underholdende. Reddit-brugere reagerer positivt på videoer, der fortæller en historie eller giver dem noget nyttigt.

EKSEMPEL: Hvis du sælger en gadget til hjemmet, kan en kort demonstrationsvideo eller før/efter-video (eksempelvis hvordan produktet kan forbedre hjemmet) være mere effektivt end blot et stillbillede af produktet, da din annonce på denne måde tydeligt synliggøre, hvordan dit produkt kan løse en brugers ‘pain’.

Overvej at tilpasse budskaberne til forskellige communities frem for at køre én generisk annonce

Da Reddit består af så mange forskellige niche fællesskaber, er det som tidligere nævnt vigtigt at skræddersy dine annoncer til den specifikke kultur og interesseområde i hver subreddit.

Tilpasning af budskaber

I stedet for at bruge én standardannonce til flere subreddits, bør du overveje at tilpasse din annonce til hvert community. Brug relevante termer, emner og tone, som appellerer til den specifikke målgruppe i hvert subreddit.

Vær opmærksom på de unikke regler: 

Mange subreddits har strenge regler for annoncering, så vær opmærksom på, om din annonce er tilladt. Nogle subreddits kræver, at du markerer det som en reklame i titlen eller indlægget, mens andre kræver, at du bidrager med relevant indhold, før du får lov at poste en annonce.

Med ovenstående tips kan du udarbejde annoncer, der ikke blot bliver set, men som engagerer og resonerer med Reddit-brugerne. Målet er at få dem til at føle, at de ikke bare ser sponsoreret indhold, men derimod bliver en del af en værdifuld samtale, der giver dem noget værdi.

Gennemse og publicér

Til sidst gennemgår du alle indstillinger, tjekker at målretning, budget og annonceindhold stemmer – og herefter offentliggøre. Din annonce går herefter i godkendelsesproces, som typisk tager under 24 timer, inden den bliver vist til din valgte målgruppe.

Tips til at lykkes med Reddit annoncering

Forstå kulturen: Brugerne på Reddit værdsætter ægthed og gennemskuer hurtigt indhold, der føles sponsoreret.

Vær relevant: Sørg for, at dine annoncers budskaber hænger naturligt sammen med de communities, de vises i.

Test flere formater: Nogle målgrupper reagerer bedst på video, andre på tekst eller billeder. Præcis som på andre sociale platforme. 

Start i det små: Afprøv forskellige målgrupper og budskaber, før du investerer stort.

Indgå i dialogen: Besvar eventuelle kommentarer til dine annoncer, når det giver mening. Det kan øge troværdigheden af dit produkt og brand betydeligt.

Hvornår kan Reddit annoncering være en god idé?

Reddit er ikke nødvendigvis den første platform, du tænker på, når du kortlægger dine annonceringsaktiviteter. Men platformen tilbyder nogle ret unikke muligheder, som gør den særligt attraktiv for visse virksomheder. Her er nogle scenarier, hvor Reddit annoncering virkelig kan give mening:

Du arbejder inden for en niche med passionerede målgrupper

Reddit er som tidligere nævnt fyldt med communities, der samler folk omkring meget specifikke emner – fra gaming og teknologi til mode, politik, fitness og hobbyer. Det gør Reddit til et fantastisk sted at målrette sig mod meget passionerede og engagerede målgrupper, som måske ikke er så lette at nå på bredere platforme som Facebook eller Instagram.

Hvorfor Reddit fungerer godt her:

  • Du kan målrette direkte mod subreddits, der allerede har en meget specifik interesse og et højt engagement.
  • Brugerne er meget passionerede om deres interessefelter, hvilket betyder, at annoncerne bliver mere relevante og værdsatte af modtageren.

Du ønsker at teste et nyt marked eller en ny målgruppe med lavere omkostninger til annoncebudget 

Hvis du ønsker at teste et nyt marked, en ny produktlinje eller en ny målgruppe, kan Reddit være en god platform, da der generelt er mindre konkurrence på Reddit sammenlignet med eksempelvis Facebook eller Google Ads. Det betyder, at du kan opnå lavere CPM, hvilket gør det lettere at eksperimentere med nye idéer uden at risikere for store tab af annoncekroner.

Eksempler:

  • Du har måske et nyt produkt, som du vil teste i et bestemt land. Reddit giver dig mulighed for at målrette mod geografiske områder, så du kan afprøve annoncen på et specifikt marked.
  • Hvis du forsøger at målrette en ny demografisk målgruppe. Eksempelvis en yngre generation eller en bestemt niche i et større marked, så kan Reddit give dig en billigere indgangsvinkel til målgruppen.

Hvorfor Reddit fungerer godt her:

  • Mindre konkurrence på platformen betyder, at dine annoncer får højere synlighed til en lavere pris.
  • Du kan hurtigt teste små målgrupper og justere din strategi, hvis du konkluderer, at en bestemt gruppe responderer godt på din annonce.

Du vil skabe brandkendskab gennem engagerende indhold, der føles naturligt i konteksten

Reddit-brugere er vant til at se organisk indhold i deres feeds og interagere med det. Hvis du har et engagerende, autentisk og værdifuldt budskab, der passer ind i samtalen, kan Reddit være en oplagt platform til at bygge brandkendskab.

Annoncer, der føles som en naturlig del af diskussionerne, bliver med større sandsynlighed bedre modtaget og modtager højere engagement end på platforme som LinkedIn eller traditionelle display-netværk.

Hvorfor Reddit fungerer godt her:

  • Brugerne på Reddit sætter pris på ægthed og relevans, og de er villige til at engagere sig med indhold, der ikke bare er sponsoreret indhold, men også beriger deres oplevelse på platformen.
  • Annoncer, der skaber værdi, eksempelvis ved at tilbyde brugerne gratis viden, underholdning eller praktiske løsninger, kan give et langvarigt positivt indtryk.

Du har et community-driven produkt eller brand

Reddit er også oplagt, hvis dit brand er bygget på ideen om fællesskab og deltagelse. Hvis du sælger et produkt, som engagerer brugerne eller opfordrer til diskussion, vil Reddits kultur af deling og interaktion gøre det lettere at skabe et stærkt fællesskab omkring dit brand.

Hvorfor Reddit fungerer godt her:

  • Reddit har subreddits dedikeret til næsten alt, hvilket betyder, at du kan finde et relevant community, der vil være interesseret i dit produkt, især hvis det har en stærk værdi eller formål bag sig.

Skal din virksomhed prøve kræfter med Reddit annoncering?

Reddit annoncering er ikke nødvendigvis den rette løsning for alle, men for de rigtige typer kampagner og målgrupper, kan det være en meget effektiv platform til at opnå resultater.

Hvis du arbejder inden for en niche, ønsker at teste et nyt marked, eller ønsker at skabe Brand Awareness med engagerende og relevant indhold, så er Reddit en platform, der absolut er værd at overveje.

Reddit kræver en anden tilgang end de fleste sociale medier. Her bliver autenticitet og indsigt i communities belønnet. Det kan tage lidt tid at finde den rette balance mellem data, kreativitet og fællesskabets tone, men når det lykkes, kan resultaterne være markante.

Vi rådgiver virksomheder til at forstå, teste og skalere nye platforme som Reddit, så annonceringen bliver en naturlig forlængelse af deres brand og ikke bare endnu en kampagne i mængden.

Er du nysgerrig på, hvordan Reddit kan passe ind i jeres marketingstrategi, eller vil du sparre om potentialet for netop din branche? Så tager vi gerne en uforpligtende snak om mulighederne.

FAQ om Reddit annoncering

Hvad er Reddit annoncering, og hvordan fungerer det?

Reddit annoncering giver virksomheder mulighed for at promovere deres produkter og tjenester direkte i de relevante subreddits, som er communities dedikeret til specifikke emner. Ved at bruge Reddit Ads Manager kan du vælge målretning, annonceformater (som Promoted Posts, Video Ads og Carousel Ads) og optimere dine kampagner mod målgrupper, der er interesseret i dine produkter. Tracking kan opsættes med Reddit Pixel for at måle konverteringer og engagement.

Hvornår er Reddit annoncering en god idé?

Reddit annoncering er særligt effektiv, hvis du:

  • Arbejder inden for en niche med passionerede målgrupper (fx gaming, fitness, bæredygtighed).
  • Ønsker at teste et nyt marked eller målgruppe uden at bruge et stort budget.

Vil skabe brandkendskab gennem engagerende indhold, der føles naturligt og relevant i de valgte communities. Reddit er ideelt for annoncører, der ønsker at nå engagerede brugere i relevante, nicheorienterede subreddits.

Hvordan vælger jeg den rigtige målgruppe på Reddit?

Reddit tilbyder præcis målretning baseret på subreddits, interesser, geografi, demografi og custom audiences. Du kan vælge subreddits, der matcher din niche, eller bruge interessebaseret målretning til at ramme bredere segmenter. Ved at vælge de rigtige communities kan du sikre, at dine annoncer når de brugere, der er mest relevante for dit brand.

Hvilke annonceformater er tilgængelige på Reddit?

Reddit tilbyder flere annonceformater:

  • Promoted Posts: Tekst- og billedeannoncer, der ligner almindelige indlæg.
  • Promoted Video: Autoplay-videoer, der fanger opmærksomheden i feedet.
  • Carousel Ads: Flere billeder eller videoer i én annonce, som brugerne kan swippe igennem.
  • Display Ads: Større bannere, der vises på desktop i Reddits højre kolonne. Valget af format afhænger af dit budskab og målgruppen.

Louise Conradsen

CMO & Partner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

RELATEREDE INDLÆG

NYHEDSBREV

FÅ HANDS-ON TIPS I DIN INDBAKKE

KONTAKT OS

SKAL VI TAGE DIN DIGITALE STRATEGI TIL DET NÆSTE NIVEAU?

Hos ASENTO brænder vi for at skabe resultater for vores kunder. Er du klar til at tage din digitale marketing til det næste niveau? Så er vi klar til at gå det ekstra skridt for at få det til at lykkes.

Cookie-indstillinger