Sociale medier

YOUTUBE ANNONCERING: 2025 guide

Er du klar til at få din virksomhed til at skille sig ud i en af de mest dynamiske og engagerede onlineplatforme? YouTube er mere end bare en videoplatform; det er en af de mest kraftfulde kanaler for annoncering, hvor du kan nå ud til millioner af aktive brugere, engagere dem med kreativt indhold og drive målbare resultater.

youtube annoncering

indholdsfortegnelse

YouTube annoncering – en guide til effektiv markedsføring med videoindhold

I følgende guide giver vi dig en grundig gennemgang af, hvordan YouTube annoncering fungerer, de forskellige annonceformater, du kan bruge, og hvordan du strategisk kan integrere dem i din markedsføringsplan for at skabe trafik og konverteringer.

Hvad er YouTube annoncering?

YouTube er verdens største videoplatform og har mere end 2 milliarder månedlige aktive brugere. Med et så stort publikum er det ikke bare en platform for indhold. Det er også en af de mest effektive måder at markedsføre dit brand på.

YouTube annoncering giver dig mulighed for at nå folk på tværs af en bred vifte af interesseområder og demografiske grupper. Uanset om du ønsker at skabe brandbevidsthed, generere leads eller øge dit salg, kan YouTube hjælpe dig med at nå dine mål på en målrettet og engagerende måde.

Fordele ved YouTube annoncering

Massiv rækkevidde: Med milliarder af brugere hver måned tilbyder YouTube en unik mulighed for at få dit brand foran et globalt publikum.
Engageret publikum: Brugerne på YouTube er meget engagerede, og de interagerer aktivt med videoindhold. Hvad enten det er gennem kommentarer, likes eller delinger.
Forskellige annonceformater: YouTube tilbyder en bred vifte af annonceformater, der kan tilpasses forskellige kampagnemål og målgrupper.
Præcis målretning: Du kan målrette dine annoncer efter interesser, adfærd, demografi og placering, hvilket sikrer, at dine annoncer når de rigtige personer på det rette tidspunkt.

YouTube annonceformater og deres styrker

Når du annoncerer på YouTube, kan du vælge mellem flere forskellige annonceformater. Alle med hver deres formål og styrker. Det gør platformen fleksibel, uanset om du vil skabe opmærksomhed, drive trafik til din hjemmeside eller øge salget. Nedenfor gennemgår vi de mest anvendte formater, og hvordan du kan bruge dem strategisk i din markedsføring.

TRUEVIEW ANNONCER

  • Format: Kan skippe efter 5 sekunder (TrueView in-stream) eller vises i søgeresultaterne (TrueView discovery).
  • Styrke: TrueView-annoncer er en af de mest populære løsninger på YouTube, fordi du kun betaler for reelle visninger. Det betyder, at du først bliver opkrævet, når brugeren ser mindst 30 sekunder af annoncen (eller hele annoncen, hvis den er kortere), eller aktivt interagerer med den.
    Denne model gør formatet særligt velegnet til kampagner, hvor du vil opbygge brand awareness og skabe engagement uden at spilde annoncebudgettet på irrelevante visninger. Mange virksomheder bruger TrueView til storytelling og brandingvideoer, hvor målgruppen får en dybere forståelse af brandets univers og værdier.

BUMPER ANNONCER

  • Format: 6 sekunders ikke-skipbare videoer.
  • Styrke: Bumper-annoncer er korte, men effektive. På kun seks sekunder kan du levere et klart og mindeværdigt budskab, der øger genkendelsen af dit brand.
    Formatet er ideelt til kampagner, hvor du vil skabe hurtigt kendskab eller understøtte andre kampagner – fx som supplement til TrueView eller displayannoncering. Den korte varighed gør bumper-annoncer perfekte til frequency building og remarketing.

NON-SKIPPABLE VIDEO ADS

  • Format: 15-20 sekunders videoannoncer, som brugeren ikke kan skippe.
  • Styrke: Med non-skippable annoncer er du sikker på, at dit budskab bliver set fra start til slut. De fungerer særligt godt, når du har et stærkt visuelt koncept eller et klart call-to-action, du ønsker, at alle ser. Formatet bruges ofte i forbindelse med produktlanceringer, kampagner med kort levetid eller ved behov for maksimal eksponering. Det er et oplagt valg, når du vil sikre, at hele fortællingen rammer seeren.

YOUTUBE SHORTS ANNONCER

  • Format: Korte vertikale videoer på op til 60 sekunder, der vises i YouTube Shorts-sektionen.
  • Styrke: Shorts-formatet er YouTube’s svar på TikTok og Reels – hurtigt, vertikalt og engagerende. Annoncer i Shorts-sektionen er oplagte til at ramme yngre målgrupper, der scroller efter underholdende indhold. Her handler det om kreativitet og autenticitet: et godt hook, hurtige klip og visuelt stærke elementer kan skabe høj interaktion og endda viral spredning. Det gør formatet ideelt til awareness, teaser-kampagner og storytelling i snack-size-format.

DISPLAY ADS

  • Format: Annoncer, der vises på højre side af YouTube-videoerne (på desktop) eller i YouTubes feed.
  • Styrke: Display-annoncer fungerer bedst som visuelt supplement til dine videoannoncer. De styrker din tilstedeværelse i YouTube-økosystemet og kan bruges til at fastholde opmærksomheden fra brugere, der allerede har interageret med dit brand.
  • Med den rette målretning kan displayannoncer bidrage til øget klikrate og konverteringer – især hvis de indeholder tydelige produktbilleder og call-to-action.

OVERLAY ADS

  • Format: Tekst- eller billedebaserede annoncer, der vises øverst på videoer.
  • Styrke: Overlay-annoncer er diskrete, men effektive. De dukker op som en del af brugerens oplevelse, uden at afbryde videoen. Det gør dem særligt velegnede til branding og budskaber med lav forstyrrelsesgrad, fx påmindelser om kampagner eller små CTA’er som “Læs mere” eller “Se produktet her”.

SPONSORED CARDS

  • Format: Små kort, der vises i højre hjørne af videoer, der tilbyder links til produkter eller relevante indhold.
  • Styrke: Sponsored Cards er ideelle til product placement og e-commerce. Hvis en video fx omtaler et produkt, kan kortet vise det konkrete produkt og føre direkte til webshoppen. Det er en elegant måde at forbinde underholdning og købssignaler på, uden at forstyrre seeroplevelsen.

MASTHEAD ANNONCER

  • Format: Full-screen annoncer, der vises øverst på YouTubes forside i 24 timer.
  • Styrke: Masthead-formatet er YouTubes mest eksklusive annonceplacering. Det sikrer massiv synlighed og bruges typisk til større kampagnelanceringer, hvor du vil nå millioner af visninger på kort tid. Det er et oplagt valg for brands, der vil skabe buzz omkring en nyhed, et produkt eller en event, og hvor eksponering og prestige vægter højere end performance.

Valget af annonceformat på YouTube afhænger af, hvad du vil opnå. Hvor TrueView og Shorts-annoncer er stærke til engagement og storytelling, egner bumper- og non-skippable-annoncer sig bedst til at skabe hurtigt brandkendskab. Display- og overlay-annoncer kan understøtte dine øvrige kampagner med ekstra eksponering, mens sponsored cards og masthead-annoncer giver mulighed for direkte produktvisninger og massiv synlighed.

Det vigtigste er at tænke strategisk: hvordan hænger din målgruppe, dit budskab og dit kampagnemål sammen med det valgte format? Mange virksomheder opnår bedst effekt ved at kombinere flere typer annoncer i et samlet setup – eksempelvis ved at bruge bumper-annoncer til at skabe opmærksomhed og TrueView-annoncer til at uddybe historien.

Uanset hvilket format du vælger, er styrken ved YouTube-annoncering, at du kan måle, teste og optimere løbende. Det gør platformen til en af de mest fleksible og datadrevne kanaler til både branding, trafik og konverteringer.

Målretning og målgruppevalg på YouTube

Når du har valgt det rette annonceformat, handler næste skridt om at sikre, at dine videoer rammer de rigtige mennesker. En effektiv målretning på YouTube kan være forskellen mellem en kampagne, der blot skaber visninger og en kampagne, der skaber resultater.
YouTube giver dig adgang til præcise målretningsmuligheder baseret på bl.a. demografi, interesser, søgehistorik og adfærd, så du kan nå netop den målgruppe, der er mest tilbøjelig til at engagere sig i dit budskab eller foretage et køb.

Målretning er en af de største styrker ved YouTube annoncering. Med platformens avancerede muligheder kan du præcist vælge, hvem der ser dine annoncer. Her er de vigtigste målretningsmuligheder, som YouTube tilbyder:

DEMOGRAFISK MÅLRETNING

Du kan målrette dine annoncer baseret på faktorer som:

  • Alder
  • Køn
  • Geografi (land, region, by)
  • Enhedstype (mobil, tablet, desktop)

INTERESSENIVEAU

YouTube giver dig mulighed for at målrette efter brugeres interesser, hvilket gør det muligt at ramme personer, der allerede har vist interesse for relevante emner, produkter eller services. Dette kan inkludere:

  • Livsstilsinteresser (f.eks. fitness, rejser, teknologi)
  • Købsinteresse (f.eks. personer, der har vist interesse i at købe bestemte typer produkter)

SØGEADFÆRD

YouTube er verdens næststørste søgemaskine, og når det faktum kombineres med Google søgninger, får du som virksomhed en unik mulighed for at nå folk, der aktivt leder efter noget, du tilbyder. Eksempelvis kan en bruger, der søger på “bedste løbesko” på Google, efterfølgende blive mødt af en relevant videoannonce på YouTube. Denne kobling mellem platformene giver en stærk synergi i din marketing.

CUSTOM AUDIENCES

Med YouTube kan du oprette Custom Audiences ved at uploade brugerdata fra dine egne systemer, såsom kundelister, eller bruge tidligere interaktioner som grundlag for målretning. Det gør det muligt at opbygge retargeting-kampagner, der rammer folk, der allerede har vist interesse for dit brand.

LOOKALIKE AUDIENCES

En stærk funktion ved YouTube annoncering er muligheden for at oprette lookalike audiences, som er grupper af brugere, der minder om dine eksisterende kunder. Dette hjælper dig med at udvide din rækkevidde til nye, relevante brugere, der har lignende adfærd og interesser som dine nuværende kunder.

Sådan kommer du i gang med YouTube annoncering

For at komme i gang med YouTube annoncering skal du bruge Google Ads Interfacet, som giver dig mulighed for at opsætte, målrette og overvåge dine kampagner, hvis du tilkobler din YouTube konto.

Ligesom på andre platforme, såsom Meta, er opsætningen af en YouTube-kampagne opdelt i tre overordnede niveauer:

Kampagne: Her vælger du dit kampagnemål (f.eks. brand awareness, trafik eller konverteringer).

Annoncesæt: Definer din målgruppe, placering og budget.

Annonce: Opret din videoannonce og vælg format (f.eks. TrueView, Bumper Ads eller Shorts.

Tracking og optimering af YouTube annoncering

For at kunne evaluere og optimere dine YouTube-kampagner er det vigtigt at implementere effektiv tracking. Du kan bruge Google Analytics og YouTube’s indbyggede målinger til at få indsigt i, hvordan dine annoncer performer.

View-through rate (VTR): Mål, hvor mange der ser din annonce helt til slutningen. Det er en vigtig indikator for, hvor engagerende din video er. En høj VTR betyder, at indholdet fanger seeren. En lav VTR kan indikere, at din video skal justeres i længde, budskab eller de første 5 sekunder.

Click-through rate (CTR): Mål, hvor mange der interagerer med din annonce (klik).

Conversion tracking: Spor, hvilke handlinger brugerne foretager på dit website efter at have set annoncen.

5 best practice tips til at lykkes med YouTube annoncering

  • Skab engagerende videoindhold: Sørg for, at din video fanger opmærksomheden hurtigt. De første 5 sekunder er afgørende, så begynd med noget visuelt stærkt eller et relevant budskab.
  • Brug undertekster: Mange brugere ser videoer uden lyd. Især når de bruger mobil. Derfor er undertekster en vigtig del af effektiv videoannoncering. De sikrer, at dit budskab stadig går klart igennem, selv uden lyd, og fungerer samtidig som et ekstra lag af kommunikation, der gør indholdet mere tilgængeligt og let at forstå.
  • Segmenter din målgruppe: Brug YouTubes avancerede målretning til at segmentere din målgruppe baseret på interesser, adfærd og demografi for at sikre, at du rammer de rette personer.
  • Test flere annonceformater: Afprøv forskellige formater for at finde ud af, hvad der fungerer bedst for din målgruppe; video, bumper, display eller shorts.
  • Optimer løbende: Mål, juster og optimer dine kampagner baseret på performance-data for at sikre, at du får den bedste ROI.

2025 NYHED: Youtuber-partnerskaber i Google Ads

Google Ads har netop lanceret en ny funktion, Youtuber-partnerskaber, der gør det muligt at samarbejde endnu tættere med YouTubere og bruge deres indhold direkte i din virksomheds videomarkedsføring på YouTube. Funktionen samler sponsorater og annoncering i ét værktøj og giver helt nye muligheder for e-commerce og brands, der vil arbejde professionelt med youtubere.

Potentiale i Youtuber-partnerskaber 

  • Brug youtuberens videoer i dine kampagner
    • Du kan integrere videoer direkte i kampagnetyper som eksempelvis Demand Gen og Performance Max. Du kan derfor køre co-branded annoncer, hvor dit brand opnår øget troværdighed gennem en etableret YouTuber.
  • Opbyg målgrupper ud fra youtuberens seere
    • Funktionen gør det muligt at oprette remarketinglister og Lookalike Audiences baseret på seere af youtuberens videoer. Det betyder, at din virksomhed kan opsætte remarketing-kampagner målrettet youtuberens publikum eller finde brugere, der ligner youtuberens publikum.
  • Lad dine annoncer køre fra youtuberens kanal
    • Dine annoncer kan vises, som om de udgår direkte fra youtuberens kanal. Det giver en oplevelse af autenticitet og skaber øget tillid til din annonces budskab, fordi målgruppen ser dit brand i en velkendt og troværdig ramme.
  • Hvorfor er opdateringen vigtig?
    • YouTube er i forvejen en af de mest troværdige platforme blandt forbrugere. Når du kombinerer det med youtuberens tætte relation til deres publikum, styrker du dit brands autoritet markant. Samtidig bliver forskellen mellem en traditionel annonce og en personlig anbefaling mindre – hvilket kan føre til både højere engagement og flere konverteringer.

Hvornår har YouTube annoncering potentiale?

YouTube annoncering er ideel, når du ønsker at:

Skabe brandbevidsthed: YouTube er perfekt til at få dit brand foran et stort publikum med engagerende videoindhold.
Drive trafik: Hvis du har en specifik landingsside eller et produkt, du ønsker at promovere, kan YouTube hjælpe med at lede trafik direkte til dit website.
Engagere brugerne: Hvis dit mål er at engagere folk og skabe samtaler omkring dit brand, er YouTube et ideelt sted at starte.
Når du vil påvirke købsrejsen: Videoer er særligt effektive i overvejelsesfasen, hvor kunderne sammenligner muligheder. En målrettet YouTube-kampagne kan være afgørende for, om det bliver dit brand, de vælger til sidst.

FAQ om YouTube annoncering

Hvad er YouTube annoncering, og hvordan fungerer det?

YouTube annoncering giver virksomheder mulighed for at promovere deres produkter via videoannoncer, der vises før, under eller efter videoer på platformen. Du kan vælge blandt forskellige annonceformater og målrette dine kampagner baseret på brugerens adfærd, demografi og interesser.

Hvilke annonceformater findes der på YouTube?

YouTube tilbyder flere annonceformater som TrueView, bumper, non-skippable ads, YouTube Shorts, masthead, display ads og sponsored cards. Hvert format har sin egen styrke og er velegnet til forskellige kampagnemål.

Hvordan kan jeg optimere mine YouTube annoncer?

Brug YouTubes analytics værktøjer til at overvåge performance, justere målretningen og optimere videoindholdet. Test forskellige annonceformater og juster budgettet for at maksimere effekten af dine kampagner.

Hvornår skal jeg vælge YouTube annoncering?

YouTube er ideelt, når du ønsker at nå ud til et bredt publikum med engagerende videoindhold, skabe brandbevidsthed eller drive trafik til specifikke sider eller produkter.

Louise Conradsen

CMO & Partner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

RELATEREDE INDLÆG

NYHEDSBREV

FÅ HANDS-ON TIPS I DIN INDBAKKE

KONTAKT OS

SKAL VI TAGE DIN DIGITALE STRATEGI TIL DET NÆSTE NIVEAU?

Hos ASENTO brænder vi for at skabe resultater for vores kunder. Er du klar til at tage din digitale marketing til det næste niveau? Så er vi klar til at gå det ekstra skridt for at få det til at lykkes.

Cookie-indstillinger