LinkedIn annoncering: Den ultimative guide [2024]

LinkedIn

LinkedIn er ikke den største medieplatform i verden, men med mere end 770 millioner brugere på verdensplan, hvoraf over 310 millioner er aktive hver måned, så kan det professionelle netværk i den grad være en vigtig faktor i din digitale marketing strategi.

I løbet at de seneste par år har LinkedIn haft en imponerende vækst i deres brugerbase, hvilket er et resultat af bedre algoritmer, øget annoncerings fokus og platformens kontinuerlige forbedringer.

indholdsfortegnelse

Linkedin annoncering

LinkedIn er ikke kun populær blandt arbejdsgivere og jobsøgende – med over 30 millioner registrerede virksomheder på platformen, ligger LinkedIn inde med et stort marketing potentiale for både etablerede og nystartede virksomheder.

LinkedIn står som den anden mest foretrukne sociale platform for B2B virksomheder – lige bag konkurrenten, Facebook. Der er en rigtig god grund til at prioritere og anvende LinkedIn, når det kommer til B2B marketing.

Den absolutte fordel ved at annoncere på LinkedIn er muligheden for at segmentere dine målgrupper ud fra en lang række parametre såsom blandt andet:

  • Stillingsbetegnelse
  • Størrelse af virksomhed
  • Anciennitet
  • Uddannelse
  • Og mange andre!

Dette gør LinkedIn til den oplagte annonceringsplatform for din B2B-virksomhed.

Hvorfor annoncere på linkedin?

Svaret er egentlig simpelt: fordi din målgruppe med stor sandsynlighed vil være på LinkedIn. Ikke bare til stede, men højst sandsynligt også aktive på platformen. En rapport fra Danmarks  statistik* viser, at 14% af LinkedIn brugere er aktive hver dag, og at 39% af brugerne er aktive 1-6 gange om ugen.

Desuden er LinkedIn en platform, hvor professionelt indhold og faglig networking er i fokus. Brugerne leder efter ny viden og inspiration på denne platform. Derudover har LinkedIn den klare fordel, at du kan ramme beslutningstagerne direkte med dine kampagner.

Nu er det bare om at komme i gang med de indledende overvejelser.

*https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=29449

Fordele og ulemper ved linkedin annoncering

Fordele ved annoncering på linkedin

Din målgruppe er på LinkedIn. LinkedIn er et voksende medie og hvert år kommer der flere brugere der bruger servicen hver dag. Annoncerings potentialet vokser aktivt og det er der mange virksomheder der er ved at få øjnene op for.

Det er en legeplads for B2B-virksomheder. LinkedIn er et fantastisk medie, hvor din virksomhed bør være til stede. Hvis ikke som annoncører så med en virksomhedsprofil og absolute som en aktiv bruger. medarbejder branding, virksomheds branding, succeshistorier osv. Bør være et fokus for dig der ønsker at brande virksomheden.

Leads. Som B2B-virksomhed er Lead annoncer på LinkedIn en no brainer. Potentialet er stort og med muligheden for at lave dine egne målgrupper så præcise som du ønsker, er LinkedIn ideelt til Lead indsamling. En god ide kan være at tilbyde et produkt ved udfyldning af leads, White papers og e-bøger er effektive til dette.

Målretningen. Som nævnt før, er LinkedIn fantastisk for B2B-virksomheder. Med værktøjer der kan spore sig ind på lige den målgruppe som du ønsker. Selv hvis det er et andet firma, hvis de har en profil kan man sigte efter dem. Du kan eksludere dine konkurrenter så de ikke ser ens annoncer, målsætte sig efter leder, nyuddannede eller en helt tredje parametre.

Ulemper ved annoncering på linkedin

Prisen. Klikprisen er meget højere end på andre annonce platforme som Facebook og Google. Samt med LinkedIns mediespecifikke platform, hvor du ikke kan bruge billeder og video i samme kampagne men skal have 2 forskellige kampagner kørende. Kampagners minimums daglige budget ligger på 60 kr. om dagen, det er 1800 kr på en 30 dages måned og med klikpriser der oftest starter på omkring 20 kr. Er budgettet en ideel del af ens overvejelser. Derfor anbefaler vi at du er forsigtig når du starter ud med annoncere på LinkedIn specielt hvis budgettet er begrænset.

Målgrupperne. LinkedIns nok mest eftertragtede værktøj er også den der kan ende med at koste dig dyrt, specielt hvis du ikke har 100% styr på dine målgrupper. Hvis budgettet i forvejen ikke er det største og du sigter for bredt med dine målgrupper ender du med at bruge unødvendige annonce kroner på at ramme et segment der måske slet ikke har en interesse i dit brand eller som du måske ikke ønskede at ramme. En god ide er at starte i den anden ende, brug dine kundelister og matched audiences. Sigt efter dem der allerede kender dig og som du ved vil have, hvad du tilbyder.

De indledende overvejelser

Inden du går i gang med dine annoncer og dit sponsorerede indhold på LinkedIn, er det et krav, at du har en virksomhedsside på LinkedIn.

Det er heldigvis simpelt at oprette en virksomhedsside. Først skal du gå til LinkedIn og logge ind fra din personlige profil. Herefter skal du klikke på knappen “Arbejde” øverst i højre hjørne. Klik derefter på knappen ‘Opret virksomhedsside’ og følg instruktionerne.

Når du har oprettet en virksomhedsside kan du administrere kampagner fra denne side: https://www.linkedin.com/campaignmanager/accounts. Hvis du ikke har en konto i forvejen, som du kan administrere dine annoncer fra, så kan du oprette en og tilknytte den til din LinkedIn virksomhedsside under “Opret konto” i venstre hjørne

Herefter skal du angive annoncekontoens navn, valuta og hvilken LinkedIn-side som annoncekontoen skal tilknyttes.

Linkedin Annoncering

Det er det perfekte tidspunkt at overveje, hvad din strategi for LinkedIn-annonceringen skal være, inden du går i gang med opbygningen af kampagnerne. Her er det vigtigt at have in mente, hvilket socialt medie, LinkedIn er. LinkedIn bliver primært brugt som et professionelt netværk med opslag, der bygger på sparring, vidensdeling og professionelle bedrifter. Derfor er det vigtigt at matche og tilpasse dine annoncer, så de tager udgangspunkt i diskursen på platformen for at få mest muligt ud af dine investerede annoncekroner. Ydermere kan det i nogle situationer være oplagt, at bryde med de etablerede og uskrevne normer på mediet for at øge opmærksomheden omkring din virksomheds annonceindhold. Derudover er det vigtigt at overveje, hvilken rolle LinkedIn skal spille i din samlede digitale marketing strategi. Skal LinkedIn være platformen for det første møde med din virksomhed, hvor du samler relevante mikrokonverteringer eller driver relevant trafik til dit website? Eller skal LinkedIn være platformen, hvor du genaktiverer målgruppen, der før har stiftet bekendtskab med din virksomhed? Der er stor forskel på førnævnte, og hvordan man effektivt kreere høj-performende annoncer til den enkelte og segmenterede målgruppe. Inden du går i gang, skal du have styr på dine: målsætninger, målgrupper, KPI’er og budgetter.

Tracking af dine resultater

Når du har gjort dig ovenstående overvejelser, er du klar til at påbegynde de nødvendige forberedelser til effektiv annoncering på LinkedIn. Første og vigtigste punkt på tjeklisten er tracking og sporing på dit website. LinkedIns udgave af sporing på dit website hedder LinkedIn Insight Tag. Insight Tagget virker på samme måde som eksempelvis META Pixlen. Det er en trackingkode, der nemt kan implementeres på dit website. Når Insight Tagget er implementeret på dit website, kan du spore konverteringer på siden og målrette dine annoncer på LinkedIn til besøgende på dit website, der enten blot lander på dine landingssider eller udfører specifikke hændelser på dit website. Der er flere forskellige måder at installere dit Insight Tag på. Dette kan først og fremmest gøres ved at installere tagget nedenfor i dit websites globale sidefod, hvilket er lige over det afsluttende HTML-tag. Hvis du tilføjer tagget i sidefoden, kan du spore konverteringer eller foretage retargeting på enhver side på hele websitet. Koden, der skal implementeres, ser således ud:

Linkedin Annoncering

Du kan finde Insight Tag koden ved at klikke på ‘Kontoressourcer’ og herefter ‘Konverteringssporing’. Det er også herunder, du kan oprette de konverteringer, du gerne vil tracke i dine kampagner.

Linkedin Annoncering

Linkedins Insight Tag kan implementeres via følgende tagadministratorer:

  • Google tagadministrator
  • Tealiums tagadministrator
  • Adobes tagadministrator
  • IBMs tagadministrator
  • Ensightens tagadministrator
  • Floodlights tagadministrator

Når tagget er installeret via en af de ovenstående muligheder, så vil tagget sende data til din kampagneadministrator umiddelbart efter implementeringen.

Opsætning af konverteringer

Under konverteringssporing kan du oprette de konverteringer, du ønsker at tracke på. Dette gør du ved at klikke på knappen “Create Conversion.”
Derefter skal du udfylde de påkrævede informationer:

  • Navn på konverteringen
  • Angiv, hvilken konverteringsadfærd, du vil spore
  • Angiv værdien af konverteringen (valgfrit)
  • Angiv tidsrammen for, hvornår konverteringen tælles med
  • Vælg tilskrivningmodellen for at angive, hvordan hver annonceinteraktion bliver krediteret
Linkedin Annoncering

Derefter skal du vælge, hvilke kampagner, der skal anvende denne konvertering. Konverteringen kan også vælges til, når du opretter eller redigerer i dine eksisterende kampagner.
Slutteligt skal konverterings koden implementeres. Her anbefaler vi at oprette konverteringen som et event under den konverteringssporingsmetode, der hedder “Brug det Insight Tag, som gælder for hele webstedet.” Herunder skal du vælge “event” under “Track conversions by”. Det giver dig en kode der ligner denne:

window.lintrk(‘track’, { conversion_id: 8013354 });

Når du derefter trykker på “Opret” vil dit event være klar til at blive implementeret i Google Tag Manager.

Læs mere om, hvordan du opsætter tracking på events i Google Tag Manager

Linkedins kampagnestruktur

Kampagnegrupper

Når du har strategi og sporing fastlagt, så kan du begynde at opbygge dine kampagner. I LinkedIns kampagne administrator er udgangspunktet for strukturen hos dine kampagnegrupper. Herefter følger dine kampagner og igen dine annoncer under kampagnerne.

Linkedin Annoncering

På den måde kan du holde styr på dine kampagnemålsætninger eller enkelte kampagner ved at inddele disse under dine overordnede kampagnegrupper. Under kampagnegruppen skal du angive følgende oplysninger:

Linkedin Annoncering

Under kampagnegruppen skal du vælge, hvad din kampagnegruppe skal hedde. Derefter skal du fastlægge en start – og slutdato (medmindre du vil køre kampagner på ubestemt tid, så behøves der ikke at være en slutdato).

Kampagner

Valg af kampagnemålsætning

Trin 1 

Når du har oprettet en kampagnegruppe, der dækker over dine enkelte kampagner, kan du fortsætte din kampagne opbygning. Kampagneniveauet består af 3 trin. Først skal du vælge, hvilken målsætning, du har for din kampagne. Her er der tre overordnede målsætninger: kendskab, overvejelse og konverteringer. Under kendskab har du mulighed for at optimere dine kampagner efter Brandkendskab, og under overvejelser har du mulighederne; Webstedsbesøg, Engagement og Videovisninger. Slutteligt under konverteringer har du mulighederne; Leads, Webstedskonverteringer og Jobansøgere. Du skal derfor vælge en målsætning, som danner rammerne for resten af opbygningen af din kampagne (denne indstilling kan ikke ændres når først annoncen er sat i gang).

Linkedin Annoncering

Mål

Herunder vil vi kort gennemgå de forskellige muligheder for målsætninger, så du nemmere kan vælge den rigtige ramme for optimal levering og performance på dine annoncer.

Brandkendskab

Brandkendskab er for dig, der gerne vil øge opmærksomheden omkring dine produkter eller din virksomhed. Din kampagne- og annonceperformance vil blive optimeret og afrapporteret efter rækkevidde og eksponeringer. På baggrund af dette bør dit fokus i evalueringen af kampagner med denne optimering ligge i at aflæse CPM.

Webstedsbesøg

Du skal vælge ovenstående målsætning, hvis du ønsker flere besøgende til dit website og at øge volumen af trafik på dit websted. Annoncer med denne målsætning vil blive vist til de LinkedIn brugere, der med størst sandsynlighed vil klikke på din annonce og besøge dit website. Derfor vil din kampagne- og annonceperformance også primært blive afrapporteret i mængden af klik, som din vigtigste performancemetric. Derudover kan dit fokus i aflæsningen af performance med fordel have fokus på CPC og CTR.

Engagement

Du skal vælge denne målsætning, hvis du ønsker at flere personer skal interagere med dine sponsorerede indlæg. Målsætningens hovedfokus er at få flere sociale handlinger på indhold, LinkedIn-events og følgere til din virksomhedsside. Annoncer med denne målsætning vil blive vist til personer, der med størst sandsynlighed vil reagere på dit indhold eller følge din virksomhedsside. Optimeringsudgangspunktet for engagementkampagner er engagementsklik. Engagementsklik strækker sig over sociale handlinger såsom at reagere, kommentere, klikke på annoncen destinations-URL, klikke på din LinkedIn side og begynde at følge din virksomhedsside. Det vil også være handlinger som disse, der vil være performance fokus i afrapporteringen. Derfor kan dit fokus i aflæsningen med fordel også være på CPC og sociale handlinger.

Videovisning

Målsætningen er i bund og grund så simpel, som det står skrevet. Målet er videovisninger – nærmere bestemt set 25%, 50%, 75% og fuldførte visninger af videoen. Kampagner med denne målsætning er fordelagtig for virksomheder, der har en lang række kerneværdier, der skal belyses. I denne type kampagne bør dit rapporteringsfokus være på klik, fuldførte afspilninger og fuldførelses grad. Disse metrics vil give dig et indblik i, hvor godt dine videoer performer og om de fænger din ønskede målgruppe.

Leads

Du skal vælge Leadgenerering som målsætning, hvis du gerne vil møde din målgruppe med en direkte leadformular i dine annoncer, der kan udfyldes i selve LinkedIn appen, uden at sende din målgruppe væk og videre ind på dit website. Målsætningen er fordelagtig for virksomheder, der gerne vil indsamle brandvarme leads i din segmenterede målgruppe. I lead kampagner kan du med fordel kigge på metrics som blandt andet klik, åbnede lead-formularer og mængden af leads. Disse vil give dig et performanceoverblik over, hvor mange, der har åbnet din lead formular og hvor mange, der har udfyldt den.
Følg med længere nede for at læse om, hvordan du opretter en leadformular til din Leadgenerering kampagne.

Webstedskonverteringer

Målsætningen er for dig, der ønsker at levere dit annonceindhold til personer i din målgruppe, der med størst sandsynlighed vil konvertere på dit website. Du kan specificere, hvilke typer af konverteringer fra dit websted, du gerne vil bede LinkedIns algoritme om at få flere af. Med denne målsætning kan du med fordel evaluere på nøgle-parametret, CPA.

Jobansøgere

Målsætningen er optimal for virksomheder, der skal rekruttere nye medarbejdere. Optimeringsmålet for Jobansøgningsannoncer er klik på destinationsside. Man kan med fordel også tilføje konverteringssporing på kampagner med denne målsætning for at få yderligere informationer. LinkedIn har mere end 2.5 millioner professionelle brugere. Dette gør LinkedIn til et helt oplagt medie for virksomheder, der leder efter deres potentielle nye medarbejdere.

Målgruppesegmentering

Når du har fastlagt, hvad det er for en type performance, der er vigtigst at få ud af din kommende kampagne på LinkedIn, er det tid til at fastlægge, hvilken målgruppe, der er vigtigst for din virksomhed at påvirke. Det er derfor tid til at segmentere din målgruppe for kampagnen. I målgruppesegmenteringen har du følgende to muligheder: målgruppesammensætning og målgrupper.

Når du vælger målgruppesammensætning, kan du tilføje målretningskriterier såsom:

  • Virksomhed – med fokus på brancher, virksomhedsindtægter, virksomhedskategori og virksomhedsstørrelse.
  • Demografi – med fokus på alder og køn.
  • Uddannelse – med fokus akademiske grader, skoler og studieretninger.
  • Arbejdserfaring – med fokus på anciennitet, antal års erfaring, jobfunktion, jobtitler og kompetencer.
  • Interesser og egenskaber – med fokus på grupper, medlemmers interesser og medlems egenskaber.

Når du segmenterer i LinkedIns annonceadministrator, har du mulighed for at kreere målgrupper ud fra den data, som dit Insight Tag opsamler på dit website eller ud fra anden data, såsom kundelister og interaktioner på dine annoncer.

Hvis dit Insight Tag er installeret korrekt, kan du under Matched Audiences anvende data til at lave eksempelvis retargeting målgrupper, hvor du kan annoncere mod websted besøgende. Ud fra websteds besøgende kan du ydermere ramme personer, der har besøgt eksakte URL’er på dit website eller du kan uploade kundelister direkte til LinkedIns kampagne administrator. Når du har oprettet databaserede målgrupper i kampagne administratoren, kan du også oprette Lookalike Audiences, der minder om de personer, der eksisterer i din segmenterede data målgruppe. Den sidste mulighed under Matched Audiences er at lave en Virksomheds- og kontaktmålretning. Dette gør du ved at uploade en liste med firmaer eller kontaktpersoner. På baggrund af disse lister bliver der opbygget segmenter/målgrupper baseret på de virksomheder, organisationer og e-mail kontakter på listen. Disse lister skal være CSV filer (se nedenfor for at se, hvad de forskellige lister skal indeholde). Den anbefalede liste størrelse er 1.000 for virksomhedslister og 10.000 for kontaktliste – dette er dog ikke et krav. En fælles begrænsning på alle former for Matched Audiences annoncer er, at alle dine datakilder skal have en matchet målgruppestørrelse på minimum 300 personer.

Linkedin Annoncering

Under segmenteringen er det også muligt at ekskludere personer fra at blive eksponeret for dine kampagner og annoncer. Her har du igen samme muligheder; målgruppesammensætning og Matched Audiences. Når du vælger at segmentere mod specifikke målgrupper som f.eks. Jobtitler, så vil du ikke have mulighed for at ekskludere målgrupperne Anciennitet og Jobfunktioner.

Tip:
Hvis din strategi på LinkedIn er at generere konverteringer fra målgrupper, der endnu ikke kender dit brand eller din ydelse, kan du spare annoncekroner på at frasortere alle personer, der allerede har været inde på dit website. Denne handling er nemlig udtryk for at disse personer allerede er blevet påvirket før, hvor der højst sandsynligt skal en anden type annonceindhold og budskab til for at konvertere disse brugere end der skal til for at konvertere målgrupper, der endnu ikke kender dit brand eller din ydelse.

Linkedin Annoncering

Til slut skal du vælge, om du vil aktivere udvidelse af målgruppen, der er en mulighed, LinkedIn tilbyder, hvor mediet forsøger at udvide målgruppen mod personer, der minder om den definerede og fastsatte målgruppe i din kampagne.

Tip:
LinkedIns udvidelse af din målgruppe kan være et tveægget sværd, hvis funktionen bliver brugt forkert. Et godt eksempel på en målgruppe, hvortil funktionen kan være fordelagtigt, er i Top Funnel kampagner med en bred målgruppe, hvor LinkedIn har mulighed for at levere dine annoncer ud til lignende bruger. På den anden side er det fordelagtigt at slå den fra ved Bottom Funnel kampagner, hvor du segmenterer mere specifikt – her risikerer du at ramme folk uden for målgruppen. Specielt i lead kampagner kan dette være et problem, da du ofte ender med at indsamle irrelevante leads ind.

Herefter skal du vælge dit annonceformat, som er det visuelle aspekt i din annonce. Her har du mulighederne: Annonce med enkelt billede, Karruselannonce, Videoannonce, Tekstannonce, Spotlightannonce, Meddelelsesannonce, Samtaleannonce og Event (Eventannoncer kan kun vælges hvis du samtidig vælger kampagnemålsætningerne Brandkenskab, Webstedbesøg eller Engagement). Dit valg her overføres til annonceniveauet, hvor du skal indsætte tekst og evt. visuelle elementer op i din annonce.

Linkedin Annoncering

Video- og billedformater

Hvis du tidligere har annonceret gennem Meta, så vil du hurtigt opdage, at LinkedIn bruger næsten identiske formater. Nedenfor finder du en oversigt over de krav, der er for hvert annonceformat. Bemærk at nogle af formaterne kun er synlige på desktop, og at kun få af annonceformaterne er synlige på både desktop og mobil.

Linkedin Annoncering

*Tekstannoncer kan vises både i toppen af skærmen over feedet og til højre for feedet.
**Spotlight-annoncer og Følge-annoncer er dynamiske annoncer, som er placeret til højre for feedet.
Efter du har valgt din kampagnes annonceformat skal du beslutte, om du vil lade din annonce blive vist på LinkedIn’s Audience Network. Audience Network er nogenlunde sammenligneligt med Metas Business Manager, og det betyder, at ved aktivering bliver dine annoncer vist på LinkedIn partneres apps og websteder.
Her kan du også eksludere kategorier, du ikke ønsker at annoncere på samt uploade en blokeringsliste, der blocker mobilapps og websteder, hvor du ikke ønsker at have dine annoncer vist på.

Her kan du se hvilke apps og websteder der er partner med LinkedIn: https://business.linkedin.com/marketing-solutions/marketing-partners/find-a-partner#specialty/service-type/region-support
Efter at du har taget stilling til, om dine annoncer skal vises på LinkedIns Audience Network, er det tid til at angive budget og tidsplan for din kampagne.

Budget og budstrategi

Du har to muligheder for budgetallokering; et dagligt budget og et levetidsbudget.
Hvis du har et budget for din LinkedIn annoncering, som på ingen måder må overskrides, vil levetidsbudget være det bedste udgangspunkt for dig. Du opretter en afslutnings dato og indsætter det beløb, du gerne vil bruge på kampagnen. Hvis budgettet er mere fleksibelt, kan du med fordel anvende det daglige budget. Her vælger du et dagligt beløb, som LinkedIns algoritmer frit kan råde over hver dag. Vær dog opmærksom på, at det daglige budget kan overskrides med op til 50% mere end kampagnens bestemte daglige budget. Dette sker, hvis LinkedIns algoritmer vurderer, der er større chance for at dine annoncer vil give resultater og bedre performance på visse tidspunkter på dagen, så vil LinkedIns algoritmer anvende mere annoncebudget på disse tidspunkter end resten af dagen.

Du skal herefter fastsætte din budgivning og vælge dit optimeringsmål. Dit optimeringsmål defineres som det parameter, dit budget bliver optimeret efter. Her har du mulighed for at optimere efter kliks eller eksponeringer
Derudover kan du optimere efter konverteringer, hvis du køre en konverterings kampagnemålsætning og videovisning, hvis du køre videovisnings kampagne.

Tip:
Dit optimerings mål bør altid være på linje med din kampagne målsætning, da det gør at LinkedIns algoritme vil lægge mere vægt på at vise dine annoncer til brugere, der har størst sandsynlighed for at foretage den ønskede handling.

Til sidst skal du vælge din budstrategi. Budstrategien giver dig tre muligheder; maksimalt forbrug, målpris og manual budgivning.

Maksimalt forbrug

Her lader du LinkedIn kontrollere forbruget af dit bestemte budget. LinkedIn vil herefter forsøge at få flest mulige resultater med hele dit budget. Dette kan være et godt sted at starte, hvis du stifter bekendtskab med LinkedIn annoncering for første gang – hold dog øje med din CPA kontinuerligt. Hvis din CPA overstiger din målsætning, så anbefaler vi dig at anvende og teste en af de to andre budstrategier.

Målpris

Her fastsætter du den CPA, som du ønsker og LinkedIn vil herefter forsøge at holde sig så tæt på din målpris som muligt. LinkedIn forbeholder sig dog retten til at gå op til 30% over din fastsatte pris. Denne budstrategi kan også være meget svingende i den begyndende læring for dine kampagner, men over tid vil dine kampagners resultater begynde at blive mere konsistente. Dette sker efter ca 50 kampagneresultater.

Manual budgivning

Med denne budstrategi har du, som annoncør, kontrollen! Du indsætter prisen pr. resultat, som du ønsker. Hvis du klikker “Aktiver budjustering for klik af høj værdi” fra, kan LinkedIn ikke gå over din satte budpris. Hvis du derimod ikke klikker denne fra, kan LinkedIn bruge helt op til 45% højere bud end dit. Ulempen ved brug af manuel budgivning er, at hvis du fastsætter dine bud for lavt, kan kampagnens performance være begrænset, da de konkurrenter med højere bud vil få førsteret på eksponeringer af deres kampagner til den relevante målgruppe. Derfor er det vores anbefaling, at du A/B-tester forskellige bud over for hinanden, indtil du finder den helt rigtige pris.

Derudover anbefaler vi at teste forskellige budgetstrategier for at finde den, der giver din virksomhed bedst performance for dine investerede annoncekroner. Ved de strategier, hvor du selv sætter buddet, vil LinkedIn giver dig et minimums bud og en rettesnor for, hvor højt andres bud er på lignende kampagner. Et godt tip er at forsøge at sætte din budgivning i den høje ende til en start og derefter teste lavere bud for at kunne vurdere, hvor du får flest mulige resultater til den laveste CPA.
Derefter vælger du din tidsplan, hvor du enten kan vælge en start- og slutdato, eller blot nøjes med at vælge en startdato, og herefter lade din kampagne køre kontinuerligt, indtil du selv stopper den, eller den har brugt hele dit budget.
Efter budgivningen og tidsplanen er opsat, når du den sidste del af opsætningen, som er konverteringssporing for din kampagne. Konverteringssporingen kræver, at du har et Insight Tag installeret korrekt på dit website, og at du har opsat konverteringer i denne kode. Læs mere om hvordan man opretter og opsætter en ny konvertering i afsnittet, “OPSÆTNING AF KONVERTERINGER“.

LinkedIn auktionen

Din kampagnes mål, budget, budgivning, optimerings mål, budstrategi og annonceindhold spiller alle sammen en rolle i, hvor ofte og til hvem dine annoncer bliver vist. Dette sker alt sammen via LinkedIns annonce auktion.

LinkedIns annonce auktion har tre nøgleinteressenter, som auktionen har i fokus.
Den første er annoncøren, den anden er LinkedIn brugeren og den sidste er LinkedIn selv, som er afholderen af auktionen.
LinkedIns rolle er at sikre sig, at auktionen er fair for annoncøren og at brugerne får relevante annoncer, som de er interesseret i og som de vil interagere med.

Det første, auktionen tager højde for, er din kampagnes målsætning – hvert mål er forskelligt, med forskellige performancemetrics, derfor optimeres hvert kampagnemål forskelligt. Dette er også grunden til, at det er vigtigt at vælge et mål, som stemmer overens med dine overordnede marketing målsætninger.

Efter kampagnemålet kigger LinkedIn auktionen på din budgivning. Det er her, dit bud bliver vægtet op mod andre annoncørers bud, der forsøger at målrette de samme målgrupper som dig. Når dine annoncer vinder en auktion betaler du ikke dit fulde bud. LinkedIn bruger et system der hedder “second-price auction”. Det betyder, at vinderen af auktionen kun betaler det samme som annoncøren med det andet højeste bud plus en øre. Dette system gør, at du kan sætte dit bud til den pris, du er villig til at betale pr. resultat, mens du kun betaler lige nøjagtigt nok til at vinde auktionen.

Det sidste, LinkedIn auktioner tager højde for, er relevans. Dette gøres ved at give annoncerne en score på, hvor relevant indholdet er for brugeren. Dertil måler algoritmen, hvor stor sandsynlighed brugeren har for at foretage annoncens ønskede handling gennem blandt andet brugerens tidligere performance data og CTR.

Måden, LinkedIn udregner, hvem der vinder en auktion, er gennem et simpelt regnestykke: budgivning x relevans score. Denne udregning gentages hver gang dine annoncer har mulighed for at blive eksponeret for en bruger i din målgruppe.

Tip:
At vinde LinkedIns annonceauktioner er en præstation, der er afhængig af forskellige parametre. Dertil har vi tre råd til dig, der gerne vil performe godt i auktionerne.

1: Byd højt nok til at være konkurrencedygtig
2: Arbejd efter at få – og bibeholde – en høj CTR
3: Stræb efter at have det mest relevante og engagerende indhold til din målgruppe

Trin 2

Opret dine annoncer

Nu har du defineret rammerne for din kampagne og dit annonceindhold – herefter kan du komme i gang med dine annoncer. For at oprette en ny annonce, skal du klikke på ‘Opret ny’. Her navngiver du først din annonce internt i det første skrivefelt, hvorefter du trinvis kan opbygge din annonce med primær tekst, overskrift og upload af dit annoncecreative.
Hvis du allerede har en annonce eller et opslag på din virksomhedsside, du gerne vil køre i dine valgte kampagner, kan du klikke på “gennemgå eksisterende indhold” og herefter vælge materialet, du gerne vil bruge i din betalte annoncering. Indholdet skal blot matche det format, du har valgt i kampagnen. Ved kampagner, der er indstillet til at køre enkelt billede annoncer, kan du bruge indhold, der har et enkelt billede – det samme er gældende for eksempelvis videokampagner.

Mulighederne på annonceniveauet afhænger nemlig af den målsætning og det annonceformat, som du har valgt. Har du eksempelvis valgt Leadgenerering som optimerings mål, så vil du skulle oprette en leadformular, og har du valgt Brandkendskab med en Spotlightannonce, så vil du have mulighed for at se en forhåndsvisning af en annonce med et profilbillede på. Dette profilbillede tilpasser sig de brugere, der ser annoncen som eksemplificeret nedenfor.

Linkedin Annoncering

Skriv højperformende tekster til dine linkedin annoncer

Synes du, det er svært at skrive den helt rigtige tekst? Så er det altid en god ide at have en rettesnor for blandt andet det anbefalede omfang af tekstmængden i en LinkedIn annonce. Og det er der heldigvis råd for! I dette blogpost har vi samlet et anbefalet antal tegn på en lang række af LinkedIns annonceringsmuligheder. Alt fra annoncer med et enkelt billedes overskrift længde til leadformularens CTA.

Vi har lavet et cheatsheet til dig, som hjælper dig til et hurtigt og overskueligt overblik. I cheatsheeted nedenfor er anført den anbefalede mængde af tegn. Husk på at disse anbefalinger er dannet på baggrund af data fra flere brancher og på tværs af de annoncekonti, vi arbejder med. Derfor skal det ikke forstås som facit for succes. Det er vigtigt, at du forsøger at teste dig frem til, hvad der skaber resultater for din virksomhed. Prøv dig frem med længere tekster, kortere tekster eller tekster, der rammer de præcise anbefalingerne.

Linkedin Annoncering

Tip:
Vores cheatsheet kan ikke bruges som et facit, men det kan bruges som en effektiv guideline til at skrive tekster til dine annoncer. Det er en god ide at teste forskellige tekster og kreativer mod hinanden i dine kommende LinkedIn kampagner, og vi anbefaler, at du anvender 4-5 forskellige annoncer i dine kampagner. Det er generelt en god ide at anvende en bred vifte af annoncer i dine kampagner, da det giver en god indikator om, hvilke tekster og kreativer, der performer bedst. Når du anvender forskellige annoncer i dine kampagner, så minimere du også risikoen for hurtig indholds træthed hos din målgruppe, som typisk sker, hvis brugerne ser den samme annonce gentagende gange.

Lead gen forms til leadgenerering

Mangler du brandvarme leads? Så er LinkedIn for langt de fleste virksomheder det helt rigtige sted at genere dette. For at kunne anvende en leadkampagne, skal du oprette en leadformular, der kan akkompagnere din leadannonce. Du opretter en leadformular i kampagneadministratoren ved at klikke på “Kontoressourcer” og derefter på “Lead gen-formularer”. På Lead Gen-formular siden kan du finde informationer på de leadformularer, du tidligere har oprettet. Det er også her, du kan oprette din nye (eller første) leadformular. Start ud med at klikke på “Opret formular”. Når du opretter en ny leadformular, skal du gå igennem fire steps:
Step 1: Formularens detaljer.
Step 2: Lead-detaljer og tilpassede spørgsmål.
Step 3: Bekræftelse.
Step 4: Skjulte felter.

Formularens detaljer

Her starter du ud med at angive formularens navn, hvilket sprog, formen skal være i, formens overskrift og yderligere oplysninger. Til slut skal du indsætte et link til din hjemmesides privatlivspolitik. Du kan også tilføje privatlivspolitikkens tekst – denne tekst vil dukke op i bunden af leadformularen.

Lead-detaljer og tilpassede spørgsmål

Det er i denne del af formularen, du kan spørge efter brugerens oplysninger og de oplysninger, der er relevante for dig som virksomhed at vide. Du kan bede om op til tolv profiloplysninger, tre brugerdefinerede spørgsmål og fem brugerdefinerede afkrydsningsfelter.
Formularen har som udgangspunkt valgt tre profil oplysnings spørgsmål, som er fornavn, efternavn og e-mailadresse. Du kan nemt fjerne dem ved at klikke på krydset ved siden af dem. Under profil oplysninger har du fem kategorier med underspørgsmål, du kan vælge fra:

Kontakt – fornavn, efternavn, e-mailadresse, webadresse for LinkedIn-profil, telefonnummer, by, stat, land, postnummer, arbejdsmail og arbejdsnummer.

Arbejde – jobtitel, funktion og anciennitet

Virksomhed – virksomhedsnavn, virksomhedsstørrelse og branche

Uddannelse – uddannelse, studieretning, universitet/skole, startdato og afslutningsdato

Demografisk info – køn

Profiloplysninger bliver alle automatisk udfyldt i formularen af brugerens egne informationer fra deres profil, hvis de har dem skrevet ind (med undtagelse af køn, som brugeren skal udfylde manuelt).

Du kan derefter tilføje tre brugerdefinerede spørgsmål. Her har du to valgmuligheder for, hvilken slags svar, du gerne vil have – du kan enten vælge multiple choice formatet, hvor du kan have op til 10 valgmuligheder eller en enkelt linje med svar, der er skrevet af brugeren. Herefter kan du tilføje op til fem afkrydsningsfelter, eksempelvis “må vi kontakte dig med yderligere information?”. På den måde kan brugeren krydse denne af, hvis de ønsker at blive kontaktet af netop din virksomhed.
Når du opretter brugerdefinerede spørgsmål, kan det være en god ide at trykke på det lille spørgsmålstegn lige ved siden af knappen – den vil åbne et lille vindue med LinkedIns guidelines for, hvilke emner, man ikke må spørge ind til.

Bekræftelse

Her kan du tilføje en besked til de brugere, der har afsluttet og indsendt din leadformular og lede dem videre til din hjemmeside eller en side, hvor de kan læse mere om din service eller din ydelse.

Skjulte felter (valgfrit)

Det sidste step er at tilføje skjulte felter. De skjulte felter bliver ikke vist til brugerne, når de udfylder din formular og LinkedIn indsamler ikke yderligere oplysninger om medlemmerne i forbindelse med formularens indsendelse. De skjulte felter i formularen er til oprettelse af kundeemner, som giver dig muligheden for at oprette og spore flere felter i kundeemne rapporterne når du downloader dine leads.

Når du føjer skjulte felter til leadformularer, kan du spore og forstå, hvor leadet kommer fra. Du tilføjer blot et feltnavn og en feltværdi til din lead formular. Dette vil vises i rapporten, som du kan trække ud fra LinkedIn. De skjulte felter du har tilføjet til formularen vil dukke op som en kolonnetitel, og med den værdi, der er tildelt det skjulte felt. Dette vises i de tilknyttede kolonner for, hver kundeemne, der genereres fra leadformularen.

Hvis du for eksempel giver et skjult felt en titel som “Lead-id” og indtaster en feltværdien “123”, vil kundeemne rapporten for formularen indeholde en kolonne med titlen “Lead-id”, og for hvert kundeemne, der er registreret i rapporten, vises værdien på “123” i dens kolonne.

Når din leadformular er færdig, trykker du på knappen “Acceptér og opret”. Herefter vil du komme tilbage til Lead Gen-formularer, hvor din nyoprettede formular vil ligge. Her kan du se formularens status, sprog, oprettelsesdato og hvor mange leads, formularen er tilskrevet. Når en leadformular ikke skal bruges mere, kan du arkivere dem for at beholde deres informationer uden at de kan redigeres. Arkiverede leadformularer er låste og kan derfor ikke redigeres i – de kan dog til hver en tid genaktiveres. Det er på samme måde også kun aktive leadformularer, du kan bruge i dine annoncer.

Nu er du klar til at oprette en lead annonce og indsætte din nyoprettede leadformular.

Opsætning af events og annoncering herfor

Vil du promovere et event for din virksomhed? LinkedIns Event opslagsmulighed giver brugerne en unik mulighed for at skabe og tage del i professionelle events, som ligger indenfor deres interessefelt – om det er meetups, online workshops, semestre eller noget helt fjerde, så er LinkedIn Events en glimrende måde for brugerne, hvorpå de kan finde og tage del i fællesskaber, skabe vækst for deres forretning, netværke med andre og lære nye færdigheder.

Sådan laver du et event:

Når du laver et event, påtager du dig rollen som arrangør.

Arrangøren

Det er den bruger, der laver eventet. Arrangøren opretter events, bestemmer detaljerne, inviterer deltagere og tilføjer en eller flere talere. Arrangøren kan være en privat profil eller en LinkedIn side (hvis arrangøren er sidens administrator). Arrangøren kan ikke skiftes, når et event er oprettet.

For at oprette et event skal du navigere til dit eget feed og klikke på “event” knappen i toppen af dit feed.

Linkedin Annoncering

Når du klikker på event knappen, skal du udfylde informationerne for eventet.

Arrangør

Her kan du vælge mellem din profil eller andre profiler, du er administrator for.

Upload et coverbillede

Det optimale coverbillede format er 16:9.

Om eventet er online eller personlig tilstedeværelse

Her kan du vise om dit event foregår online eller om det er et fysisk event, du afholder.

Tidszone

Tilføj den tidszone dit event køre efter, så det bliver gjort klart for brugerne hvornår præcis dit event vil starte og slutte.

Startdato og starttid

Indsæt den dato og tidspunkt dit event starter.

Slutdato og sluttid

indsæt den dato og tidspunkt dit event slutter.

Eksternt link til event

Hvis dit event også har tilmelding gennem en hjemmeside, kan du indsætte dit link til landingssiden her.

Beskrivelse

En kort beskrivelse af eventet, tidsplan, information om afvikling og eventuelt.

Talere

Hvem skal være taler til eventet?

Når eventet er oprettet, kan du altid ændre i detaljerne – deltagerne vil blive informeret med en notifikation om at der er sket ændringer i eventet. Både arrangøren og deltagere kan invitere deres connections til at deltage i eventet. Men kun arrangøren kan tilbagekalde en invitation eller fjerne en deltager fra eventet.

Når du har accepteret en event invitation får du adgang til en liste over LinkedIn profiler, som vil deltage med dig. Dette er et godt sted at interagere med andre deltagere ved at invitere dem til at connecte før event start.

Promover dit event

Efter du har oprettet et event har du mulighed for at promovere det mod din ønskede målgruppe med en Event Ad kampagne.

For at lave en Event Ad kampagne, skal du have:

  • kampagne administrator niveau eller højere på en annoncekonto.
  • En LinkedIn side eller Showcase side, der er sammenkoblet med annoncekontoen.
  • Super admin, content admin eller sponsored content poster adgang på LinkedIn siden.

Kun page super- og content admins kan slukke, fjerne og svare på kommentarer på LinkedIn Event annoncen.
For at lave en Event Ad skal du først oprette en kampagnegruppe, vælge målsætningen, definere din målgruppe og fastsætte dit budget. Denne proces er ligesom, når du opretter en hvilken som helst anden annonce – lige med undtagelse af at du kun kan bruge målsætningerne: Brandkendskab, Webstedsbesøg og Engagement.

Tip:
Som nævnt tidligere kan events kun køres med kampagne målsætningerne Brandkendskab, Webstedsbesøg og Engagement. De forskellige målsætninger har alle deres performancemæssige styrker.
Brandkendskab er oplagt til din event annonce, hvis du ønsker at fange folk der ikke nødvendigvis kender til dit brand i forvejen.

Hvis dit event kræver en tilmelding på dit website eller foregår gennem dit website, er Webstedsbesøg den oplagte målsætning, da du nemt kan aflæse, hvor mange brugere, der har vist interesse for dit event og hvor mange, der klikker ind til dit website.
Engagement som målsætning kan være fordelagtigt, hvis dit event foregår på LinkedIn som et webinar eller lignende, da engagement som målsætning optimerer kampagner efter at få flest sociale handlinger som kommentarer, delinger og reaktioner. Handlinger som disse påvirker også dine annoncer positivt ved at få organisk rækkevidde i målgruppens netværk, da deres handlinger tit vil blive foreslået på deres netværks feeds.

Nu kommer vi til den del, hvor denne type annonce adskiller sig fra de andre. Når du laver en event annonce, har du to muligheder;

Du kan enten lave en ny annonce eller gennemse eksisterende materiale.

Hvis du vælger at lave en ny annonce:

Step 1:

  • Navngiv din annonce (valgfrit): Dette er kun vist i kampagnemanageren.
  • Introduktionstekst (valgfrit): Dette er teksten der vil være over billedet i din event annonce.
  • LinkedIn event URL: Link ind til dit event og billedet, du valgte i opsætningen af eventet vil automatiske blive annoncens billede.

Step 2:

  • Klik på preview i højre side.

Step 3:

  • Klik opret.
  • Vær sikker på, at “Tilføj til kampagne” boxen er klikket af, så du tilføjer annoncen til din nuværende kampagne.

Hvis du vælger “Gennemse eksisterende materiale”:

Step 1:

  • Klik tjekboksen til venstre for event postets creative for at inkludere denne i kampagnen.
  • Når du gennemser dine eksisterende creatives, kan du også slette sponsoreret content ved at vælge creatives og klikke på skraldespandsikonet over search baren. Materiale, der originalt er postet på LinkedIn sider, kan ikke blive slette på denne måde.
  • Få forhåndsvist annoncen ved at klikke på knappen ude til højre.
  • Når du er færdig trykker du på knappen “sponsor” i bunden til højre.

Når alle dine nye eller eksisterende creatives er blevet tilføjet til kampagnen, klikker du på “næste”.

Når din event kampagne får eksponeringer fra din målgruppe, kan du gennemse, hvor mange, der har registreret sig på dit event i Report Dashboardet i kampagneadministratoren. Vælg “Performance” eller “Konverteringer og leads” for at aflæse, hvor mange, der har registreret sig dit event gennem annoncerne.

Trin 3

Den sidste del af kampagnen er at gennemse og lancere dine annoncer. Her gennemgås dine valg fra trin 1 og 2, og hvis du ikke fortryder dine tidligere valg i opsætningen, så kan du herefter påbegynde din kampagne.

Kampagne monitorering og aflæsning af resultater

Når din kampagne er sat i gang, og har genereret eksponeringer og resultater, vil disse blive vist på tre forskellige niveauer: Kampagnegrupper, Kampagner og Annoncer. Her kan du se, hvor meget budget, der er brugt, antal visninger og klik, gennemsnitlig CTR, konverteringer, leads osv.

Sådan optimerer du dine linkedin kampagner

Hvad er det vigtigste ved digital annoncering? Data. At indsamle og bruge data er alpha-omega for at få mest muligt ud af dine investerede annoncekroner.

Man kan komme langt med den rette målgruppe opsætning. De tidlige faser af din annoncering er helt afgørende, for hvis du ikke har opsat målgrupperne korrekt eller ikke har udnyttet LinkedIns data ressourcer effektivt, kan du nemt komme til at målrette og segmentere de forkerte personer, visninger og kliks. Dette er i sidste ende spildte annoncekroner.

I kampagne administratoren under kampagner har du mulighed for at se performancedata på dine kampagner. Lige over nøgletallene har du en fane der hedder kolonner, den står by default på “effektivitet”. Klikker du på den, vises en drop down-menu, hvor du kan bladre gennem en lang række forskellige typer af nøgletal og dataset. Her kan du let klikke igennem de mange metrics og se, hvordan dine annoncer har performet. Hvis du gerne vil se dataen nemt for en specifik annonce, skal du blot vælge den ud til venstre og så er det kun den specifikke annonces tal, du vil se i toppen.

Ønsker du dybere indsigt i, hvilke personer du bliver eksponeret for, hvilke personer, der klikker på dine annoncer og, hvilke personer der konvertere på dine annoncer? Det overblik kan du også nemt få på LinkedIn.
Ud fra alle dine udarbejdede annoncer er der tre prikker. Når du klikker på disse, får du en mindre håndfuld muligheder – her skal du vælge “Diagram”.
Herefter bliver du videresendt til et diagram, der viser, hvor mange klik, din annonce har fået. I toppen af diagrammet kan du udskifte visninger af målet, tidsrammen og hvis du klikker på den mulighed, der hedder “effektivitet” og vælger demografi, kommer du ind til et nyt diagram, hvor du let kan se, hvor dine kliks, konverteringer og eksponeringer kommer fra. Hvilke jobfunktioner, titler, brancher osv. Det giver et godt indblik i, hvilke brancher og brugere du rammer og om du får eksponeringer hos dem, du ønsker. Hvis du ikke får eksponeringer hos dem, du ønsker eller du rammer en gruppe, du slet ikke havde overvejet at ramme f.eks salgsafdelinger eller sælgere, så kan du med din nye viden fra kampagneadministratoren gå ind og ekskludere denne målgruppe i din kampagne. Dette er et nyttigt værktøj, som kan hjælpe dig med at forbedre din kampagneperformance ved at få et dybere indblik i dine målgrupper.

På annonceniveauet skal du holde øje med, hvordan de forskellige annoncer performer. Her kan du optimere din generelle performance ved at A/B-teste, arbejde med forskellige USP’er, billeder, videoer, annonceformater generelt og nye tekster mm. Det er den bedste måde at danne sig et overblik over performance og dertil lave nye annoncer efter de resultater, som de nuværende annoncer skaber. På denne måde bliver du klogere og klogere på, hvordan du opretholder en fornuftig performance via din annoncering og hvordan du fortsat forbedrer dine nøgletal.

Er du klar til at gå I gang med at annoncere på linkedin?

Vi håber, at du føler dig godt klædt på til at gå i gang med annonceringen på LinkedIn. Hvis du allerede i de indledende faser fastsætter en målsætning, bibeholder en god struktur i din kampagne opbygning og tester dit annonceindhold kontinuerligt, vil du helt klart opnå succes med din annoncering på LinkedIn.

Hvorfor annoncere på linkedin?

Svaret er egentlig simpelt: fordi din målgruppe med stor sandsynlighed vil være på LinkedIn. Ikke bare til stede, men højst sandsynligt også aktive på platformen. En rapport fra Danmarks Statistik*

Hvad koster LinkedIn annoncering

LinkedIns annoncepriser bliver bestemt af 3 hovedfaktorer som er din målgruppe, målsætning og annoncernes relevans for LinkedIn brugeren. Ud fra disse faktorer byder du mod andre annoncører, i et onlineauktionssystem, hvor LinkedIn vælger hvilke annoncer der passer bedst til de gældende målgrupper.

Louise Conradsen

CMO & Partner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

NYHEDSBREV

FÅ HANDS-ON TIPS I DIN INDBAKKE

KONTAKT OS

SKAL VI TAGE DIN DIGITALE STRATEGI TIL DET NÆSTE NIVEAU?

Hos ASENTO brænder vi for at skabe resultater for vores kunder. Er du klar til at tage din digitale marketing til det næste niveau? Så er vi klar til at gå det ekstra skridt for at få det til at lykkes.

Cookie-indstillinger