Hastighedsoptimering i WordPress

SEO

Din guide til hurtigere loadtime

En hjemmesides loadtime er en rigtig vigtig del af det, at kunne konvertere sine besøgende til at blive på din side, skabe et salg, kontakte dig eller tilmelde sig dit nyhedsbrev.

For Google er det med til at definere om din side er kvalificeret til at ligge i toppen af søgeresultatet. Når først din hjemmeside bevæger sig om på side 1 i Googles organiske søgeresultat, så er brugeradfærden på din hjemmeside det afgørende element for at nå helt til tops. Hvis din hjemmeside er langsom, så vil mange oftest gå igen og vælge en anden side. Dette gør at Google vil betragte din hjemmeside som værende ikke relevant fremfor den side, hvor besøgende oplevede en hurtigere loadtime.

I dette indlæg vil vi give dig nogle brugbare tips og tricks til, hvordan du selv kan optimere på din hjemmesides hastighed.

Hastighedsoptimering i Wordpress

indholdsfortegnelse

FØR DU BEGYNDER, ER DET VIGTIGT, DU TAGER EN BACKUP AF HJEMMESIDEN

Minify CSS & Javascript filer

En af de ting, du kan gøre for at optimere på sidens hastighed, er at komprimere CSS og Javascript filer, så de er samlet i færre filer og ikke i separate filer. På den måde vil serveren loade din hjemmeside hurtigere, da der er færre filer at loade, eftersom antallet af requests er mindre.

Hvordan kan man så komprimere og minify CSS og Javascript filer?

Følgende plugins er gode til netop caching og minifying CSS og Javascript filer:

  • Autooptimize
  • WP Rocket
  • Cache Enabler
  • CloudFlare CDN (Kræver at du har CDN opsat)

Valg af plugins

Det er vigtigt, at man tager hensyn til nogle ting, før man installerer et plugin. Hvis man kan svare ja på alle følgende spørgsmål omkring pluginnet, så burde du holde dig fra det.

  • Udfører pluginnet komplekse handlinger? (Flere handlinger end nødvendigt, hvis du blot skal bruge pluginnet til 1 eller 2 formål)
  • Indlæser pluginnet flere scripts end nødvendigt?
  • Udfører pluginnet flere database handlinger end nødvendigt?
  • Trækker pluginnet data fra eksterne kilder (API’er)?

Optimering af databasen

Har du nogensinde undret dig over, hvor WordPress opbevarer alle kommentarer, spam kommentarer og tidligere ændringer på hver enkelt side/indlæg og sider/indlæg i papirkurven?

Du kan optimere databasen ved at mindske antallet af efterspørgsler, blandt andet ved at slette spam kommentarer og kommentarer, som du alligevel ikke har godkendt. Du kan også slette ting, der ligger i papirkurven, som oftest overses.

En ting, du også kan gøre, er at mindske eller fjerne tidligere ændringer af hver enkelt indlæg/side, der er på din WordPress hjemmeside. Tidligere ændringer fylder, desto flere sider og indlæg du har, og endnu mere hvis du oftest laver ændringer på de enkelte sider og indlæg. Det gør nemlig, at databasen bliver større og større, da den eksempelvis opbevarer ændringer flere år tilbage.

For at mindske antallet af de såkaldte Revisions, og derved forbedrer loadtime på din hjemmeside, kan du i wp-config.php filen på din hjemmeside sætte et maks antal Revisions, som din side skal gemme. Det kan gøres ved hjælp af følgende stykke kode:

define( ‘WP_POST_REVISIONS’, 10 ); // limited to 10 revisions

Værdien 10 er tallet på det maks antal Revision, som siden skal opbevare. Tallet kan ændres efter eget ønske.

For at fjerne Revisions helt skal du blot bruge følgende kode.

define( ‘WP_POST_REVISIONS’, false );

Lige netop at slå Revisions helt fra kan være en dårlig ting, hvis du har en dynamisk side, som du oftest laver ændringer i. Med en dynamisk side ville det være en god idé at opbevare maks 10 ændringer. Har du derimod en statisk side, hvor der sjældent sker ændringer, er det en god idé at slå Revisions fra eller opbevare maks 2-3.

Papirkurven

Oftest glemmer man, at man har slettede sider og indlæg i papirkurven, som jo tidligere nævnt ligger og fylder i databasen. Med et script kan du faktisk sætte en timer på, hvornår din WordPress side skal tømme papirkurven. Det kan du gøre via følgende kode:

define(‘EMPTY_TRASH_DAYS’, 10 );

Koden fortæller, at papirkurven skal tømmes efter 10 dage og kan ændres alt efter ønske.

Cache

Cache er et midlertidigt lagersystem, som gemmer den hjemmeside, du besøger, og finder den frem igen, så siden loader endnu hurtigere. Disse midlertidige filer ligger ikke og fylder unødvendigt på harddisken.

Du har måske lagt mærke til, at hvis du besøger ASENTO første gang, så er siden langsom om at indlæse. Det skyldes tiden, det tager, at indlæse alle tekst-, billede- og videofiler. Hvis du derimod lukker hjemmesiden ned og åbner den igen, så vil du opleve, at den er betydeligt hurtigere om at indlæse. Det er her, cache kommer ind i billedet. Da du allerede har besøgt siden i forvejen og opbevaret siden som en midlertidigt fil, så vil den være klar igen og derfor indlæse meget hurtigere.

Cache er med til at hjælpe hele brugeroplevelsen på hjemmesider, du oftest besøger.

Sådan opsætter du selv cache på din WordPress hjemmeside

Der findes rigtig mange plugins med formål om at etablere cache på din hjemmeside og love hurtigere indlæsningstid. Vi har fundet et plugin, som er enkelt uden at fylde for meget i databasen.

WP Super Cache: https://da.wordpress.org/plugins/wp-super-cache/

CDN – Content Delivery Network

CDN står for Content Delivery Network og er en udvidelse af Cache optimering med formål at gemme kopier af din hjemmeside, så besøgende, som er lokaliseret tæt på serveren, vil kunne indlæse siden hurtigere.

Et eksempel ville være, hvis ASENTO var opsat på en CDN, så ville det være i en CDN, som er tættest på vores målgruppe, som vi gerne vil nå ud til,  altså brugere i Danmark. Vi vil derfor vælge en CDN, som er beliggende i Europa.

Det vil derfor også sige, at hvis man fra USA går ind på vores side, ville man kunne opleve en noget langsommere indlæsningstid, end hvis man befinder sig i Danmark. Men hvorfor er det langsommere? Det er langsommere, fordi afstanden er længere for dataene at komme fra USA end fra Europa.

Man må endelig ikke tro, at CDN og hosting er det samme, da det er to vidt forskellige ting. CDN er ikke en erstattelse af din hosting, men en udvidelse, som udelukkende er med til at gøre din side hurtigere.

Anbefalede CDN udbydere

Konklusion – Hastighedsoptimering er vigtig, rigtig vigtig

Ingen kan lide en langsom hjemmeside. Derfor er hastighedsoptimering en vigtig del af brugervenligheden og er med til at påvirke dine organiske placeringer på Google.
Skal vi hjælpe dig med at gøre din side hurtigere? Så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Quoc Phu Le

SEO Specialist & Partner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

NYHEDSBREV

FÅ HANDS-ON TIPS I DIN INDBAKKE

KONTAKT OS

SKAL VI TAGE DIN DIGITALE STRATEGI TIL DET NÆSTE NIVEAU?

Hos ASENTO brænder vi for at skabe resultater for vores kunder. Er du klar til at tage din digitale marketing til det næste niveau? Så er vi klar til at gå det ekstra skridt for at få det til at lykkes.

Cookie-indstillinger