Er du vores nye talent?

Paid social specialist søges

SoMe Team - snapchat

Er SoMe bare SoYou? Og kunne du tænke dig, at være med til at vækste nogle af Danmarks mest spændende virksomheder ved hjælp af Social Media Marketing? Så bliv lige hængende lidt endnu!

ASENTOs Social Media team søger lige nu endnu en skarp og ambitiøs paid social specialist, til at hjælpe med at håndtere vores hurtigt-voksende kundetilgang. Du vil blive en del af et kompetent team, hvor du vil få mulighed for at arbejde med mange forskellige typer virksomheder fra en bred vifte af brancher.

SoMe Team - pinterest

Vi kan tilbyde dig …

… først og fremmest at blive en del af et fremadstormende digitalt marketing bureau med et ungt og dynamisk arbejdsmiljø samt et stærkt socialt sammenhold. Derudover kan vi tilbyde dig:

  • Mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks mest spændende virksomheder
  • En virksomhed og et team, der i høj grad giver plads til personlig og faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider
  • Sjette ferieuge
  • Løn efter kvalifikationer

Som paid social specialist hos ASENTO vil en af dine primære arbejdsopgaver bestå i at udforme og eksekvere kampagner på baggrund af strategier, der opfylder vores kunders ambitioner og målsætninger for deres forretning. Du vil løbende blive tildelt dine egne kunder, så du opbygger en kundeportefølje. Her vil du skulle informere dine kunder om dit arbejde, udvikling og samarbejde på tværs med de andre teams, når projektet kræver det.

Stillingen er på vores kontor i Kolding. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen, hvis du ikke bor i området.

Vi leder efter en kandidat, der ….

  • Har erfaring med annoncering på sociale medier enten fra bureau eller en in-house marketing afdeling
  • Har en relevant uddannelse indenfor marketing, kommunikation, IT eller erhvervsøkonomi
  • Besidder stærke sproglige og kommunikative kompetencer
  • Er struktureret, og kan holde overblik selv under pres
  • Er ambitiøs, og ønsker at blive en af de bedste i branchen
  • Elsker fyraftensøl, stærkt kollegialt fællesskab, at møde nye mennesker og skabe sociale relationer
ASENTO Digital logo

Hvem er ASENTO?

ASENTO er et digitalt marketing bureau, der blev stiftet i 2015. Vi arbejder med SEO, Google Ads, Paid Social og Email Marketing. Vores kundeportefølje inkluderer alt lige fra nogle af Danmarks største virksomheder og hurtigt voksende-startups til små lokale butikker og servicevirksomheder. Fælles for dem alle er, at de vil vækste, og at vi skal hjælpe dem med at indfri de målsætninger.

Vi er i dag et team på 20 medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at skabe succeser for vores kunder. Vi er passionerede omkring vores fag, så hvis du også bruger din fritid på at nørde digital marketing, vil du passe perfekt ind.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2021

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgninger sendes til: Louise Conradsen på lco@asento.dk. Skriv “Paid Social Specialist” i emnefeltet.
Vi afholder samtaler løbende

Søg stilling