Din trigger
E-mail platformen Klaviyo launchede den 28. juli en ny trigger til deres store sortiment af ecommerce automations. Som altid, når Klaviyo launcher en ny feature, er brugervenligheden og enkeltheden i top. Med få klik gennem Klaviyos pre-build flows, er du klar til at sætte dit Price Drop flow live. De inputs, du skal definere, er, hvor meget dit produkt skal nedsættes med, før din automation trigges – enten en procentvis nedsættelse eller rent prismæssigt.
Herefter skal du definere dit audience, hvor du har muligheden for enten at vælge permissions, som har set et produkt på din shop, eller permissions, som har haft et af disse produkter i kurven, da de startede med at checke ud. Du kan naturligvis også vælge begge.
Til slut skal du vælge, hvor lang en tidsperiode, der kigges tilbage på.
Resultaterne fra vores test
Vi havde forud for vores tests blandede forventninger til flowet, da Klaviyo rullede det ud. En faktor er, at det kan være en rum tid siden, at brugeren har interageret med produktet, og brugeren kan have købt produktet et andet sted sidenhen. Det, der så talte for forventningerne, var, at en prisnedsættelse ofte er en stærk USP.
Over de seneste 5 måneder ser vi på en specifik kunde, at knap 3500 permissions har været igennem dette flow. Omsætningen per modtager ligger over perioden på 7,97 kroner – udelukkende på en enkelt mail. For at sætte det resultat i kontekst til den konkrete case, så ligger deres velkomst-serie på 65,49 kroner per modtager og den almene Browse Abandonment på 4,28 kroner per modtager.
Nøgletal fra Price Drop flowet:
- Åbningsrate på over 65%
- Klikrate 28,6%
- Omsætning per modtager: 7,97 kroner
Hvordan var opsætningen?
For at teste om det er brugerne med tabte kurve, eller brugerne der blot har kigget på et produkt, der konverterer, valgte vi at opdele opsætningen mellem de to metrics: tabt kurv vs. kigget på et produkt.
Mailen var simpel med et klart budskab: “Dagens bedste nyhed til dig” – toppet med en portion scarcity i form af, at der er få på lager af netop denne vare.
Forudsætningen for at flowet skulle trigges, blev sat til minimum 20% nedsættelse til permissions, der har set eller lagt i kurven de seneste 60 dage.
Resultaterne var en smule overraskende. Flowet til permissions, der kun havde set et produkt blev krediteret for al omsætningen – der kom altså udelukkende omsætning fra de permissions, som havde set et produkt. Intet fra de tabte kurve.
Det havde vi bestemt ikke regnet med, og dette vidner om, at flowet bestemt også er relevant rettet mod permissions, som blot har set et produkt på din side – netop fordi du også har muligheden for at inspirere med andre produkter fra din shop.
Det skal selvfølgelig også tages i betragtning, hvor mange permissions, der har været de to flows. Antallet af permissions der blot havde set et produkt lød på 2920 personer, mens 230 permissions endte i price drop flowet for de tabte kurve.
5 tips til dit Price Drop flow
- Test dine budskaber og dit indhold! Du rammer en målgruppe, der potentielt set er interesseret i dette produkt. Måske har de købt det et andet sted sidenhen, men så har du også en mulighed for at inspirere til andre produkter på din shop.
- Test om flere mails giver en øget omsætning.
- Husk at ekskludere permissions, der har købt produktet på din webshop efterfølgende!
- Sæt prisen ned på din side, hvis du ønsker at udnytte denne trigger. Klaviyo vil ikke kunne aflæse en rabatkode som en prisnedsættelse.
- Sæt et filter op på, hvor ofte en permission må ende i dette flow, så det ikke ender i ren spam i tilfælde af, at en bruger har kigget på mange produkter.
Hvad kan flowet bidrage til på din webshop?
Hvis det havde været din webshop, hvor meget ville du så kunne have omsat for?
Det kræver jo først og fremmest, at du faktisk sætter dine produkter ned. Men hvis scenariet er, at du laver udsalg på hele din side, så kan du hoppe ind i Klaviyo og oprette et segment med kriterierne som nedenfor, så får du det antal permissions, som har kigget på et produkt de seneste 30 dage.
Herefter kan du gange det tal med 7,91 og se, hvad denne type automation kan bidrage med til din virksomhed.
Vil du gerne lære meget mere om email marketing?
Så kan du læse vores ultimative guide her: Email marketing guide
Skriv et svar