De 4 kategorier i search intent

Informativ / Informational
Det informative search intent er baseret på, at brugeren som udgangspunkt ønsker at finde viden, informationer, oplysninger om det givne emne. Typisk vil søgetermer med informativ intent indeholde Hv-ord – altså hvad, hvorfor, hvordan. Dermed er det ofte forholdsvis tidligt i købsrejsen brugerne befinder sig, og brugernes behov kan kortes til at:
- Lære noget nyt
- Løse et problem
- Indhente oplysninger
Ud fra de behov, skal du så definere, hvordan du bedst muligt hjælper med at opfylde dem hos brugeren. Det kan udformes på flere forskellige måder, men at have spørgsmål & svar, FAQ, guides, nyheder, blogindlæg osv. inkluderet på sit website, kan imødekomme størstedelen af disse behov. Det handler blot om at finde det indhold, der matcher jeres virksomhed og dets produkt, samt hvor stor en del af jeres overordnede SEO strategi, informativt indhold skal fylde.

Transaktionel / Transactional
Det transaktionelle search intent er baseret på, at brugeren er klar til at foretage en konvertering. Her ligger vi altså sent i købsrejsen, hvor brugeren er klar til køb. Derfor ser man oftest søgetermer inden for denne kategori indeholde ord som køb, bestil, tilmeld og book. Her finder vi også specifikke produktsøgninger – helt ned til størrelse, model og farve for nogle nicher.
Brugernes behov kan derfor kortes ned til:
- Produkter
- Tjenester
- At købe, tilmelde, booke
Ud fra de behov, bør du have gjort dig tanker om, hvordan du bedst muligt fremviser de rette produkter, og dernæst hvordan du hjælper brugeren bedst muligt med at foretage en konvertering nemt og hurtigt.
CTA elementer er altafgørende for brugere, der har et transaktionelt intent bag sin søgning. Brugeren er bevidst om, hvad der skal anskaffes, og opstår der for mange gnidninger på vejen til en konvertering, findes løsningen et andet sted.
Derfor bør CTA synlighed, checkout flow, hastighed, responsivitet og lignende funktioner være klart defineret og optimeret, så de købs-orienterede brugere kan få fuldført deres transaktion smertefrit på dit site.

Navigationel / Navigational
Det navigationelle search intent er baseret på brugere, der ønsker at finde et bestemt brand, bestemte oplysninger om et brand eller i nogle tilfælde en specifik side på et website. Her kan der argumenteres for, at brugerne befinder sig tættere på slutningen af købsrejsen end starten, idet brugeren allerede har kendskab til virksomheden eller websitet – enten som tilbagevendende kunde eller ny.
Brugernes behov kan her kortes ned til:
- Generelle oplysninger (virksomhedsinformationer)
- Dedikerede landingssider (login, support, “by”, services, kategorier)
Som behovene herover vidner om, er der i de fleste tilfælde tale om brugere, der allerede kender virksomheden/brandet. Brugerne kender brandet og ønsker at finde noget specifikt information nemt og hurtigt.
Der hvor der bør lægges en indsats på sitet, vedrørende navigation søgninger, er i strukturen på sitet, og at der er eksisterende landingssider til de tjenester/informationer, der er vigtige for tilbagevendende kunder.
Har du en login portal eller kundeklub, bør denne være synlig i menu-navigationen. Har kunder behov for at kunne kommunikere direkte med jer ang. ydelser/services, bør du have en klart defineret og synlig kontaktside – eventuelt en chatfunktion.

Kommerciel / Commercial
Det kommercielle intent kan defineres som værende det undersøgende stadie af brugernes søgninger, der foregår inden de bevæger sig over i transaktionelle handlinger. Dermed taler vi om, at man bevæger sig på grænsen mellem informative og transaktionelle søgninger, da intentionen bag søgning handler om at finde de sidste informationer inden et nærliggende køb.
Behovene kan derfor kortes ned til:
Sammenligninger
Lede efter “bedste xyz”
Alternativer
Bedømmelser
Ved det kommercielle intent, kan det være svært at gøre noget aktivt på sit site rent SEO mæssigt, da sammenligninger, bedømmelser og alternative produkter, 9/10 gange findes på eksterne/tredjeparts sites.

Ved det kommercielle intent er det mere på et forretningsstrategisk niveau, at man kan optimere sig mod større synlighed på søgninger. Dette kan gøres ved at indsamle anmeldelser via forskellige platforme som Trustpilot, Google virksomhedsprofil (Google My Business) og andre platforme, der indsamler vurderinger/anmeldelser.
At indsamle anmeldelser via flere forskellige platforme, hænger selvfølgelig sammen med en topservice og aktiv outreach til kunder og samarbejdspartnere.