Dagen i dag er et stort skridt for os som bureau. I dag tager vi skridtet fra SEO-bureau til 360 graders bureau med kompetencer inden for både SEO, Google Ads, Facebook annoncering, Linkedin annoncering, Email marketing mm.
I dag er kulminationen på flere års udvikling, som startede da vi i efteråret 2015 startede SEO-service i et lille kontorfællesskab i Kolding. Vi havde på daværende tidspunkt ét mål: vi ville gøre SEO mere gennemsigtigt og serviceminded. Efter kort tid voksede vi fra kun at være os to iværksættere til at være et lille hold af passionerede SEO-nørder. Men vi havde ét problem…
I det mediebillede der eksisterer i dag, kan én marketingkanal sjældent stå alene, og derfor blev vi nødt til at udvide vores kompetencer, hvis vi stadig skulle kunne levere de bedste resultater for vores kunder. Vi gik derfor på jagt efter erfarne kræfter inden for Google Ads og Facebook annoncering. Det fandt vi heldigvis, og siden sommeren 2017 har vi kunnet hjælpe vores kunder med meget mere end SEO, og vi er vokset til et team på 20 ansatte.
Det er nu et år siden, at vi begynde at lave mere end SEO, og nu er det på tide at vores navn og vores kommunikation følger med den udvikling, som vores bureau har været igennem. Så fra i dag hedder vi Asento, og er et 360 graders digitalt bureau. Vi har stadig de samme værdier, som startede det hele og de samme dygtige medarbejdere. Vi har bare ændret vores mindset fra at være et SEO bureau, til at være et bureau, der arbejder med komplette digitale kampagner.
ASENTO kommer af det engelske ord ascent, som betyder at bevæge sig opad – og det er lige nøjagtig det vi hjælper vores kunder med, at bevæge sig opad i søgeresultaterne, op i omsætning eller til toppen af deres branche.
Derudover var det vigtigt for os, at vi ikke valgte et nyt navn, som begrænsede os. Vi arbejder i en verden, som forandrer sig hurtigt, og derfor skal vi også være klar til at forandre os med teknologien.
Skiftet til ASENTO bliver et nyt kapitel for os som bureau. Vi tager det bedste fra SEO-service med, men vi hæver standarden for os selv, og hvordan vi arbejder. Vi vil være de bedste, og vi kommer til at arbejde endnu hårdere for det nu. Så er du kunde hos os i dag, kan du forvente endnu bedre service, resultater og rådgivning fremover.
Vi glæder os, til at fortsætte rejsen med vores gode kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Casper Edens & Marcus Møberg
Stiftere og Partnere
ASENTO Digital
CEO & Partner
28 maj 2018
CEO & Partner
Ved at klikke «Kontakt Mig» accepterer du vores Privatlivspolitik.