Hvad kan fremhævede Shopping-annoncer?
Fremhævede Shopping-annoncer giver din virksomhed og dig mulighed for at lade dine potentielle nye kunder udforske og opdage dit brand og dine produkter, mens de stadig overvejer, hvor produktet skal købes. Det vil sige, at annoncerne i høj grad henvender sig til en målgruppe, der endnu ikke har besluttet, hvilket brand de ønsker at købe fra.
En stor andel af søgningerne på Google Shopping er lavet med fleksible søgetermer, såsom “digitalt marketing bureau”. Brugen af generelle søgetermer afslører, at dine potentielle kunder er i overvejelsesfasen og endnu ikke har besluttet sig for et bestemt produkt eller brand. Det er her de fremhævede annoncer kan tilføre din Shopping strategi et ekstra løft. De fremhævede Shopping-annoncer giver dig nemlig muligheden for at uploade flere billeder til den samme annonce, og dermed kan du promovere dine produkter ved hjælp af billeder, beskrivelser og flere informationer om dit brand eller produkt.
Vil du i gang?
Lige nu tester vi fremhævede Shopping-annoncer på de af vores kunder, der annoncerer i blandt andet USA. Herunder kan du hente inspiration til at komme i gang med vores tips og tricks:
1: Sæson, bestsellers og nye produkter
En fremhævet Shopping-annonce er en unik mulighed for at sætte fokus på sæsonbetonede produkter, dine bedst sælgende produkter eller nye produkt kollektioner. Jo flere produkter du tester fra starten af, jo mere kan du senere opdele i mindre grupperinger og dermed øge omsætningen yderligere på dine Shopping-annoncer.
2: Visuelle muligheder
I den fremhævede Shopping-annonce vises dine produkter sammen med miljø – og/eller livsstilsbilleder, hvilket giver dig en unik mulighed for at fremvise og portrættere din virksomhed eller dit brand, som du ønsker det. Du kan både anvende visuelt materiale, der understøtter dine produkters kategori, sæson eller som visuelt sidestykke til dine produkter.
En måde hvorpå du kan få flere potentielle kunder til at interagere mere med dine produkter og udvise større engagement, er ved at anvende video i dine fremhævede Shopping-annoncer. Brugen af video er tilgængelig for annoncører, som allerede i forvejen viser fremhævede Shopping-annoncer.
3: Evaluer og optimer
Med de fremhævede Shopping-annoncer opkræves du for pris pr. engagement (CPE), hvorfra du med fordel kan teste, hvilke relaterede produkter, der gør sig bedst i samspil ud fra eksempelvis klik og engagement på de forskellige sammensætninger af dine fremhævede Shopping-annoncer. Du betaler ikke for en udvidelse af din fremhævede Shopping-annonce, men derimod når nogen har brugt 10 sekunder inde i din annonce.
Hvor er de fremhævede Shopping-annoncer tilgængelige?
På nuværende tidspunkt er det muligt at anvende fremhævede Shopping-annoncer i Australien, Canada, Filippinerne, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Hongkong, Indien, Indonesien, Irland, Malaysia, New Zealand, Singapore, Storbritannien, Sydafrika, Taiwan, Tyskland og USA. Du kan oprette annoncerne via den nye Google Ads-oplevelse.
Skriv et svar