Nyheder i dit Facebook News Feed

Facebook

Facebook vil bringe folk tættere sammen

indholdsfortegnelse

    Mark Zuckerberg har sat sig et nyt mål for Facebook. Han vil sætte familie og venner over virksomheder i dit Facebook news feed.

    Vi er nødt til at gå helt tilbage til 2004, hvor Facebook blev lanceret. Hvad var grundtanken bag, hele ideen med Facebook?

    Mark Zuckerberg lavede Facebook for at forbinde personer på tværs af verden. Det er netop den grundtanke vi skal tilbage til. Formålet med opdateringen er altså at man skal få mere relevante opslag i sit news feed.

    Så den store udmelding fra Facebook er at skabe et bedre Facebook, for folket. Sådan beskriver Mark selv opdateringen. Han vil have, at den tid vi bruger på hans side, er godt brugt, og det er den kun, hvis man får relevante opslag fra ens egen omgangskreds.

    Facebook vil forudsige, hvilke opslag du ville synes bedst om og ville have størst sandsynlighed for at interagere med. Disse opslag vil med disse parametre komme forrest i køen, foran virksomhedernes opslag.

    Hvad betyder det for dig som virksomhedsejer?

    For ikke at tegne et alt for dystert billede af denne opdatering, så skal vi huske, at der jo er to forskellige parametre, vi måler rækkevidde på. Nemlig organisk og betalt. Denne opdatering vil ikke berøre den betalte rækkevidde, det er udelukkende den organiske rækkevidde, der vil blive begrænset.

    Du, som virksomhedsejer, vil nok se et fald i din organiske rækkevidde, men fortvivl ej, det handler altså nu, mere end tidligere, om at lave indhold, der rent faktisk er til gavn for dine følgere. Det er altså vigtigere end nogensinde at have en ordentlig strategi for brugen af din Facebookside. Man skal have noget at bidrage med, for at Facebook ikke ligger dine opslag helt bagerst i køen.

    70/30-reglen bliver vigtigere end nogensinde før. Denne regel foreslår at 70 % af dit indhold på Facebook skal være brugerdrevet. Det skal altså være noget, der rent faktisk er vigtigt for dine følgere. Jo mere du kan få folk til at engagere sig med dit indhold, jo bedre vil din rangering i Facebook også blive, da dette er et af de parametre Facebook kommer til at vurdere efter.

    Derved ikke sagt at engagement-bait er en god metode. Dette offentliggjorde Facebook i slutningen af 2017 at de ville slå hårdt ned på. Så lav indhold der giver mening for folk, og lav indhold der er så godt, at folk vil engagere sig med det.

    De personer der har liket din Facebook side, og endda valgt at se dine opslag først i deres news feed, vil stadig se dig øverst. Opdateringen rører ikke ved denne funktion. Så du kan eventuelt opfordre folk til at se dine opslag først, så er du sikker på, at de stadig får dit budskab på Facebook.

    Så der kommer nok et dyk i den organiske rækkevidde, og det vil kræve mere af virksomheder for at opretholde deres trafik. Men hvis man har en god Facebook strategi, og laver fedt indhold, så skal Facebook også nok belønne det. Få helt styr på din Facebook annoncering her.

    Jeg håber, du blev lidt klogere på den nye opdatering, du kan læse Facebooks egen forklaring lige her.

    Benjamin Speedtsberg

    Head of Search & Partner

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    NYHEDSBREV

    FÅ HANDS-ON TIPS I DIN INDBAKKE

    KONTAKT OS

    SKAL VI TAGE DIN DIGITALE STRATEGI TIL DET NÆSTE NIVEAU?

    Hos ASENTO brænder vi for at skabe resultater for vores kunder. Er du klar til at tage din digitale marketing til det næste niveau? Så er vi klar til at gå det ekstra skridt for at få det til at lykkes.

    Marcus Møberg - ASENTO
    Cookie settings