3 steps du kan foretage dig for at være forberedt på Googles strafklipsystem

1. Appellér evt. udestående afvisninger på kontoen
Tag dette strafklipsystem som en god mulighed til at gennemgå hele din Google Ads konto for evt. afviste annoncer. Du kan ligeså godt få det gjort nu, også selvom de ikke berører følgende 3 politikker Muliggørelse af bedragerisk adfærd, Ikke-godkendte lægemidler, og Farlige produkter eller tjenester – især fordi Google jo har nævnt, at dette system skal inkorporere andre politikker i fremtiden.
2. Kontrollér al indhold på din konto og dit website, som kan udløse en straf
Sørg for at dobbelttjekke alle dine digitale aktiver, for som du ved, hvis du dagligt arbejder med Google Ads, kan det være let at få en forkert afvisning. En ting er at tjekke sine annoncer og materiale, men en anden ting du bør få tjekket op på, er hele dit indhold på websitet. Enten fjern eller ændr evt. billeder eller ord, som kan udgøre en risiko for at udløse en af de 3 politikker.
Opret IKKE en Google Ads backup-konto. Hverken før eller efter en suspendering
Google har allerede tænkt alt igennem. Tanken om at man bare kan oprette en ny Google Ads konto, hvis ens nuværende konto bliver suspenderet, kan da godt strejfe ens tanker, men som sagt så har Google tænkt alle scenarier igennem. Det er nemlig ikke kun din Google Ads konto, men også dit domæne, som vil blive suspenderet. I samme meddelelse fra juli lover Google flere suspenderinger ved oprettelse af nye konti:
“Vi aktiverer i forvejen omgående suspendering på kontoniveau, hvis vi registrerer grove politikovertrædelser, eksempelvis i form af omgåelse af vores systemer (f.eks. oprettelse af nye konti med henblik på omgåelse af suspendering som følge af flere strafklip), phishing eller urigtige oplysninger om et produkt eller en tjeneste for bevidst at vildlede brugerne.”
Skal du være bekymret?
Jeg mener ikke, at de 3 politikker, som Google håndhæver, er svære at krænke utilsigtet. Derfor bør det heller ikke have den store indvirkning på den gennemsnitlige Google Ads konto. Dog afhænger det meget af din branche, og hvilke kanaler du annoncerer på. Du kan til en start følge mine 3 steps, så du kan forberede dig på udrulningen d. 21 september 2021.
Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.
