HVAD ER CONTENT MARKETING?
Content marketing handler om at skabe og dele relevant og værdifuldt indhold, der ikke kun sælger dine produkter, men også opbygger stærke relationer til din målgruppe. Det handler om at give dem løsninger på deres problemer eller inspirere dem med viden og indsigter, de har brug for. Når content marketing gøres rigtigt, skaber det engagement, øger tilliden til dit brand og opbygger en langsigtet forbindelse til dine kunder.
Tænk IKEA her. De er ikke kun kendt for at sælge møbler, men også for at inspirere og give viden videre til deres kunder. Gennem deres blog og sociale medier deler de tips til indretning, DIY-projekter og løsninger til hjemmet. Det giver deres kunder værdi og gør IKEA til en troværdig kilde til inspiration, når det kommer til at indrette hjemmet.
“Content marketing is a strategic marketing approach focused on creating and distributing valuable, relevant, and consistent content to attract and retain a clearly-defined audience — and, ultimately, to drive profitable customer action.” Content Marketing Institute
HVORFOR ER CONTENT MARKETING VIGTIGT I 2024?
Forbrugerne vil i stigende grad selv tage styringen over deres købsrejse og dermed søge informationer, der hjælper dem med at træffe bedre beslutninger. Content marketing giver dig mulighed for at imødekomme dette behov ved at levere relevant indhold, der bygger tillid – inden de køber.
Tag f.eks. Red Bull’s approach. De har ikke kun bygget deres brand op omkring energidrikke – nej, de har skabt et helt univers af ekstremsport, adrenalinfyldte events og unikke oplevelser. Red Bull er altså blevet synonym med en livsstil, og ikke kun et produkt. Det hjælper dem med at fastholde kundernes opmærksomhed og loyalitet.
DE VIGTIGSTE TYPER AF CONTENT MARKETING
Content marketing kommer i mange forskellige formater, og det er vigtigt at vælge dem, der bedst taler til din målgruppe – for det er ikke nødvendigvis dem alle, der er lige relevante for dig. Her er nogle af de mest effektive typer indhold:
Blogindlæg: Blogs er et must-have i næsten enhver content marketing-strategi. De giver dig mulighed for at dykke dybere ned i relevante emner og dele tips, indsigter og how-tos med din målgruppe. Tænk på, hvordan IKEA bruger deres blog til at dele kreative indretningsløsninger, tips til små rum og vejledninger, der hjælper deres kunder med at maksimere deres plads og skabe smukke, funktionelle hjem.
Videoindhold: Videoer er blevet et af de mest kraftfulde værktøjer i content marketing, især fordi det giver mulighed for at forklare komplekse emner på en letfordøjelig måde. Video kan være guld for brand awareness og til at engagere en ellers travl målgruppe.
Et godt eksempel her er GoPro på TikTok. De bruger videoindhold til at opfordre deres brugere til at optage og dele videoer taget med deres GoPro-kameraer. Det skaber ikke kun engagement, men viser også, hvordan produkterne klarer sig i virkeligheden. GoPro bruger disse videoer på deres sociale medier for at vise deres produkter i aktion.
Infografikker: Infografikker er din hurtige vej til at gøre komplekse data enkle. De er perfekte til deling på sociale medier og blogs, hvor hurtig forståelse og delbarhed er vigtig.
E-bøger og whitepapers: Disse længere formater giver dig mulighed for at dykke dybt ned i et emne og etablere dig som ekspert inden for dit felt. De er også perfekte til leadgenerering, hvor brugere afgiver deres kontaktoplysninger for at få adgang. Det har vi selv haft stor succes med hos ASENTO via vores whitepapers.
Organisk indhold på sociale medier: Sociale medier er essentielle for at få dit indhold ud til din målgruppe. Platforme som Instagram, Facebook, TikTok eller LinkedIn er ideelle til at dele korte, engagerende budskaber, videoer og infografikker.
Tag igen GoPro som eksempel – de deler ikke kun deres eget indhold, men opfordrer også brugere til at dele deres egne videoer og billeder. Det skaber autentisk, brugergenereret indhold og engagerer både eksisterende og potentielle kunder.
TIKTOK & CONTENT MARKETING
TikTok fortjener sit helt eget afsnit. TikTok er nemlig hurtigt blevet en af de mest populære platforme, især blandt yngre målgrupper, og det har åbnet nye døre for brands, der ønsker at skabe engagerende og viralt indhold.
Med millioner af brugere, der dagligt interagerer med indhold på platformen, bliver TikTok nu også brugt af mange til at finde inspiration – ikke kun til underholdning, men også til produkter, trends og livsstilsideer. Folk går altså på TikTok for specifikt at søge efter inspiration til den næste rejse, makeup anbefaling og meget andet.
SEO & CONTENT MARKETING
Som nævnt tidligere er blogindlæg en stor del af content marketing – og det er størstedelen af virksomheder, der kan få glæde af at inkludere det i deres content marketing.
Derfor går SEO (søgemaskineoptimering) og content marketing også helt automatisk hånd i hånd. For mens content marketing handler om at skabe engagerende og værdifuldt indhold, sørger SEO-delen for, at indholdet faktisk bliver set af de rigtige mennesker – altså dem, der leder efter det online.
Søgemaskineoptimering handler om at få din hjemmeside og dit indhold til at rangere bedre i søgemaskiner som Google. Ved at kombinere SEO med din content marketing-strategi kan du maksimere synligheden og effektiviteten af dit indhold. Det betyder, at du ikke bare skaber indhold – du sørger også for, at det rent faktisk kan findes af din målgruppe.
Her er nogle nøgleelementer, hvor SEO og content marketing arbejder sammen:
Søgeordsanalyse: Søgeord er fundamentet i SEO. Ved at identificere de ord og sætninger, som din målgruppe bruger, når de søger efter løsninger, kan du optimere dit indhold og tiltrække mere relevant trafik. Brug af relevante søgeord i dine blogindlæg og guides hjælper til bedre rankings i søgeresultaterne.
Optimering af indhold: Når du har fundet dine nøgleord, er det vigtigt at bruge dem korrekt. De skal indarbejdes naturligt i titler, overskrifter og brødtekst, så søgemaskinerne kan forstå relevansen af dit indhold – men uden at overdrive det.
Kvalitetsindhold: Søgemaskiner prioriterer kvalitet. Det betyder, at selvom du optimerer for søgeord, skal dit indhold stadig være nyttig og relevant for din målgruppe. Google belønner godt indhold, så jo mere værdi du tilbyder, desto bedre vil dit indhold klare sig i søgeresultaterne.
Indhold med dybde: Informative blogindlæg og guides klarer sig ofte bedre i søgeresultaterne, fordi de giver mere dybde og værdi. Ved at fokusere på at levere grundig information, der virkelig besvarer dine læseres spørgsmål, kan du rangere højere og samtidig styrke din autoritet.
Interne links og struktur: En god intern linkstruktur hjælper både brugerne og søgemaskinerne med at navigere på din hjemmeside. Sørg for at linke mellem relevante sider og blogindlæg, så dit indhold hænger sammen – det forbedrer både brugeroplevelsen og SEO.
Opdatering af indhold: SEO handler også om at holde dit indhold aktuelt. Ved at opdatere ældre blogindlæg med nye fakta og søgeord kan du sikre, at dit indhold forbliver relevant og fortsætter med at rangere godt.
SÅDAN OPBYGGER DU EN EFFEKTIV CONTENT MARKETING STRATEGI
For at få succes med content marketing skal du have en solid strategi på plads. Her er de vigtigste trin til at bygge en effektiv content marketing-strategi.
FORSTÅ DIN MÅLGRUPPE
Det hele starter her. Hvem er de? Hvad vil de have? Lav detaljerede målgruppeprofiler for at identificere deres behov, interesser og udfordringer. Det gør det muligt at skabe relevant indhold, der rammer plet.
SKAB VÆRDIFULDT INDHOLD
Når du ved, hvem din målgruppe er, skal du skabe indhold, der er målrettet og værdifuldt for dem. Det kan være blogindlæg, videoer, infografikker eller sociale medieopslag – så længe det leverer noget, de faktisk kan bruge.
DISTRIBUER DIT INDHOLD
Du har lavet fantastisk indhold – nu skal det ud. Brug SEO, sociale medier, e-mails etc. til at sikre, at det når de rette personer.
MÅL OG OPTIMER LØBENDE
En content marketing-strategi er aldrig statisk. Analyser, hvad der virker bedst, og juster din strategi baseret på data. Brug værktøjer som Google Analytics og sociale mediers analyseværktøjer til at måle din succes.
Skriv et svar