Hvad er et Back In Stock flow?
Vi starter med the basics. Et Back In Stock flow aktiveres, når en bruger skriver sig op til en vare, som på nuværende tidspunkt er udsolgt. Konkret så skriver brugeren sig op til at få at vide, når varen er tilbage på lager.
Det kan se ud som nedenfor.

Rent teknisk så tilmeldes brugeren en individuel liste i din e-mail marketing platform, som er knyttet op med et flow, som sender en e-mail ud til brugeren, når varen er tilbage på lager.
Så tænker du måske: “Og så får de e-mailen og køber – såre simpelt!”
Det gør mange også – men hvad hvis du har et produkt, som andre også forhandler? Her kommer købsprocessen i spil.
Købsprocessen i et Back In Stock flow ♻️
Typisk er en bruger langt i sin købsprocess, når brugeren skriver sig op til din udsolgte vare. Det er både rigtig godt og rigtig skidt.
Det gode er, at brugeren er så langt, at mange køber så snart varen er på lager. Det dårlige er så, at fordi brugeren er så langt i sin købsovervejelse, så vil brugeren typisk lave en søgning efter varen for at se, om de måske kan få varen her og nu andetsteds.
Det vil du selvfølgelig gerne undgå! (Mere om det senere 🔜)
Finder brugeren herefter varen ved en af dine konkurrenter – til en lignende pris, vil brugeren med stor sandsynlighed købe varen her, og dermed er deres tilmelding til din vare underordnet, da de allerede har fået fingrene i varen andetsteds. Denne situation kan være svær at påvirke – du har dog nogle elementer i spil ved tilmeldingen, som øger chancen for at brugeren konverterer på din shop.
Tilmeldingen til Back In Stock 💌
Når en bruger tilmelder sig en vare, som er udsolgt, tilmelder de sig som udgangspunkt kun for at få at vide, når varen er tilbage på lager, kun dét – der er intet marketing i det. Sådan er langt de fleste standard Back In Stock forms sat op.
Det bør du lave om på, hvilket du kan gøre på en af to måder:
Mulighed nummer 1: Du kræver, at brugeren tilmelder sig dine generelle marketing-e-mails, når de skriver sig op til varen.
Mulighed nummer 2: Du giver brugeren muligheden for at tilmelde sig dine generelle marketing-e-mails, når de skriver sig op til varen.
Hvilken måde du skal vælge, er op til dig.
Mulighed nummer 1 giver oftest flest tilmeldinger – men du kan også risikere, at brugeren ikke vil skrive sig op alligevel, fordi de også skal acceptere marketing-e-mails. (Det opvejes dog typisk af de flere tilmeldinger)
Mulighed nummer to giver dig også flere tilmeldinger, end hvis muligheden ikke var til stede – men det gør selvfølgelig også, at en del brugere ikke accepterer marketing, da det ikke er nødvendigt.
Hvordan dit Back In Stock flow bør opbygges 🧬
Det typiske Back In Stock flow ser således ud:
- Tilmelding til at få at vide når varen er tilbage på lager.
- Ventetid til varen er retur.
- E-mail når varen er retur på lager.
That’s it.
Du har dog flere muligheder i flowet både ift. at påvirke dine brugere tidligere, men også ift. hvem du rammer først, når varen er retur på lager.
Lad os kigge ind i den første del.
I stedet for at brugeren efter tilmelding først modtager en e-mail, når varen er retur, så bør du tilføje en e-mail, så snart brugeren tilmelder sig.
E-mailen bør give brugeren en bekræftelse om, at de har skrevet sig op til varen, og at de får besked, så snart den er retur. En ordlyd kan være: Alarmen er sat – stay tuned! 🔜

Dermed er brugeren ikke i tvivl om, at de får besked, når varen er retur. Men hvorfor ikke tilføje lidt mere, når nu du har deres opmærksomhed?
Det fungerer nemlig rigtig godt at tilføje produkter til e-mailen, som enten minder om varen, som de har skrevet sig op til, eller varer som komplimenterer varen.
I bedste tilfælde får du både et køb up front – men også et køb, når varen er retur på lager. Win win.
Dermed ser flowet nu således ud:
- Tilmelding til at få at vide når varen er tilbage på lager.
- E-mail med bekræftelse samt varer der minder om eller komplimenterer varen.
- Ventetid til varen er retur.
- E-mail når varen er retur på lager.
Ovenstående vil øge sandsynligheden for, at brugeren foretager et køb på din shop lige med det samme – også hvis de finder varen andetsteds.
Du kan dog også lave nogle justeringer, der vil ændre, hvilke brugere der modtager nyheden, om at varen er retur, først.
Men hvorfor overhovedet gøre det? Der kan være flere årsager:
- Du har nogle brugere, som ofte returnerer dine varer igen, hvilket du gerne vil undgå. (Ses ofte i tøjbranchen)
- Du vil gerne belønne dine mest loyale brugere.
Særligt årsag nummer to er stærkt at kommunikere til dine loyale kunder, og samtidig kan det skabe skyhøje konverteringsrater på dine Back In Stock e-mails.
I praksis kan det se således ud:

I tilfældet her er der tilføjet to regler til splittet:
- Har placeret minimum 3 ordrer.
- Har returneret mindre end 2 ordrer.
Ved at indsætte ovenstående split med reglerne rammer vi i venstre del de brugere, som er mest loyale i og med, at de har købt minimum 3 gange og sjældent returnerer. (Du skal naturligvis tilpasse det til købsadfærden på din shop.)
I højre side opfylder brugerne ikke ovenstående regler, hvorfor der går en rum tid, 6 timer i dette tilfælde, før, at brugerne får besked om, at varen er retur på lager.
Ovenstående sikrer, at dine mest loyale kunder modtager den gode nyhed først, hvilket skaber en positiv oplevelse for dine kunder og samtidig mindsker du chancen for, at brugerne sender tøjet retur, da de historisk sender mindre retur.
Udover at forkæle dine mest loyale kunder i højere grad, så ser vi faktisk også en øget Placed Order Rate på tiltaget. På en kunde med samme opsætning er Placed Order Raten gået fra 9,7% til 12% blot ved at lave dette split.
Step by step guide til et højt konverterende Back In Stock flow 👣
- Skaf tilmeldingen til dine generelle marketing e-mails, når brugeren skriver sig op til varen.
- Tilføj en e-mail lige efter at brugeren har skrevet sig op til varen med lignende produkter eller komplementære varer.
- Opdel dit flow, når varen er på lager, så dine mest loyale kunder får nyheden først.
Brug dine Back In Stock rapporter til at købe ind 💰
Som vi har nævnt flere gange i dette blogindlæg, er konverteringsraterne relativt høje i et Back In Stock flow. Udover at flowet kan bruges til at konvertere de brugere, som har skrevet sig op, kan du også bruge adfærden til at købe ind til din shop.
Konkret kan du lave udtræk, som viser dig hvor mange brugere, der har skrevet sig op til vare A, og hvor mange der har skrevet sig op til vare B.
Er der høj efterspørgsel på en eller flere af dine varer, kan du, hvis muligt, købe ind til dit lager efter denne efterspørgsel.
I Klaviyo finder du din Back In Stock rapport under “Products” og “View in Stock report”.
Her kan du vælge en tidshorisont, eksempelvis sidste 7 eller 30 dage, og se, hvor mange der i perioden har skrevet sig op til dine varer samt hvilke varer. Det vil se således ud:

Når du herefter får varen hjem igen og lagerfører den, registreres varen i Klaviyo, dit Back In Stock flow aktiveres igen, og så starter hele møllen igen.
[KLAVIYO HACK] Sådan sørger du for, at et flow ikke sender ud, når en vare er udsolgt i Klaviyo.
Bruger du Klaviyo og har du et Back In Stock flow, som skelner mellem hvem, som modtager den gode nyhed først? Så vil du naturligvis gerne undgå, at din Back In Stock e-mail bliver sendt efter, at varen igen er udsolgt.
Det er heldigvis intet problem i Klaviyo. Alt du skal gøre er at bruge den snippet, som der er indsat nedenfor. Herefter vil e-mail automatisk kigge på, om varen er udsolgt inden udsend. Er varen det – ja så bliver e-mailen ikke sendt. (Skal blot indsættes i koden i en tekstblok et sted i e-mailen)
{% catalog event.ProductID unpublished=”cancel” %}{% endcatalog %}
Vigtigt: Har du variationer af dine produkter, vil ovenstående ikke virke, da Klaviyo ikke kan skelne imellem variationer ift. lagerføringen.
Skriv et svar