← Tilbage til ordbog

Lead

I marketingverdenen arbejder man ofte med begrebet “lead” om en person, der viser interesse for et produkt eller en service, som en virksomhed tilbyder. 

Et lead er en potentiel kunde, der har givet udtryk for, at de gerne vil vide mere om, hvad virksomheden har at tilbyde. Det kan være en person, der har udfyldt en formular på en hjemmeside, tilmeldt sig et nyhedsbrev eller interageret på andre digitale platforme.

Leads er vigtige for virksomheder, da de udgør en mulighed for at opbygge relationer og potentielt omdanne leads til kunder. Ved at indsamle oplysninger om leads, såsom deres kontaktoplysninger og interesser, kan en virksomhed målrette sine markedsføringsaktiviteter mod den pågældende person med målsætning om at gøre personen til kunde.

Der er et væld af muligheder for at generere leads fra de forskellige digitale kanaler. Nogle af de mest benyttede digitale kanaler til at anskaffe leads er gennem sociale medier som Meta (Facebook og Instagram), LinkedIn, TikTok og Pinterest. 

Her kan virksomheder målrette og ramme en bredere målgruppe og skabe interesse for deres produkter eller services. 

Andre digitale kanaler inkluderer e-mail-marketing, hvor virksomheder kan sende målrettede e-mails til sine leads.

Når man vurderer leads, er det vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af dem. 

Ikke alle leads er lige værdifulde. Nogle leads er mere “varme” end andre, hvilket betyder, at de har vist en stærkere interesse og er mere tilbøjelige til at købe. Andre leads kan være mere “kolde” og have ingen eller minimal interesse i dit produkt eller service. 

Leadgenerering er generelt en vigtig disciplin for mange virksomheder, da en kontinuerlig ny tilgang af leads, kan være med til at skalere sin virksomhed, så man ikke fisker i den samme dam igen og igen af eksisterende kunder. 

Cookie-indstillinger