Er du vores nye talent?
Content writer søges
Er du vores nye talent?
Content writer søges
Er du vil med at arbejde med tekst? Har du flair for kommunikation? Blev du irriteret over stavefejlen i starten af dette stillingsopslag? Så er det dig vi har brug for!
ASENTO søger nemlig en knivskarp content writer, som kan hjælpe os med at levere kvalitetsindhold til både vores kunder og vores egen marketing.
Vi søger en person med stærke kommunikative kompetencer til vores team, som kan skrive tekster der skaber resultater. Du vil komme til at udarbejde mange forskellige typer af tekster. Det er bl.a. blogindlæg, guides, produktbeskrivelser, pressemeddelelser og indhold til sociale medier. Du vil løbende skulle samarbejde med vores specialist teams på tværs af forskellige projekter, og hjælpe dem med at skabe kvalitetsindhold til vores kunder.
Du vil over tid opbygge din egen portefølje af kunder, som du har direkte kontakt med i forbindelse med tekstarbejdet. Derudover vil du indgå i ASENTOs eget marketing team, hvor du vil få ansvaret for at udarbejde nyt indhold og kvalitetssikre det indhold som vores specialist teams producerer.
Stillingen er på vores kontor i Kolding. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen, hvis du ikke bor i området.
Vi er et fremadstormende digitalt marketing bureau fra Kolding startet i 2015. I starten arbejdede vi udelukkende med SEO, men sidenhen har vi udviklet os til et 360 graders digitalt marketing bureau. Vi arbejder med SEO, Google Ads, Paid Social og Email Marketing. Vores kundeportefølje inkluderer alt lige fra nogle af Danmarks største virksomheder og hurtigt voksende-startups til små lokale butikker og servicevirksomheder. Fælles for dem alle er, at de vil vækste, og at vi skal hjælpe dem med at indfri de målsætninger.
Vi er i dag et team på 20 medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at skabe succeser for vores kunder. Vi er meget passionerede omkring vores fag, så hvis du også bruger din fritid på at nørde digital marketing, vil du passe perfekt ind.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ansøgninger sendes til: Benjamin Speedtsberg på bsn@asento.dk. Skriv “Content Writer” i emnefeltet.
Vi afholder samtaler løbende