← Tilbage til ordbog

CPC

CPC står for Cost Per Click, og er et metric som bruges inden for digital marketing. CPC er en metric, der måler omkostningen pr. klik på en annonce eller et link. 

Dette er en vigtig måleenhed for annoncører, da det giver dem mulighed for at vurdere, hvor effektive deres annoncer er, og hvor meget de skal betale for at generere klik til deres hjemmeside eller landingssider.

CPC anvendes primært i sammenhæng med pay-per-click (PPC) annoncering, hvor annoncører betaler en vis sum hver gang en bruger klikker på deres annonce. CPC-værdien kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder: 

  • Konkurrencen på søgeordet
  • Annoncørens kvalitetsscore 
  • Den ønskede placering af annoncen
  • Annoncetype
  • Målretning

CPC er særligt brugt på Google Ads, hvor annoncører kan oprette kampagner og byde på specifikke søgeord, hvor de ønsker at få vist deres annoncer. Hver gang en bruger søger efter disse søgeord, konkurrerer annoncørerne om placeringen i søgeresultaterne, og CPC-værdien bestemmer, hvor meget hver annoncør skal betale pr. klik.

En anden digital kanal, der bruger CPC, er Meta Ads – som indebærer annoncer på både Facebook og Instagram. 

Her kan annoncører oprette annoncer og vælge at betale pr. klik på deres annonce eller pr. visning (CPM). CPC-værdien på Meta Ads bestemmes af annoncørens bud og den forventede relevans og engagement af annoncen for brugerne.

CPC er et essentielt metric for annoncører, da den giver dem mulighed for at evaluere deres markedsføringsbudget og optimere deres annoncekampagner. 

Ved at analysere CPC-data kan annoncører identificere ineffektive annoncer, justere deres budstrategi og forbedre deres målretning for at opnå bedre resultater.

Cookie-indstillinger