Publiceret d. 14 maj 2020 Læsetid: 10 minutter
#SEO

Google’s “Maj 2020 Kerne Opdatering”

Har du styr på, om du er blevet “straffet” af den nye opdatering i maj? – Hvis ikke, så bør du læse med her!

 

Indholdsfortegnelse

Google opdaterer deres algoritme flere gange om året, og småjusterer samt udvikler på brugerfladen af deres søgemaskine hver dag.

Herunder får du et indblik i den nyeste kerne opdatering fra Google. Du får de værktøjer du har brug for, til at se om du er faldet i trafik organisk, og hvad du bør gøre for at være konkurrencedygtig overfor lignende opdateringer fremadrettet.

Opdateringernes effekt på Google’s søgeresultat.

Det tager omkring 2 uger før Google’s kerne opdateringer er rullet helt ud. Men allerede i USA ses der store udsving i Google’s søgeresultater.
Billedet nedenfor viser en score baseret på udsving i Google’s søgeresultat, hvor 10 er det højeste og normalen ligger på omkring 4.

D. 6. maj, dagen efter opdateringen, skete der rigtigt store udsving i Google’s søgeresultater og scoren nåede op på 9,4/10 – hvilket er rigtig højt.

Hvad Google skriver om deres Kerne Opdateringer:

“In fact, there’s nothing in a core update that targets specific pages or sites. Instead, the changes are about improving how our systems assess content overall. These changes may cause some pages that were previously under-rewarded to do better.”
https://webmasters.googleblog.com/2019/08/core-updates.html

Google skriver altså, at der ikke er et øget fokus på den enkelte hjemmeside, og at det ikke er et forsøg på at straffe hjemmesider med dårlig SEO performance. Men ved at de opdaterer algoritmen, så kan nogle hjemmesider blive ramt af de udsving dette medfører.

“Hvad betyder det for mig og min hjemmeside?”

Det betyder at de placeringer du muligvis havde inden opdateringen, kan være faldet eller steget drastisk i disse dage og hvis tilfældet er, at din hjemmeside er faldet kraftigt på Google, så vil det have en negativ effekt på trafikken til dit website.

Helt grundlæggende så vil dine besøgende have sværere ved at finde din hjemmeside på Google og det fører til mindre trafik, færre kunder i butikken og i sidste ende tabt omsætning.

Sådan ser du om din side er faldet tilbage på Google

Kender du til din SEO Situation allerede, så hop videre til næste afsnit: Sådan får du dine placeringer igen efter kerne opdateringen.

Der er flere metoder til at identificere udsving i Google’s søgeresultat.

Metode #1 – Rank Tracker

Den hurtigste vej til at se udsving på dine placeringer, er ved at du har en Rank Tracker der viser udviklingen på dine søgeord. Her vil du dag for dag kunne følge med i dine placeringer på Google, og dermed også se hvis der sker et drastisk fald.

Metode #2 – Google Search Console

Hvis ikke du har en Rank Tracker, så kan du tjekke dine placeringer med Google’s eget SEO værktøj Google Search Console.

  1. Log ind på Google Search Console
  2. Klik ind på Effektivitet/Performance
  3. Vælg “Samlet antal klik” og “Gennemsnitlig position”
  4. Klik på dato intervallet og klik derefter på sammenlign
  5. Nu får du mulighed for at sammenligne dine placeringer i forskellige intervaller

Når du har gjort ovenstående, vil du ser noget lignende dette:

Metode #3 – Google Analytics

Hvis metode 1 og 2 ikke er en mulighed, så kan du med Google Analytics hurtigt se om trafikken er faldet på den organiske front. Er der et fald i trafik, kan det meget vel betyde at din hjemmeside er faldet i placeringer.

  1. Log ind på Google Analytics
  2. Klik ind på Anskaffelse → Al trafik → Kanaler
  3. Klik på Organisk Trafik
  4. Sæt en dato og sammenlign med en given periode

Når dette er gjort, vil du kunne se tallene for den organiske trafik og få et billede af, om trafikken er faldende eller stigende, som nedenfor:

OBS: Vær opmærksom på, at du ikke med sikkerhed kan vurdere et fald i placeringer alene på baggrund af den organiske trafik.

Det skyldes, at trafikken også kan blive påvirket af andre udefrakommende faktorer. Bl.a. at interessen for dit produkt eller din service er faldet over en given periode, og derfor er antal månedlige søgninger i din branche faldet, eller at din branche er hårdere ramt af Corona krisen, og der derfor ikke er den samme efterspørgsel på dine produkter eller services i denne svære tid.

Brug derfor også én eller flere af de andre metoder for at supplere teorien om et eventuelt fald eller en stigning i dine placeringer.

Metode #4 – Tjek rankings med Semrush (Betalt version)

Tjek ændringer i placeringer med Semrush, og find frem til om der generelt er en nedadgående udvikling. Hvis dette er tilfældet, så er din hjemmeside meget vel ramt af opdateringen.

  1. Log ind på semrush.com
  2. Indtast dit domæne navn
  3. Klik ind på “Top Organic Keywords”
  4. Vælg “Positions Changes”

Når du har gjort dette, vil du få et indblik i alle dine nuværende placeringer, og om er du faldet eller steget både på hvert enkelte søgeord og samlet set:

Branchespecifikke udsving ifht. Google’s søgeresultat

Brancher hvor placeringerne er steget
Kerne opdatering

Brancher hvor placeringerne er faldet

Sådan får du dine placeringer igen efter Opdateringen

Som Google selv skriver, så er kerne opdateringerne ikke et forsøg på at straffe den enkelte hjemmesides nuværende placeringer, men det vil kunne ses i nogle brancher at der sker store udsving.

Google anbefaler derfor, at der er fokus på fortsat at give de besøgende den bedste oplevelse på hjemmesiden. Herunder fyldestgørende information i form af tekst, illustrationer, billeder og videoer. Derudover skal det SEO tekniske grundlag også være på plads.

10 SEO parametre du skal have styr på

  1. Content – Tekst, billeder, video, illustrationer, animationer
  2. Titel struktur – H1, H2 & H3
  3. URL struktur – Struktur & simplificering
  4. Meta informationer – Struktur
  5. ALT tags – Billedtekster
  6. Mapping af søgeord – Interne links
  7. Sitemap – Manuelt og som XML
  8. Responsive & UX design – Customer intent
  9. Page Speed – Optimering af sidens indhold
  10. SSL Certifikat – Kryptér dine kunders data

Du kan bruge ovenstående som en tjekliste, for at sikre at der er styr på alle parametre. Løb listen igennem og tjek samtidigt hvordan konkurrenter performer på disse parametre – og gør det så bedre end dem.

Ved at have styr på listen ovenfor, sikrer du at din hjemmeside lever op til det Google anbefaler, samt at der er styr på det tekniske fundament på hjemmesiden.

Vil du gerne læse mere om SEO? Så kan du læse hele vores guide her.

Benjamin Speedtsberg, ASENTO

Head of SEO & Partner

14 maj 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *