#1 Planlæg dine aktiviteter
Planlægning er alfa omega for at få mest muligt ud af dine marketingaktiviteter i Q4. Vi anbefaler, at du begynder at planlægge dine aktiviteter allerede i september/oktober, så du kan sikre, at du har alt klar til, at du rammer november måned, hvor der bliver travlt, og forbrugerne er købestærke.

Du skal overveje, om du ønsker at være aggressiv i din markedsføring alle tre dage i november og vurdere, hvordan du ønsker at gribe dagene an. Som nævnt tidligere ligger der hele 3 store shopping dage i november måned – Singles Day, Black Friday og Cyber Monday. Vi ser, at forbrugerne bliver mættede af tilbud, når vi rammer Black Friday og Cyber Monday, så du kan med fordel overveje, om det kunne give mening for din webshop at afholde Black Week eller Black Weekend i stedet for kun at køre Black Friday. På den måde kan du sprede den aggressive indsats ud over en længere periode, og du er derfor ikke afhængig af én enkelt dag. Når du har besluttet dig for, hvilke tilbudsdage du ønsker at kapitalisere på og klarlagt udsalgsperioderne for disse, så er det tid til at lægge en markedsføringsplan. Her skal du som minimum have med i din planlægning, hvilke kanaler du ønsker at annoncere på, dine value propositions (tilbud), dine USP’er m.m. I afsnittene herunder uddyber vi, hvilke punkter, som vi mener, at du skal være opmærksom på, og som du med fordel kan indtænke, når du lægger din strategi for Q4.