
SMS MARKETING EXPANSION
Klaviyo har længe haft SMS-marketing på menuen i flere lande, som før i går bestod af: USA og Canada. Nu er UK også kommet på landkortet, hvilket naturligvis også er relevant for danske virksomheder, der gør sig på det britiske marked.
Til dig som tænker, hvornår rammer det Danmark? Så er der også lidt nyheder. For i forlængelse af lanceringen i UK, fortalte Klaviyo også, at de arbejder på endnu flere markeder, som man nok allerede kan forvente at se på deres næste produktlancering. Om Danmark er med i den omgang, er svær at spå om, men det kunne nok tænkes, at der er andre markeder, der bliver prioriteret før.
Klaviyo lancerede derudover også en udvidelse til deres eksisterende SMS marketing, hvilket fremover vil indebære muligheden for at split-teste sit indhold – ligesom vi kender det fra deres e-mail marketing service.


Split-testen i Klaviyos SMS Marketing bliver interessant at arbejde med fremover, hvor der, som i ovenstående eksempel, blandt andet skal testes på, hvordan klikraterne udvikles, når man sender SMS’er ud – med og uden brug af billeder.
PRICE DROP TRIGGER
Navnet i sig selv bringer stor glæde blandt os, der arbejder i Klaviyo til dagligt. For det her er en relevant feature for enhver ecommerce virksomhed.
Featuren er en ny trigger, der tager udgangspunkt i prisen på de varer, som Klaviyo kan kende fra dit feed. Herefter vælger du, hvad betingelserne skal være for, at en automation skal trigges:
% af prisen din vare skal falde med, før triggeren gælder
Audience (Set varer og/eller tilføjet til kurv)
Tidsperiode for ovenstående


Formålet med Klaviyos nyeste trigger er at genkende de subscribers, som har set eller tilføjet et produkt til en kurv på din webshop – uden at købe til en pris på “X”, hvorefter den subscriber så har forladt din side. Herefter sættes prisen ned til “Y” af den ene eller anden årsag, men det får din subscriber jo ikke at vide.
Men det gøre de fremover!
Triggeren her vil uden tvivl skabe højt konverterende automations – ligesom vi ser med Abandoned Cart og Back In Stock automations, som også er bygget på enkelte produkter, som en subscriber har fundet interessant. Dette gør Price Drop automationen til et must-have i enhver ecommerce virksomheds e-mail marketing strategi.


MULTI STEP FORMS
Klaviyos Forms har længe været bagud ift. pop up værktøjer som Sleeknote, der udelukkende gør sig i pop up værktøjet.
Nu tager Klaviyos Forms et skridt i den rigtige retning med deres Multi Step Forms, som også var på programmet ved deres nyeste produktlancering. Forms bliver fremover med muligheden for flere steps i selve formularen, hvilket gør livet meget nemmere for de virksomheder, som vil øge deres viden om deres enkelte subscriber – allerede fra et signer up. Værktøjet integrerer naturligvis uden friktion med din e-mailliste, hvor “ikke standard data” vil blive lagt ind som Custom Properties i en formular, som også vil forbedre brugeroplevelsen i dine formularer.


REPORT LIBRARY
Den fjerde og måske fedeste nyhed for dig, der sidder og analyserer på dataen i Klaviyo, er et rapport bibliotek. Biblioteket indeholder mere end 30 forskellige pre-build rapporter, som du med få klik kan oprette, få vist og evt. downloade.


Rapporterne kan stadig customizes efter oprettelse som tidligere, men nu er alle rapporterne bygget på forhånd, hvilket gør arbejdet med rapportering mere enkelt, og samtidig giver Klaviyo dig formentlig en lang række rapporter, som du ikke tidligere havde overvejet at oprette.
Muligheden med rapporterne har været der længe gennem custom reports, men her skulle du selv bygge rapporterne fra bunden, hvilket Klaviyo nu klarer for dig.
Det var Klaviyos fire nyheder fra deres produkt lancering den 28. juli. Ønsker du at se eventet eller læse mere om de nye funktioner, så kan du gøre det lige her: https://www.klaviyo.com/blog/klaviyo-product-event-07-21
Hvis du skulle have spørgsmål til produktlanceringen, eller blot ønsker at høre mere om Klaviyo eller e-mail marketing, så smid en kommentar nedenfor eller send os besked.
Skriv et svar