Opdateringernes effekt på Googles søgeresultat.
Det tager omkring 2 uger, før Googles kerne opdateringer er rullet helt ud. Men allerede i USA ses der store udsving i Googles søgeresultater.
Billedet nedenfor viser en score baseret på udsving i Googles søgeresultat, hvor 10 er det højeste, og normalen ligger på omkring 4.
D. 6. maj, dagen efter opdateringen, skete der rigtigt store udsving i Googles søgeresultater og scoren nåede op på 9,4/10 – hvilket er rigtig højt.
Hvad Google skriver om deres Kerne Opdateringer:
“In fact, there’s nothing in a core update that targets specific pages or sites. Instead, the changes are about improving how our systems assess content overall. These changes may cause some pages that were previously under-rewarded to do better.”
https://webmasters.googleblog.com/2019/08/core-updates.html
Google skriver altså, at der ikke er et øget fokus på den enkelte hjemmeside, og at det ikke er et forsøg på at straffe hjemmesider med dårlig SEO performance. Men ved at de opdaterer algoritmen, så kan nogle hjemmesider, blive ramt af de udsving dette medfører.
“Hvad betyder det for mig og min hjemmeside?”
Det betyder, at de placeringer du muligvis havde inden opdateringen, kan være faldet eller steget drastisk i disse dage. Hvis tilfældet er, at din hjemmeside er faldet kraftigt på Google, så vil det have en negativ effekt på trafikken til dit website.
Helt grundlæggende så vil dine besøgende have sværere ved at finde din hjemmeside på Google, og det fører til mindre trafik, færre kunder i butikken og i sidste ende tabt omsætning.
Sådan ser du, om din side er faldet tilbage på Google
Kender du til din SEO Situation allerede, så hop videre til næste afsnit: Sådan får du dine placeringer igen efter kerne opdateringen.
Der er flere metoder til at identificere udsving i Googles søgeresultat.
Metode #1 – Rank Tracker
Den hurtigste vej til at se udsving på dine placeringer, er ved, at du har en Rank Tracker, der viser udviklingen på dine søgeord. Her vil du dag for dag kunne følge med i dine placeringer på Google og dermed også se, hvis der sker et drastisk fald.
Metode #2 – Google Search Console
Hvis ikke du har en Rank Tracker, så kan du tjekke dine placeringer med Googles eget SEO værktøj Google Search Console.
- Log ind på Google Search Console
- Klik ind på Effektivitet/Performance
- Vælg “Samlet antal klik” og “Gennemsnitlig position”
- Klik først på dato intervallet og klik derefter på sammenlign
- Nu får du mulighed for at sammenligne dine placeringer i forskellige intervaller
Når du har gjort ovenstående, vil du se noget lignende dette:
Metode #3 – Google Analytics
Hvis metode 1 og 2 ikke er en mulighed, så kan du med Google Analytics hurtigt se, om trafikken er faldet på den organiske front. Er der et fald i trafik, kan det meget vel betyde, at din hjemmeside er faldet i placeringer.
- Log ind på Google Analytics
- Klik ind på Anskaffelse → Al trafik → Kanaler
- Klik på Organisk Trafik
- Sæt en dato og sammenlign med en given periode
Når dette er gjort, vil du kunne se tallene for den organiske trafik og få et billede af, om trafikken er faldende eller stigende, som nedenfor:
OBS: Vær opmærksom på, at du ikke med sikkerhed kan vurdere et fald i placeringer alene på baggrund af den organiske trafik.
Det skyldes, at trafikken også kan blive påvirket af andre udefrakommende faktorer, såsom interessen for dit produkt eller din service er faldet over en given periode, og derfor er antal månedlige søgninger i din branche faldet, eller at din branche er hårdere ramt af Corona krisen, og derfor er der ikke den samme efterspørgsel på dine produkter eller services i denne svære tid.
Brug derfor også én eller flere af de andre metoder for at supplere teorien om et eventuelt fald eller en stigning i dine placeringer.
Metode #4 – Tjek rankings med Semrush (Betalt version)
Tjek ændringer i placeringer med Semrush og find frem til, om der generelt er en nedadgående udvikling. Hvis dette er tilfældet, så er din hjemmeside meget vel ramt af opdateringen.
- Log ind på semrush.com
- Indtast dit domæne navn
- Klik ind på “Top Organic Keywords”
- Vælg “Positions Changes”
Når du har gjort dette, vil du få et indblik i alle dine nuværende placeringer, og om du er faldet eller steget både på hvert enkelte søgeord og samlet set:
Branchespecifikke udsving ift. Googles søgeresultat
Brancher hvor placeringerne er steget
Brancher hvor placeringerne er faldet
Sådan får du dine placeringer igen efter Opdateringen
Som Google selv skriver, så er kerne opdateringerne ikke et forsøg på at straffe den enkelte hjemmesides nuværende placeringer, men det vil kunne ses i nogle brancher, at der sker store udsving.
Google anbefaler derfor, at der er fokus på fortsat at give de besøgende den bedste oplevelse på hjemmesiden. Herunder fyldestgørende information i form af tekst, illustrationer, billeder og videoer. Derudover skal det SEO tekniske grundlag også være på plads.
10 SEO parametre du skal have styr på
- Content: Tekst, billeder, video, illustrationer, animationer
- Titel struktur: H1, H2 & H3
- URL struktur: Struktur & simplificering
- Meta informationer: Struktur
- ALT tags: Billedtekster
- Mapping af søgeord: Interne links
- Sitemap: Manuelt og som XML
- Responsive & UX design: Customer intent
- Page Speed: Optimering af sidens indhold
- SSL Certifikat: Kryptér dine kunders data
Du kan bruge ovenstående som en tjekliste for at sikre, at der er styr på alle parametre. Løb listen igennem og tjek, hvordan dine konkurrenter performer på disse parametre, og om du så gør det bedre end dem.
Ved at have styr på listen ovenfor, sikrer du at din hjemmeside lever op til det Google anbefaler, samt at der er styr på det tekniske fundament på hjemmesiden.
Vil du gerne læse mere om SEO? Så kan du læse hele vores guide her.
Skriv et svar