Elementerne, du skal arbejde med, har du sikkert hørt om før. De indebærer: din template, dine kampagnemails/nyhedsbreve og frekvensen af disse, din segmentering samt dine automations eller flows.
📍 Din template
Ligesom under den netop overståede Black Friday periode bør du fokusere på, at din template rammer ind i højtiden, som vi har fokus på – i dette tilfælde julen og juleshoppingen. Udskift dine hero-billeder med content, der er præget af julestemning – en gif af et kalenderlys, et billede af julegaver under træet eller familiesammenkomsten i den kolde tid, som kan sætte stemningen i din e-mail og sætte scenen for, hvad du gerne vil fortælle brugerne.
Indlejr samtidig en header i din e-mail som giver dine brugerne en nem mulighed for at navigere til det, som de leder mest efter. Det kan være idéer til adventsgaverne, den perfekte mandelgave eller 3 favoritter din bedre halvdel vil elske! Din bruger vil på den måde både få inspiration + noget anderledes indhold end det, du normalt giver dem.
📍 Dine kampagnemails
Du har lavet en template, der emmer af jul og julestemning. Nu skal du have styr på dine kampagnemails og budskaberne deri.
Ligesom i din template må du gerne skrue op for julestemningen i dine budskaber og kommunikationen, som kan få dine brugere i det helt rette humør. Kombiner det med tips til gaveidéen til manden, konen eller hunden – og skab en personlig vinkel, så modtageren føler, at der virkelig er tænkt over de her idéer. Det er til trods alt gaver til dem, som de holder mest af.
Indarbejd klare informationer om dine leveringstider, hvor lang returret kunden har og din cut off dag – altså hvornår det er sidste chance for brugeren at bestille, hvis de skal have gaven hjem inden jul.
Kampen om indbakken er høj i denne tid, og derfor bør dine e-mails også være on point ift. levering og få dine permissons til at åbne dine e-mails. Hold fokus på, hvornår din e-mail bør lande i indbakken ift. at få de bedste resultater – kig evt. ind i de historiske tal for dine kampagnemails ift. hvornår dine brugere er mest tilbøjelige til at interagere med dine e-mails. Herefter kan du udarbejde nogle fængende emnelinjer, som får dine brugere til at åbne din e-mails, som emmer af jul. Du kan også prøve at lege med din afsender, hvis du har et personligt udtryk i dit brand – det kunne være “Juleglade Victor fra ASENTO”.
📍 Frekvensen af dine kampagnemails
Du har skabt julestemningen – dine permissions kan næsten dufte pebernødderne efter at have åbnet din e-mail. Nu er spørgsmålet bare, hvor mange skal de åbne? Man kan jo også blive træt af pebernødder. Der findes ikke et universelt svar for, hvor mange e-mails du skal sende, men du kan finde svaret i dine tidligere kampagnemails.
Jeg vil argumentere for, at du til enhver tid kan skrue op for antallet af kampagnemails, hvis din unsubscribe rate ligger under 0,5%. Der vil altid være brugere, som melder sig fra – nøglen er at finde balancen, så du kan sende nok kampagnemails afsted til, at du både skaber salg, uden at dine permissions bliver træt af det. Et andet element, der kan påvirke din unsubscribe rate, er din segmentering.
📍 Din segmentering
Er du endnu ikke startet med at segmentere, skal du gå i gang! Hvis du endnu ikke er startet, kan du starte med mere overordnede segmenter som for eksempel: segmentering på køn, segmentering på køb/ikke køb eller segmentering på nylige website besøg. Det er segmenter, som du kan bruge til at skabe en mere personlig oplevelse for dine brugere, hvilket vil føre til bedre resultater.
Er du allerede godt i gang med dine segmenteringer, kan du overveje at bruge følgende segmenter under julehandlen:
Frequent browsers: Segment, hvor kriterierne er mange besøg på produktsider eller kigget på samme produkter flere gange.
Category interest: Segment, hvor kriterierne er sat ud fra kategori besøg frem for bestemte produkt besøg.
Non openers: Segment, der bygger op om brugere, som ikke har åbnet bestemt kampagnemails eller flere kampagnemails.
Vigtigt: Arbejder du med segmenter af besøgende af gentagne non openers, bør du måske overveje om du i stedet vil ekskludere segmentet – i hvert fald, hvis det er over en længere periode.
High intent: Segment, der er baseret på handlinger fra brugerne, der tyder på købsinteresse – mange produkt besøg kombineret med flere add to cart eller checkout hændelser.
Fælles for alle dine segmenter bør være, at du skal sætte et minimums antal, som segmentet bør indeholde. Du vil f.eks. sjældent sende en dedikeret e-mail ud til 10 personer, da det højst sandsynligt ikke vil give det ønskede afkast.
📍 Dine e-mail marketing flows
Du sender kampagnemails, der emmer af jul, så ja – dine e-mails i dine flows bør være i samme røde tråd som dine kampagnemails – især hvis du har en række flows, som løbende påvirker dine permissions efter deres adfærd. Du risikerer ellers, at der bliver sendt to forskellige brandidentiteter til de permissions, som interagerer med dit site, hvilket trigger (forhåbentligt) forskellige flows i din opsætning.
Hvis du bruger Klaviyo!
Bruger du Klaviyo, kan du med fordel spare tid ved at deres universal blocks, som giver dig muligheden for at redigere indhold på tværs af de e-mails, hvor blokken er indsat, på samme tidspunkt.
Når de forskellige e-mails i dine flows er blevet drysset med jul, er det tid til at kigge på den tekniske opsætning. Ligesom til højtider som Black Friday er der nemlig meget at hente, hvis du tilpasser dine flows til perioden.
Det kan du blandt andet gøre ved at ændre time delay’et fra din trigger til din e-mail, så e-mailen havner i indbakken hurtigere end normalt. Dette kan virke mere aggressivt, men kombinerer du det med en klar årsag, vil det også give mening for brugeren. Eksempelvis “Få tilbage af denne vare” eller “Vi kan desværre ikke gemme din kurv i denne omgang” – begge er eksempler, som støtter op om det kortere time delay i dit flow.
Et ekstra flow at teste af til højtiden!
Arbejder du i Klaviyo, så skal du prøve deres abandoned search flow! Flowet trigges i praksis, når en person søger i dit search felt på din hjemmeside, hvilket er særligt relevant i en højtid, hvor der bliver ledt efter julegaver.
Scriptet du skal bruge ser således ud:
var _learnq = _learnq || [];
_learnq.push([“track”, “Searched Site”,{
“SearchTerm”: “Fantasty Boks”,
“SearchTerm (autocorrected)”: “Fantasy Books”,
“ReturnedResults”: 54
}]);
</script>
Ovenstående vil give dig en hændelse i Klaviyo, der hedder Searched Site med følgende variabler:
- Ordet de søgte på
- Ordet det blev rettet til
- Antal resultater af deres søgning
Brug Ønskeskyen i din e-mail marketing indsats 🎁
Mere end 1,4 millioner danskere har en bruger på Ønskeskyen, og i 2021 blev der i alt tilføjet 24.460.455 ønsker i platformen.
Der vil derfor også være en del af din e-mailliste, som bruger Ønskeskyen, og selvom du måske ville foretrække et køb her og nu på din webshop, bør du udnytte den populære platform til din fordel.
Mind dine brugere om at de skal huske at få deres favoritter fra på deres ønskeliste – gerne et par gange i starten af december, hvis ikke før!
Dette kan også give dig et meget relevant segment at arbejde med, når julen så er ovre. Alle der klikkede i e-mailen om at få sat sine ønsker på listen, kunne jo få en opfølgende e-mail den 25. december, hvor du spørger dem, om de fik deres ønske opfyldt?
Vi håber, at du er helt klar til julehandlen og afslutningen af året. Skulle du stå med det mindste spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Skriv et svar