Retargeting/Remarketing
Remarketing, også kendt som retargeting, er en målretning, der sigter mod at nå ud til brugere, der på den ene eller anden måde har stiftet bekendtskab med din virksomhed. Det involverer at målrette annoncer og budskaber til disse brugere, når de bevæger sig rundt på internettet eller bruger sociale medieplatforme, som Facebook, Instagram, TikTok, Pinterest, LinkedIn mm.
Formålet med remarketing er naturligvis at ramme disse konkrete brugere og oftest, at øge antallet af konverteringer og forbedre annonceringens effektivitet. Når brugere allerede har udvist interesse for dit produkt eller din hjemmeside, har de større sandsynlighed for at konvertere til kunder. Ved at bruge remarketing i din strategi, kan du fastholde din virksomhed i tankerne hos disse potentielle kunder og motivere dem til at gennemføre en handling, f.eks. at foretage et køb, tilmelde sig nyhedsbrevet eller udfylde en formular.
Hvad kan du opnå med remarketing?
- Øget konverteringsrate: Ved at målrette annoncer til brugere, der allerede har vist interesse for dit produkt eller din hjemmeside, øger du chancen for at omdanne dem til betalende kunder. Alle vores erfaringer viser, at det er lettere at omdanne en bruger, der allerede kender virksomheden til en kunde – frem for at omdanne en hel “kold” bruger til en betalende kunde.
- Forbedret brand awareness: Ved at eksponere brugere, der i forvejen kender din virksomhed, for dit brand eller produkt, kan du styrke deres bevidsthed om din virksomhed og skabe en form for top-of-mind-awareness.
- Målrettede kampagner: Remarketing målgrupper giver dig mulighed for at skabe skræddersyede kampagner baseret på brugernes adfærd og interesser. Dette kan øge relevansen af dine annoncer og forbedre brugeroplevelsen.
- Øget ROI: Ved at fokusere dit annoncebudget på brugere, der allerede har vist interesse for din virksomhed, kan du forbedre din Return On Investment (ROI) og maksimere din annonceeffektivitet.
Hvor bruger man remarketing?
Google Ads: Google Ads er en af de mest populære platforme til remarketing. Det giver dig mulighed for at nå ud til brugere, der har besøgt dit website eller interageret med dine apps, når de søger på Google eller ser videoer på YouTube.
Meta Ads: Facebook og Instagram tilbyder også omfattende remarketing-funktioner, som typisk hjælpes på vej af en Facebook-pixel på dit website, som opsamler brugerens data og gør det muligt, at nå ud til brugerne igen efterfølgende, når de bruger Facebook eller Instagram.
E-mail Marketing: E-mail Marketing er en ren remarketing-kanal, da brugeren skal have accepteret at virksomheden må sende marketing materiale, hvilket gør, at brugeren kender virksomheden til en vis grad.
Ved at sende målrettede e-mails til brugere, der har vist interesse for dit produkt eller forladt deres indkøbskurv, kan du påminde brugeren om deres aktivitet med en målsætning om, at få dem til at gennemføre det, som de var i gang med – eksempelvis fuldføre en ordre.
Konklusion:
Remarketing kan være en kraftfuld del af din markedsføringsstrategi, da det giver din virksomhed muligheden for at nå ud til brugere, som i forvejen kender din virksomhed.
Ved at bruge remarketing kan du øge konverteringsraten, forbedre brand awareness og maksimere din annonceeffektivitet.
Du bør naturligvis altid overveje hyppigheden af dine annoncer og finde den rette balance, da en for høj volumen af remarketing (annoncer og e-mails) til den samme bruger også kan have en negativ effekt.