Tilbage til alle cases

Google Ads, SoMe

NCH Denmark

Nordic Consumer Health Denmark har i dag den største digitale tilstedeværelse af de lande de er repræsenteret i, hvilket blandt andet er en af årsagerne til at de, i fortsat højere grad, sigter mod digitale løsninger og eCommerce forhandlere som strategi for fremtiden.

Eksponeringer

4,7 mio

Flere følgere på FB

250 %

Klik til website

50.000

Visninger på YT

26.000

NCH Danmark

Sådan indfriede vi målsætningerne

Nordic Consumer Health Denmark har i dag etableret sig med den stærkeste digitale tilstedeværelse af de lande, de er repræsenteret i. Gennem et tæt samarbejde udvikler vi indsatsen i fortsat højere grad og sigter mod digitale løsninger og e-commerce forhandlere som primær kilde til den fremtidige vækst.

Nordic Consumer Health er en international virksomhed, der sælger kosttilskud og produkter med henblik på at gøre kvinders hverdag lidt bedre. ASENTO indgik et samarbejde med NCH Danmark i starten af 2019 med en klar målsætning om at skabe kendskab til deres produkter blandt målgruppen for at understøtte forhandlernes salg.
ASENTO har primært arbejdet med kosttilskud til kvinder i overgangsalderen og kvinder med urinvejsbetændelse – begge emner er for mange kvinder et tabubelagt emne, hvorfor vi har skullet træde varsomt i vores kommunikation.
I vores arbejde med produkterne til kvinder i overgangsalderen har vi arbejdet med sociale medier som primær kanal og forsøgt at skabe et community med ekspertviden og sparring kvinderne imellem omkring netop dette område, så kvinderne har et frirum, som de kan tale indenfor. Vi har blandt andet opbygget Facebook gruppen “Det er bare en overgang”, som i dag består af over 500 kvinder, der deler åbent ud af store som små problemer i dette lukkede forum.

Vi har fra start valgt, at vi ikke vil pushe produkterne aggressivt, når emnet er så følsomt for mange og vi har derfor i stedet fokuseret på en kommunikationsstrategi, hvor vidensdeling og italesættelse af hverdagsproblemer er i centrum. Dette er gjort med stor succes ved at distribuere podcasten, “Det er bare en overgang”, med ambassadør og vært, Line Baun Danielsen. Podcasten har fået god respons fra publikum. Men også fra medierne, hvorfor Line på baggrund af blandt andet podcasten i efteråret 2019 blev nomineret som Guldkvinde hos Femina i kategorien “Årets Tabubryder”.

NCH Danmark

Strategisk & eksekverende!

Den overordnede kommunikationsstrategi i kombination med den digitale strategi har både skabt interaktion og aktiveret målgruppen. Samtidig går salgstallene hos Nordic Consumer Healths forhandlere kun én vej – og det er op!

I arbejdet med kampagnen til kvinder med urinvejsbetændelse, har vi sat ind med en Google Ads indsats, da vi kunne se at dette emne stadig var for tabubelagt til en åben dialog. På dette område søger målgruppen i højere grad efter løsninger selv, i stedet for at spørge i et åbent forum. Vi har derfor valgt at arbejde meget med Google Search for at gribe de forespørgsler og søgninger kvinderne har direkte i Google, og ellers har vi haft et stort fokus på displayannoncering, hvor vi har brugt remarketing til at målrette tidligere besøgende med relevante budskaber suppleret med custom intent og in-market målgrupper, hvor vi har forsøgt at definere målgruppens adfærd på nettet.

NCH Danmark
NCH Danmark
NCH Danmark

Hvad siger kunden?

Charlotte Ringgaard

"Jeg er ekstremt overrasket over hvad ASENTO har leveret på et halvt år. Det er stort set hvad vi har leveret selv på 2 år"

Head of SoMe

Kontakt os i dag

Tusind tak for din mail, vi vender tilbage til dig snarest!

Ved at klikke "kontakt mig" accepterer du vores privatlivspolitik.