Snapchat annoncering – en 2025 guide til effektiv annoncering på en visuel platform
Snapchat er en af de mest kreative og dynamiske platforme til annoncering. Med sine korte videoer, levende filtre og engagerede brugere er Snapchat en oplagt mulighed for virksomheder for at ramme et ungt og visuelt orienteret publikum. I følgende guide dykker vi ned i, hvordan du kan bruge Snapchat til at opnå dine målsætninger.
Hvad er Snapchat annoncering?
Snapchat er et af de mest populære sociale medier, især blandt Generation Z og Millennials. Med over 500 millioner aktive brugere på verdensplan hver måned tilbyder Snapchat en unik platform for brands og virksomheder, der ønsker at engagere sig med et kreativt og engageret publikum gennem video- og billedannoncering.
Annoncering på Snapchat fungerer gennem et bredt udvalg af annoncemuligheder, der lader brands og virksomheder udnytte platformens visuelle og interaktive format. Snapchat tilbyder muligheder for både opmærksomhedsskabende kampagner og konverteringsorienterede kampagner, hvilket gør det muligt at opnå resultater på forskellige stadier af kunderejsen.
Fordele ved Snapchat annoncering
Snapchat adskiller sig fra andre sociale medier ved at tilbyde en kreativ platform, der er designet til visuel kommunikation. Her er nogle af de største fordele ved at bruge Snapchat til annoncering:
En yngre og engageret målgruppe
Snapchat appellerer primært til unge voksne og teenagere. Platformen har en stor og loyal brugerbase i aldersgruppen 13-34 år, hvilket gør den ideel til brands og virksomheder, der ønsker at nå personer i den pågældende aldersgruppe. De engagerede brugere er ofte villige til at interagere med annoncer, især når annoncerne er kreative og underholdende.
Visuelt appellerende annoncer
Snapchat er en platform drevet af billeder og videoer, hvilket betyder, at annoncører kan skabe visuelt stimulerende indhold, der fanger opmærksomheden hurtigt. Med funktioner som AR-filtre, geofiltre og Snap Ads kan brands og virksomheder skabe unikke, interaktive oplevelser, der engagerer brugerne.
Avanceret målretning
Snapchat tilbyder præcis målretning baseret blandt andet på brugerens alder, køn, placering, interesser og endda deres engagement i bestemte emner. Du kan nemlig målrette dine annoncer til bestemte grupper af brugere, der allerede har vist interesse for produkter eller emner relateret til dit brand.
Kreativ frihed
Snapchat tilbyder en bred vifte af kreative annonceformater, fra 10-sekunders Snap Ads til interaktive AR-lenses. Det giver brands mulighed for at skræddersy annonceringen til at passe perfekt til deres målgruppe og budskab.
De bedste Snapchat annonceformater
Snapchat tilbyder en række annonceformater, som giver forskellige muligheder for at engagere med brugerne. Her er de mest populære:
Snap Ads er korte, video-baserede annoncer, der vises i brugernes Stories-feed. De er ideelle til brand awareness, da de er beregnet til hurtigt at fange brugerens opmærksomhed med levende visuelle elementer.
Hvornår bruges Snap Ads bedst?
Hvis du og din virksomhed ønsker at skabe hurtig opmærksomhed omkring jeres brand eller et produkt i et kort tidsrum, og du har et visuelt budskab, der kan få brugeren til at stoppe op.
Collection Ads giver brugeren mulighed for at se flere produkter direkte i Snapchat-appen. Det er perfekt til e-commerce brands, der vil gøre det lettere for brugere at opdage og købe produkter direkte.
Hvornår bruges Collection Ads bedst?
Når du har flere produkter at promovere og ønsker at gøre shoppingoplevelsen så nem og visuel som muligt.
Augmented Reality (AR) Lenses giver brugerne mulighed for at interagere med dit brand gennem augmented reality. Lenses kan bruges til at skabe sjove, engagerende oplevelser, hvor brugerne kan tage billeder eller videoer med dit brand og dele dem med deres netværk.
Hvornår bruges AR Lenses bedst?
Når du vil have brugerne til at interagere med dit brand på en kreativ og underholdende måde. Det er ideelt for brands, der ønsker at skabe virale oplevelser.
Geofilters er kreative overlays, som brugerne kan anvende på deres billeder og videoer. Geofilters kan være geografisk målrettede, så de kun er tilgængelige i specifikke områder, hvilket gør dem ideelle til lokale kampagner.
Hvornår bruges Geofilters bedst?
Hvis du har en fysisk butik eller et event, kan geofilters hjælpe med at engagere brugerne lokalt og skabe opmærksomhed i nærområdet.
Sådan fungerer tracking på Snapchat
For at kunne evaluere effekten af din Snapchat annoncering og optimere dine annoncekroner, er korrekt tracking essentielt, før du påbegynder din opsætning af kampagner. Snapchat tilbyder et værktøj kaldet Snapchat Pixel, som fungerer på samme måde som tracking-pixels på andre sociale medier. Det giver dig mulighed for at indsamle data om brugernes interaktioner på dit website efter de har set eller interageret med dine annoncer.
Hvad er en Snapchat Pixel?
Snapchat Pixelen er et lille stykke kode, som du placerer på dit website. Pixelen fungerer på samme måde som tracking-pixels på andre sociale medier: Du indsætter et lille stykke kode på dit website, som indsamler data om de handlinger, brugerne foretager på dit website.
Det giver dig mulighed for at måle specifikke resultater og optimere kampagner baseret på reelle handlinger, såsom køb, tilmeldinger eller klik.
Trackingmuligheder med Snapchat Pixel
Med Snapchat Pixel kan du tracke flere vigtige handlinger, som kan hjælpe dig med at forstå dine kampagners performance bedre:
Sidevisninger
Snapchat Pixel giver dig mulighed for at tracke, hvilke sider på dit website brugerne besøger, efter de har set din annonce. Det kan hjælpe dig med at se, hvilke produkter eller indhold, der fanger brugernes interesse.
Konverteringer
Du kan opsætte Snapchat Pixel til at tracke specifikke konverteringer som køb, tilmeldinger, eller download af en app. Det vil give dig et klart billede af, hvordan dine annoncer resulterer i de ønskede handlinger på dit website.
Brugerdefinerede hændelser
Snapchat Pixel gør det muligt at oprette brugerdefinerede hændelser, som eksempelvis “tilføj til kurv” eller “download brochure”. Det giver dig mulighed for at tracke mere specifikke handlinger, som måske er relevante for din virksomhed og dine mål.
Hvordan kan Snapchat Pixelen optimere dine kampagner?
Tracking-dataen fra Snapchat Pixelen bruges til at optimere kampagner og målrette annoncer mod brugere, der har vist interesse i dit produkt eller din tjeneste. Snapchats algoritme kan bruge disse data til at finde personer, der ligner dem, der allerede har konverteret, og dermed øge chancerne for succes med dine Snapchat kampagner.
Optimering
Snapchats algoritme kan anvende data fra Pixelen til at finde brugere, der er mest tilbøjelige til at udføre de ønskede handlinger, såsom køb eller tilmeldinger. Det betyder, at du får mere værdi ud af dine annoncekroner, da annoncerne vises til de mest relevante personer.
Lookalike Audiences
Snapchat Pixel kan bruges til at oprette Lookalike Audiences. Nye målgrupper, der ligner dem, der allerede har udført en ønsket handling på dit website. Det kan være en effektiv måde at udvide din målgruppe og finde nye potentielle kunder.
Best practice for tracking på Snapchat
For at få den bedste og mest præcise trackingopsætning på Snapchat, er her nogle anbefalinger:
Implementér Snapchat Pixel korrekt
Sørg for at placere Snapchat Pixel på de relevante sider på dit website. Vi anbefaler at bruge Google Tag Manager for at implementere Pixelen, da det gør det nemmere at administrere og justere dine tags.
Test din opsætning
Brug Snapchat Pixel Helper (som kan hentes i Chrome Webshop) til at teste og sikre, at din pixel er korrekt opsat og indsamler data, som den skal. Det kan hjælpe dig med at undgå fejl og sikre, at du får de nødvendige data.
Overhold GDPR
Når du indsamler data via Snapchat Pixel, er det vigtigt at overholde gældende lovgivning som GDPR. Sørg for, at din cookie-politik er korrekt og at brugerne aktivt giver samtykke, før du begynder at indsamle data til Snapchat.
Tracking via Snapchat Pixel giver dig indsigt i, hvordan dine annoncer præsterer og hjælper dig med at finjustere dine kampagner, så du opnår bedre resultater. Det er en essentiel del af at få mest muligt ud af din annonceinvestering på platformen.
Sådan opsætter du Snapchat Ads
Snapchat Ads Manager er den platform, der bruges til at oprette, administrere og optimere annoncer på Snapchat. Selvom platformen har en brugerflade, der ligner andre sociale mediers annonceadministration, er den udformet med funktioner, der er særligt designet til Snapchats unikke visuelle og kreative miljø. Her får du en grundig gennemgang af, hvordan du trin-for-trin kommer i gang med Snapchat annoncering.
Definér dine kampagnemål
Før du kan begynde at oprette dine annoncer, skal du først vælge, hvad du ønsker at opnå med dine kampagner. Første skridt er helt afgørende, fordi det bestemmer, hvordan Snapchat optimerer dine annoncer, hvordan du sætter dit budget, og hvordan du måler kampagnens succes.
Snapchat tilbyder flere målrettede kampagnemål, og det er vigtigt at vælge det rigtige mål, da det påvirker kampagnens struktur og rapportering:
Brand Awareness: Hvis dit mål er at øge kendskabet til dit brand, vil Snapchat optimere kampagnen til at blive set af så mange personer som muligt. Det betyder, at du skal vælge det pågældende mål, hvis du ønsker at opnå synlighed i relevante målgrupper.
Traffic: Hvis du ønsker at drive trafik til din hjemmeside, app eller en specifik landingsside, vil Snapchat hjælpe med at optimere visningerne af din annonce til de personer, der med størst sandsynlighed vil klikke sig videre.
Conversions: Hvis du ønsker at generere specifikke handlinger, såsom køb, tilmeldinger, bookinger eller download af en app, vælger du konverteringer som målsætning. Snapchat vil i dette tilfælde målrette din annonce til personer, der har størst sandsynlighed for at udføre den ønskede handling.
App Installs: Hvis du markedsfører en app, kan du vælge at optimere kampagnen mod at få flest mulige app-installationer. Snapchat optimerer kampagnen til personer, der med størst sandsynlighed er tilbøjelige til at downloade din app.
Når du har valgt dit mål, bliver de relevante annonceformater og optimeringstilgange automatisk tilpasset. Det er vigtigt at vælge den rette målsætning, da det vil guide både annonceformatet og hvordan din kampagne optimeres af Snapchats algoritmer.
Vælg dit budget og tidsramme
Når målet er defineret, går du videre til at vælge dit budget og din tidsramme. Snapchat giver dig fleksibilitet til at vælge mellem to budgettyper:
- Dagligt budget: Her angiver du, hvor meget du vil bruge på en dag. Snapchat vil herefter fordele budgettet over hele kampagnens varighed og vise dine annoncer jævnt over tid.
- Totalbudget: Her fastsætter du et fast budget for hele kampagnens varighed. Det giver dig mulighed for at sikre, at du ikke overskrider dit budget i en given periode, men tillader Snapchat at fordele beløbet baseret på kampagnens performance.
I forbindelse med budgetteringen kan du også fastsætte tidsrammen for din kampagne. Du kan vælge, om kampagnen skal køre kontinuerligt eller om du vil have den til at køre på bestemte datoer. Hvis du har et event eller en sæsonbetonet kampagne, kan du vælge en start- og slutdato for at maksimere synligheden på relevante tidspunkter.
Segmentér din målgruppe
Snapchat tilbyder avancerede målretningsmuligheder, som giver dig mulighed for at nå de helt rigtige personer baseret på en række faktorer. Her er nogle af de mest nyttige målretningsmuligheder, du kan udnytte:
- Demografisk målretning: Du kan vælge specifikke aldersgrupper, køn og geografisk placering. Målgruppen er ideel, hvis du har en bestemt målgruppe, eksempelvis unge voksne i storbyer, som er mere tilbøjelige til at interagere med dit brand end andre.
- Interessebaseret målretning: Snapchat indsamler data om brugernes interesser baseret på deres aktivitet på platformen. Det betyder, at du kan målrette dine annoncer mod brugere, der allerede har vist interesse for emner såsom mode, teknologi, sport, musik osv.
- Custom Audiences: Hvis du har en kundeliste, kan du uploade denne til Snapchat og målrette annoncer mod de personer, der allerede kender til dit brand. Det er især nyttigt i retargeting-sammenhænge, hvor du målretter personer, der allerede har interageret med dit brand, men ikke nødvendigvis har konverteret.
- Lookalike Audiences: Hvis du allerede har en kundebase og ønsker at finde nye kunder, kan du bruge Lookalike Audiences. Snapchat bruger data fra dine eksisterende kunder og finder nye personer, der ligner dem. Målgruppetypen er ideel til at udvide din målgruppe med potentielle kunder.
Når du har valgt de relevante målretningsmuligheder for din forretning, skal du vælge, hvor du ønsker, at dine annoncer skal vises. Snapchat giver mulighed for at vælge, om dine annoncer skal vises i Snapchat Stories, Discover feed, eller Snapchat Search.
Snapchat Stories, Discover feed og Snapchat Search – hvor dine Snapchat annoncer kan blive set
Når du kører Snapchat annoncering, er det vigtigt at forstå de forskellige placeringer i appen, da de har hver deres funktion, formatmuligheder og effekt på brugerengagement. De tre primære placeringer, hvor annoncer kan vises, er Snapchat Stories, Discover feed og Search.
Snapchat Stories
Snapchat Stories er en af de mest kendte funktioner på platformen. Brugere kan oprette korte videoer eller billeder, der er synlige for deres venner i 24 timer. For brands tilbyder Snapchat Stories en måde at blive en naturlig del af brugerens daglige oplevelse på appen.
- Placering: Stories vises øverst på Snapchat-startskærmen i en horisontal rulle med små cirkler for hver bruger eller brand. Det betyder, at brugerne typisk opdager Stories, når de åbner appen og scroller gennem venners og brands’ historier.
- Annonceformat: Snap Ads kan integreres direkte i Stories som korte videoannoncer på 3-10 sekunder, der vises mellem brugeroprettede historier. Dette format føles organisk, fordi det vises som en del af det normale Story-flow.
- Fordele: Høj engagementsrate, da brugere aktivt klikker igennem Stories. Det er et godt format til brand awareness, produktlanceringer eller korte, kreative budskaber.
Discover feed
Discover feed er Snapchats dedikerede indholdssektion, hvor brugere kan finde videoer, artikler og interaktivt indhold fra både medier, influencers og brands.
- Placering: Discover feedet findes i hovedmenuen under Stories og samler indhold fra forskellige udgivere i et vertikalt scroll feed. Her kan brugere opdage nyt indhold, der ikke nødvendigvis kommer fra deres netværk af venner.
- Annonceformat: Brands kan annoncere med Snap Ads, Brand Stories eller interaktive elementer mellem indholdet i Discover feedet. Længere videoannoncer og engagement-orienterede formater som AR-lenses fungerer særligt godt her.
- Fordele: Høj synlighed og mulighed for længere formater, der engagerer brugerne på et dybere niveau. Placeringen er ideel til storytelling, eksklusive kampagner eller produktdemonstrationer.
Snapchat Search
Snapchat Search er den funktion, der gør det muligt for brugere at søge efter venner, brands, filtre eller indhold på platformen. Det er en vigtig placering for annoncer, fordi brugerne her har en direkte hensigt – de leder aktivt efter noget.
- Placering: Search baren ligger øverst på appens startskærm. Når brugere skriver søgeord, kan annoncer og sponsoreret indhold vises blandt de første resultater.
- Annonceformat: Dynamiske Snap Ads kan vises i søgeresultaterne og kan linke direkte til en kampagne, app-installation eller website. Det er også muligt at synliggøre specielle AR-lenses eller filtre gennem Search.
- Fordele: Meget målrettet eksponering, da brugeren selv har vist interesse eller søgehensigt. Ideelt til performance-kampagner, hvor du ønsker at drive trafik, konverteringer eller app downloads.
Dine placeringsmuligheder for Snapchat annoncer opsummeret:
- Stories: Kortvarige, horisontale videoer i brugerflowet. Ideelt til brand awareness og hurtigt engagement.
- Discover feed: Vertikalt feed med medie- og brandindhold. Bedst til længere, interaktivt indhold og storytelling.
- Search: Søgebaserede placeringer. Ideel til målrettet annoncering med høj hensigt og performance-orienterede mål.
At forstå forskellen på disse placeringer hjælper dig med at vælge det format og den strategi, der passer bedst til dine mål, uanset om det er brand awareness, engagement eller konvertering.
Design din annonce
Når du har valgt din målretning, placering, målgruppe osv., kommer du til selve annonceoprettelsen. Her er det vigtigt at huske på, at Snapchat er en visuel platform, og derfor skal dine annoncer være både kreative og visuelt appellerende for at maksimere udbyttet af dine investerede annoncekroner. Herunder følger nogle tips til, hvordan du designer effektive annoncer på Snapchat:
- Afgørende formatvalg: Snapchat tilbyder flere formater, såsom Snap Ads (kort videoannonce), Story Ads, Collection Ads og AR-lenses. Vælg et format, der passer til dit mål og den kreativitet, du ønsker at formidle. Hvis du har et produkt, der kræver visuel demonstration, kan Snap Ads eksempelvis være ideelle.
- Fang opmærksomheden hurtigt: Snapchat-brugere har et kort opmærksomhedsspænd, så det er vigtigt at fange deres opmærksomhed hurtigt. Start derfor din annonce med noget visuelt engagerende. Brug levende farver, animationer eller tekst, der hurtigt formidler dit budskab.
- Call-to-action (CTA): Husk at inkludere en klar og præcis CTA. Snapchat er en interaktiv platform, og brugerne er vant til at engagere sig med annoncer. Sørg for, at din CTA opfordrer dem til at tage handling.
- Test og tilpas: Snapchat giver dig mulighed for at teste forskellige versioner af dine annoncer for at se, hvad der virker bedst. Brug A/B-testning til at eksperimentere med forskellige budskaber, billeder og CTA’er for at optimere din kampagne løbende.
Hvordan Snapchat Public Profiles kan styrke din annoncering
Ud over de annonceformater, Snapchat tilbyder, kan Snapchat Public Profiles være en vigtig funktion i din markedsføring på Snapchat. Public Profiles giver jer som brand mulighed for at have en permanent tilstedeværelse på platformen, hvor I kan opbygge et fællesskab, dele indhold og engagere med jeres publikum på en organisk måde.
Hvad er Snapchat Public Profiles?
Public Profiles er specielt designet til virksomheder og brands, og de giver mulighed for at oprette en offentlig profil, som brugerne kan følge. På din Public Profile kan du dele Stories, fremhæve highlights, promovere produkter via Shoppable Snaps, og endda tilbyde augmented reality (AR)-lenses og filters.
En af de store fordele ved Public Profiles er, at de giver dig som brand mulighed for at engagere jer med jeres publikum uden for annoncekampagnerne. Det betyder, at du kan opbygge et længerevarende forhold til dine følgere ved at tilbyde dem indhold, der ikke nødvendigvis er reklameorienteret, men som stadig er relateret til dit brand.
Hvordan kan du bruge Public Profiles i din annoncering?
Public Profiles kan fungere som et supplement til dine betalte annoncekampagner. Her er nogle måder, du kan bruge en Public Profile effektivt:
Opbyg et fællesskab
Ved at oprette en Public Profile giver du dine følgere mulighed for at interagere med dit brand på en mere personlig og autentisk måde. Det hjælper med at opbygge et stærkere fællesskab, hvor dine følgere kan følge dine opdateringer, deltage i samtaler og dele deres egne oplevelser med dit brand.
Fremhæv dine annoncer
Du kan bruge din Public Profile til at fremhæve specifikke annoncer, som f.eks. produktlanceringer, events eller kampagner. På den måde kan du skabe yderligere synlighed for dine annoncer og generere mere engagement.
Brug af AR-lenses og geofilters
Public Profiles giver dig mulighed for at tilbyde branded AR-lenses og geofilters, som kan engagerer brugerne på en sjov og kreativ måde. Det giver dine følgere en mulighed for at interagere med dit brand på en visuelt tiltalende og underholdende måde.
Optimer for Shopping
Snapchat har integreret shoppingfunktioner, som gør det muligt for brands at tilbyde en shoppingoplevelse direkte i appen via deres Public Profile. Du kan fremhæve dine produkter og gøre det muligt for brugerne at købe direkte gennem platformen.
Langsigtet engagement
Hvor annoncer på Snapchat typisk er kortvarige og fokuserer på at opnå et specifikt mål (som trafik eller konverteringer), giver Public Profiles mulighed for langsigtet engagement. Du kan skabe en kontinuerlig strøm af organisk indhold, der opretholder brand awareness og relationer over tid.
Hvorfor det er relevant for dine kampagner
Integrationen af Public Profiles i dine annoncekampagner kan hjælpe med at skabe en mere holistisk indsats på Snapchat. Mens dine betalte annoncer er ideelle til at generere trafik og konverteringer på kort sigt, er Public Profiles perfekte til at opbygge et langsigtet forhold til din målgruppe og fastholde engagementet efter kampagnens slutning.
Snapchat Discover – dybdegående indhold, der engagerer
Snapchat Discover er en central del af Snapchat-økosystemet, der giver brands og medier mulighed for at præsentere indhold i en interaktiv og visuelt tiltalende form. Det er ideelt for brands, der ønsker at tilbyde deres publikum en dybere, mere engagerende oplevelse end en traditionel annonce.
Hvad er Snapchat Discover?
Snapchat Discover er en funktion, der samler indhold fra både store mediebrands, influencers og virksomheder i en dedicated sektion af appen. Det er her, brugerne kan finde nyheder, underholdning, artikler, videoer og meget mere. For virksomheder åbner Discover op for en række muligheder for at præsentere deres brand på en mere visuel og dynamisk måde, som engagerer brugerne på et højere niveau.
I modsætning til de kortere, mere direkte annoncer som Snap Ads, tilbyder Discover en længere formatoplevelse, hvor brandet kan fortælle en historie, dele dybdegående indhold eller tilbyde eksklusive oplevelser. På Discover kan du opbygge et samarbejde med Snapchat om, hvordan dit brand bliver præsenteret i appen.
Hvordan fungerer Snapchat Discover for brands?
Snapchat Discover er primært tilpasset medier og store brands, der ønsker at udgive regelmæssigt indhold i en branded feed. Men for mindre brands og virksomheder er der stadig masser af muligheder for at engagere sig med brugerne gennem både organiske og betalte indhold.
Annoncering i Discover
Du kan annoncere i Discover ved at oprette Snap Ads i form af længere videoer eller interaktive annoncer, der vises mellem indholdet på platformen. Annoncerne vises i brugernes Discover-feed, og du kan målrette dem efter interesser, demografi og adfærd, så du når den relevante målgruppe.
Brand Stories
En anden mulighed er at oprette Brand Stories i Discover, som giver dig mulighed for at dele indhold i en kontinuerlig feed, der er skræddersyet til din målgruppe. Brand Stories fungerer som en slags mini-magasin, hvor du kan dele videoindhold, artikler og interaktive elementer. Dette format er perfekt til brands, der ønsker at levere en konstant strøm af engagerende indhold til deres følgere.
Eksklusivt indhold
Discover giver brands mulighed for at tilbyde eksklusivt indhold til brugerne. Det kan være alt fra specialtilbud, behind-the-scenes videoer eller unikke produktlanceringer, der kun er tilgængelige på platformen. Denne form for eksklusivitet kan hjælpe med at øge brandets værdi og skabe en stærkere forbindelse med publikum.
Interaktive formater
Snapchat Discover giver også mulighed for at skabe interaktive annoncer, som engagerer brugerne gennem spil, AR-lenses, quizzer eller polls. Dette hjælper med at holde brugerne engagerede og får dem til at interagere med dit brand på en sjov og underholdende måde.
Fordele ved Snapchat Discover
- Høj synlighed: Din annonce eller dit indhold bliver præsenteret i et dedikeret feed, hvor det er nemt for brugere at opdage, samtidig med at de er i en engageret tilstand, da de søger efter underholdning eller information.
- Kreative muligheder: Med Discover kan du udnytte videoindhold, interaktive elementer og lange formater, hvilket gør det muligt for dit brand at fortælle dybere historier, engagere på et højere niveau og skabe mere værdi for dine brugere.
- Målretning: Ligesom med de andre annonceformater på Snapchat, giver Discover dig mulighed for at målrette annoncer til bestemte demografiske grupper, interesser og adfærd. Dette sikrer, at dit indhold bliver set af de personer, der er mest tilbøjelige til at engagere sig med dit brand.
Sådan bruger du Snapchat Discover i din annoncering
Tænk langsigtet
Discover er bedst egnet til langsigtet brand awareness og engagement. Hvis du ønsker at skabe dybdegående indhold, der kan resonere med dit publikum på et højere niveau, er Discover den rette platform. Det er ikke den bedste løsning til øjeblikkelige konverteringer, men fremragende til at opbygge et langsigtet forhold til dine kunder.
Skab relevant og engagerende indhold
På Discover skal du sikre dig, at dit indhold er relevant og engagerende. Brug visuelle elementer, kreative formater og historier, der er i tråd med brugernes forventninger på platformen. Undgå traditionelle reklamer – det er i stedet vigtigt at tilbyde noget værdifuldt, underholdende eller inspirerende.
Integrer med andre annonceformater
Snapchat Discover fungerer bedst som en del af en samlet annonceringsstrategi. Brug det sammen med andre annonceformater, som Snap Ads eller AR-lenses, for at skabe en sammenhængende oplevelse for brugeren. Dette giver dig mulighed for at engagere med dit publikum på flere niveauer.
At inkludere Snapchat Discover i din annonceringsstrategi kan være en fantastisk måde at få dit brand til at skille sig ud på en visuel og kreativ platform. Denne funktion giver brands en unik mulighed for at opbygge en stærk og vedvarende tilstedeværelse på Snapchat, samtidig med at de engagerer brugerne med dybtgående og interaktivt indhold.
Hvor kan ASENTO supportere din Snapchat annoncering?
Hos ASENTO har vi stor erfaring med at hjælpe brands med at få succes med Snapchat annoncering. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at skabe målrettede og kreative kampagner, der leverer resultater.
Vi tilbyder:
Strategisk rådgivning: Vi hjælper dig med at vælge den rette tilgang og kampagnemål for Snapchat.
Kampagneopsætning: Vi designer annoncer, der fanger brugerens opmærksomhed og er i tråd med din brands tone of voice.
Målretning og optimering: Vi sikrer, at dine annoncer bliver set af de rette personer og optimerer løbende for bedre resultater.
Analyser og rapportering: Vi giver dig detaljeret indsigt i kampagnens performance og hjælper med at finjustere dine strategier.
Er du klar til at tage din Snapchat annoncering til det næste niveau? Lad os kigge din annoncekonto igennem for uforløst potentiale – helt uforpligtende.
FAQ om Snapchat annoncering
Hvad koster det at annoncere på Snapchat?
Priserne afhænger af målgruppe, bud og format, men du kan starte fra få hundrede kroner om dagen. CPM-priserne er ofte lavere end på Meta og TikTok.
Kan jeg målrette danske brugere på Snapchat?
Ja. Snapchat tillader præcis målretning efter geografi, alder, køn, interesser og adfærd. Inkl. danske byer og postnumre.
Hvilke annonceformater performer bedst?
Snap Ads og AR Lenses er blandt de mest effektive. Snap Ads til hurtig opmærksomhed, AR Lenses til yderligere engagement.
Hvordan måler jeg effekten af Snapchat annoncering?
Med Snapchat Pixel kan du tracke konverteringer, opbygge målgrupper og optimere kampagner baseret på faktiske handlinger.
Skriv et svar